Filosoffen Michel Onfray, som er en af de offentlige intellektuelle i Frankrig, der klart favoriserer den patriotiske højrefløj, er skuffet efter søndagens parlamentsvalg, som ikke endte med det endnu klarere gennembrud for Rassemblement National (RN), som meningsmålingerne antydede.
Forklaringen er selvfølgelig det taktiske valgsamarbejde mellem venstrefløjen og macronisterne, som måske fungerede endnu bedre, end de selv havde turdet håbe på. Men hvor demokratisk er det, når de aldrig ville kunne regere sammen?
I et interview med La Stampa torsdag sagde Onfray, at Frankrig har et stort parti ved magten, som har brudt med demokratiet.
– Rassemblement National er i årevis blevet dæmoniseret af repræsentanter for Maastricht-systemet fra både højre og venstre. Det udgør et enkelt parti, som har mobiliseret sig helt imod RN, og det er et regime, som har brudt med demokratiet,” sagde han til Torino-avisens journalist Giordano Stabile.
Den produktive filosof, som siger, at den næste nationalforsamling vil være uregerlig, mener, at Frankrigs opgivelse af suverænitet med Maastricht-traktaten i 1992 er hovedårsagen til landets problemer.
“Folket bliver systematisk gjort til syndebuk […].
De bliver fornærmet, foragtet, bagtalt, bagvasket og indoktrineret, og så bliver de slået, banket, udstødt og modarbejdet, og så bliver de forarmet, svækket, ydmyget, nedværdiget, devalueret og sænket.
RN’s stemme er stemmen fra dem, der ikke længere kan holde ud at være ofre for denne politik, hvor de stærke er sammen med de svage, og de svage er sammen med de stærke.”
Frankrigs patriotiske højrefløj bliver ofte stemplet som racistisk, men den ønsker kun normalitet, siger Onfray:
“Dette er et Frankrig, der arbejder og ønsker at leve af ærligt arbejde. Et Frankrig, som ikke demonstrerer i gaderne, som ikke sætter ild til skraldespande, som ikke ødelægger busstoppesteder, som ikke vandaliserer banker eller McDonald’s.
Et Frankrig, der betaler skat og afgifter og skatter, men som er klar over, at dets bidrag først og fremmest går til verdens elendighed, de fattigste europæiske landes behov og krigene rundt om på kloden.
Et Frankrig, der er træt af at se politiet blive ydmyget, mens kriminelle spankulerer rundt. Et Frankrig, der er træt af at skulle kravle gennem republikkens tabte territorier ved højlys dag. Et Frankrig, der ønsker at nyde godt af den glemte menneskeret til sikkerhed.”
Dette system opretholdes af en alliance mellem magten og medierne, som endnu en gang har afgjort et valg, siger Onfray.
“Ganske vist har eliten i vid udstrækning støttet dette projekt i årtier, længe gennem de statssubsidierede medier. Dette valg har bare født deres monster.”
Frankrigs og flere andre landes forfald har stået på i mange årtier, siger Onfray. Hans eget land har været “styret af dværge” siden De Gaulle (som gik af i 1969), og det er derfor, Frankrig er ved at gå i opløsning, konkluderer han.