Det behager ikke magthaverne at sige, at Rassemblement National fik flest stemmer i anden valgrunde i Frankrig:
Facebook fjernede Documents’ opslag om sagen baseret på det franske indenrigsministeriums officielle tal.
Det siger en hel del om, hvilken form for digitalt regime offentligheden er underlagt.
Det er simpelthen ikke meningen, at man skal vide, at det er RN, der har størst opbakning, selv om det ikke resulterer i det bedste resultat.
I sin storsindethed advarer FB om forbrydelsen:
Men når man vil undersøge, hvilke af de foreslåede muligheder der er for at følge op på sagen, kommer man kun til en generisk side, hvor der ikke er spor af reaktioner på tankeforbrydelsen.
Facebooks automatiserede system fejlfortolker direkte information, og de gange, hvor man teknisk set kan klage over algoritmens vandalisme, undskylder FB direkte, når et menneske er gået ind og har set, at der ikke er tale om vildledende information.
Men ikke denne gang. Man forsøger at finde rundt i online Kafka-verdenen, men kommer uundgåeligt til kort indimellem.