FILE - French far-left party leader and former candidate for the presidential election Jean-Luc Melenchon arrives, surrounded by medias, during a May Day demonstration march in Paris, France, Sunday, May 1, 2022. France's Greens and the party of far-left leader Jean-Luc Mélenchon reached an agreement Monday May 2, 2022 to join forces against newly reelected President Emmanuel Macron ahead of next month's parliamentary election. Both parties agreed not to compete against each other in the two rounds of voting on June 12 and 19. (AP Photo/Lewis Joly, Fiie)
Jordan Bardella, lederen af Rassemblement National, kalder lokumsaftalen mellem det yderste venstre og Emanuel Macrons nominelt borgerlige ”vanærens alliance”. Den har i hvert fald berøvet Bardellas og Marine Le Pens parti sejren.
Ifølge det franske indenrigsministerium fik RN flere stemmer end noget andet parti ved søndagens anden valgrunde til nationalforsamlingen, nemlig over 8,7 millioner lig med 32,05 pct. af samtlige afgivne stemmer. Lægger man hertil de 1,4 millioner stemmer, der tilfaldt det andet ledende højrefløjsparti, Les Républicains, står den samlede højrefløj tilbage med over 10 millioner stemmer og lige godt 37 pct. af samtlige afgivne.
Til sammenligning fik Den Nye Folkefront af kommunister, socialister og grønne under ledelse af den venstreradikale Jean-Luc Mélenchon kun ca. 7 millioner stemmer og 25,7 pct. af samtlige. Emmanuel Macrons alliance fik 6,3 millioner stemmer eller 23,15 pct. af samtlige.
Desuagtet vandt både Den Nye Folkefront og Macrons alliance betydeligt flere parlamentspladser end RN som følge af deres valgtekniske aftale.
RN’s præsidentkandidat, Marine Le Pen, prøver at se situationen fra den lyse side og bemærker, at for to år siden havde partiet kun syv parlamentsmedlemmer. Nu har det 143.
Spørgsmålet er imidlertid, hvad mandaterne kan bruges til, når venstreekstremister og pæne borgerlige har vist sig villige til at gå i fælles front mod en tredjedel af landets befolkning.