Gårsdagens højesteretsdom om amerikanske præsidenters immunitet fra retsforfølgelse for handlinger, han har begået i medfør af sine forfatningsmæssige rettigheder, betyder, at store dele af demokraternes plan for at knuse Donald Trump er braset sammen. Demokraternes politik har aldrig drejet sig om at forbedre livet for USA’s borgere, men om at bevare magten for enhver pris og med alle nødvendige midler, og lawfare har været deres vigtigste instrument. Nu må de finde et andet.

Intet under, at de er både chokerede og rasende. Så rasende, at de nu er gået til direkte angreb på Højesteret, som i forfatningen er ligestillet med Kongressen og præsidenten. Det er altså magtens tredeling, de vil af med, og årsagen er, at det har vist sig umuligt for dem at kontrollere rettens flertal. Hvis landets højeste domstol ikke vil rette ind, mener de sig berettigede til at gå til direkte angreb på retsvæsenet.

Det demokratiske kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez har svært ved at styre sit raseri og skriver på X, at Højesterets kendelse ”udgør et angreb på det amerikanske demokrati”. Det er nu op til Kongressen at ”forsvare nationen mod denne autoritære magtovertagelse”, meddeler hun, og lover at indlede en rigsretssag mod Højesterets seks konservative dommere.

Ocasio-Cortez tilhører demokraternes yderste venstrefløj, som går under navnet ”the squad”, og som rummer flere antisemitter og Hamas-tilhængere. Men selv Senatets flertalsleder, demokraten Chuck Schumer, synes at være gået fra forstanden og omtaler nu Højesteret som ”MAGA” og klager over, at tre af dommerne af udpeget af Donald Trump. Sådan har det dog altid været: Præsidenten præsenterer sin kandidat, der derefter skal konfirmeres af Senatet. Men Schumer mener tydeligvis, at alle dommere skal være demokrater og deltage i partiets heksejagt på konservative.

En lang række andre demokratiske politikere er fremme med lignende betragtninger. Bl.a. minoritetslederen i Repræsentanternes Hus, Hakeem Jeffries, der truer med at tvinge de konservative dommere til at overholde forfatningen – som om det ikke lige præcis er, hvad de har gjort. Højesterets bemyndigelse er nemlig rodfæstet i forfatningen, og den bemyndigelse bør der ikke kunne rokkes ved, blot fordi Højesteret ikke dømmer, som demokraterne forlanger.

Den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, holder sig heller ikke tilbage, men beskylder Højesteret for at have forbrudt sig mod princippet om, at ingen står over loven.
Som reaktion på Højesterets skelsættende afgørelse har Præsident Biden gentaget sine løgnagtige beskyldninger mod Trump for at have forsøgt statskup og for at ville være diktator.

Det ildsprudende had til Donald Trump er nu så intenst, at man kan forestille sig hvad som helst – herunder forsøg på at eliminere ham gennem et attentat. Det er måske det, der foresvæver juraprofessor Andrew Weissmann, der gjorde sig berømt som en af de juridiske hjerner bag forsøget på at få Trump hængt op for påståede skumle forbindelser til Vladimir Putin (en anklage, der faldt ynkeligt til jorden). Nu taler samme Weissmann om muligheden for, at Trump måske vil benytte Højesterets kendelse til at myrde sine modstandere.

Det bør i den sammenhæng bemærkes, at når demokraterne beskylder Trump for noget, plejer det at afspejle, hvad de godt selv kunne tænke sig at gøre.

Uanset hvordan hadefulde demokrater udlægger Højesterets kendelse, indebærer den naturligvis ikke, at præsidenten kan foretage sig hvad som helst og undslippe retlige konsekvenser blot ved at kalde sine handlinger officielle. Men den betyder, at hvis man vil retsforfølge præsidenten, skal en domstol først tage stilling til, om en handling med rimelighed falder ind under præsidentens prærogativ.

Sådan udlægger højesteretsdommer Sonia Sotomayor, der stemte imod rettens afgørelse imidlertid ikke dommen. I sin dissens fabler hun om, at kendelsen vil tillade præsidenten at beordre drab på politiske rivaler eller organisere et militærkup for at bevare magten.

Denne udlægning har fået en del kommentatorer på X til at foreslå Biden at dræbe Trump.

Og det er måske i virkeligheden, hvad demokratiske aktivister håber på, hvis de ikke kan komme af med Trump på anden måde.