Nyt

Jihadisme er et globalt fænomen. Men vi skal helst undgå ordet. Erstat det med “ekstremist”, så det også kan bruges om højrefløjen.

Hamas lyder pænere. Vi hører meget lidt om Hamas’ ideologi: at de vil udrydde både Israel og jøderne. Det er ikke noget, man siger i godt selskab.

Det er derfor, vi ikke hører om demonstrationer i København, hvor islams sorte flag vajer, og råbene “Israel skal udslettes!” gjalder.

Det giver for meget ubehag.

Disse mennesker bryder sig heller ikke om, at man påpeger parallellerne til nazismen. Tyskland kollapsede heller ikke. Fronten holdt til krigens slutning. Tyske soldater holdt stand. Det er et emne, der sjældent bliver diskuteret.

Det samme synes at være tilfældet i Gaza og på Vestbredden. Befolkningen støtter terror mod jøder – civile eller militære; det er ligegyldigt.

Et kig på Libanon og Syrien fortæller os noget om, hvor langsigtet vi skal tænke. Hizbollah har ødelagt Libanon. Det har de gjort i løbet af 40 år. Landet er ødelagt, men vi hører næsten ikke noget om det, for hvis vi gør det, træder vi mentor Iran over tæerne.

Israel har nu elimineret så mange kommandanter, at Teheran tøver. De har endda mistet præsidenten. Mossad gør, hvad Trump gjorde: hugger hovedet af slangen. Han fjernede Soleimani. Det ville Obama og Biden aldrig have turdet.

Det er derfor, de får krigene.

I Syrien fik Obama rodet sig ud i et hængedynd af radikale grupper. ISIS blev besejret, men ikke udryddet. Blandt dagens nyheder:

Otte personer er blevet dræbt i et ISIS-angreb på regeringsvenlige militsfolk i Badia-ørkenen i Syrien, ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR).

Ifølge den syriske eksilgruppe fandt angrebet sted onsdag aften, da soldaterne ledte efter en lokal hyrde, som tidligere var blevet bortført af den ekstremistiske islamistiske gruppe IS.

Ifølge SOHR var to af de dræbte civile fårehyrder, mens seks var soldater i en regeringsvenlig milits i området.

“Vi er ligeglade. Det er mennesker langt væk, som vi ikke har noget forhold til. Men ikke længere væk end palæstinenserne i Gaza. Det er hvem der dræber, der betyder noget. I Gazastriben er det Israel. I Syrien er det ISIS; der er intet at gøre ved det.

Men Gahr Støre, Mette Frederiksen og Ulf Kristersson behøver kun at kigge ud af deres vinduer for at se jihads sorte flag.

Hizb ut-Tahrir Nørrebro 29. juni

Sådanne slogans lyder fra megafonerne i Danmarks hovedstad. Læg mærke til alle børnene. De bliver opdraget til at føre jihad mod jøder og er næppe særligt fredelige over for danskere.

Vores politikere finder sig i det på vores vegne. Sig ikke, at du ikke blev advaret.

Gaza, som de er så bekymrede for, er en sindstilstand.

Mads Gilbert skriver i Aftenposten, at de norske myndigheder skal tage imod 400 patienter fra Gaza med deres familier. Han havde et løfte fra Kjerkol om 200, før hun gik af.

“De har brugt krigen som et påskud for at islamisere samfundet – for at indvie det til islam.

Krigen vil fortsætte, og når den aftager i Gaza og på Vestbredden, vil den fortsætte i Europa. Fortæl mig ikke, at politikerne ikke var klar over det.

IS-krigere har dræbt næsten 4.100 mennesker i Syrien siden 2019, hvor den ekstremistiske islamistiske gruppe mistede kontrollen over sit selvudråbte kalifat, ifølge SOHR.

De er blevet dræbt i mere end 2.550 forskellige operationer i områder, der nu kontrolleres af det syriske regime eller af kurdiske myndigheder, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) i en ny rapport.

Hovedparten af ofrene er regeringssoldater og kurdiskstøttede krigere, men der er også 627 civile blandt ofrene, ifølge SOHR.

Mere end halvdelen af de 4.085 ofre blev dræbt i Badia-ørkenen, som strækker sig fra udkanten af Damaskus til den irakiske grænse.

“Der går næsten ikke en dag uden bombeangreb, bagholdsangreb, målrettede operationer eller overraskelsesangreb udført af jihadister i området,” står der i rapporten.

Gruppen selv har mistet mere end 2.000 ledere i samme periode, heriblandt højtstående ledere.

I 2014 overtog ISIS kontrollen med store områder i Syrien og Irak. I marts 2019 mistede gruppen den sidste rest af det territorium, den havde styret med brutal magt i fem år. Gruppens krigere har dog stadig base i ørkenområder i det østlige Syrien, som de bruger som base for deres angreb.

Krigen i Syrien begyndte i 2011 og har kostet mere end 500.000 mennesker livet og drevet millioner af andre på flugt. (NTB)

Mest læst

Retsstatens sidste udkald

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel