Nyt

Der blev fundet sprængstoffer i bilen på den 20-årige mand, som forsøgte at myrde Donald Trump under hans valgmøde i Pennsylvania.

Bilen, der blev kørt af den 20-årige Thomas Matthew Crooks, blev fundet ikke langt fra Trump-mødet i Butler, Pennsylvania, fortæller kilder tæt på efterforskningen af skyderiet til The Wall Street Journal.

Riflen, som blev brugt i mordforsøget, tilhørte angiveligt Thomas Matthew Crooks’ far.

Det skriver NTB:

Politiet fik flere tip om mistænkelige genstande i nærheden af, hvor skytten var, og det fik dem til at sende bombeteknikere ud, fortalte kilderne, som er informeret om efterforskningen, til avisen.

Da de gennemsøgte hans bil, som var parkeret i nærheden af Trump-arrangementet i Butler, fandt de eksplosive anordninger. Det er ikke klart, hvilken slags genstande der er tale om.

Wall Street Journal og ABC News rapporterer, at den pistol, han brugte til attentatet, blev købt lovligt af hans far for seks måneder siden. Efterforskerne har beslaglagt et våben af typen AR-15.

NYpost