Sydafrikanske, algeriske og palæstinensiske flag vajede højt over gårsdagens demonstration af venstrefløjskoalitionen Nouveau Front Populaire i Paris efter deres nederlag i første valgrunde.

Protesterne viser, hvor slemt det står til på den franske venstrefløj. Fremmødet på Place de la République var ubestrideligt, men de var ikke i stand til at mobilisere andet end bongotrommer, freaks, nødblus og infantile slogans mod den højreorienterede bølge.

Samt flag, der repræsenterede seksuelle minoritetskommunister.

Den prangende menneskemængde samledes søndag aften, efter at valglokalerne var lukket, og fortsatte natten igennem med fyrværkeri, elefanthuer, rutebrydning og optøjer, indtil store politistyrker blev indsat for at opløse mængden.
Islamo-socialisten Jean-Luc Mélenchons appel var blottet for indhold og bestod mest af en samling gutturale lyde med islamisten Rima Hassan ved sin side iført et palæstinensisk tørklæde.

Socialistpartiets leder Olivier Faure henvendte sig til dem, der ikke havde stemt på NFP, og spurgte, hvilken side af historien de ønskede at være på.
– Vil du være en af dem, der tramper under fødderne på det ekstreme højre? Eller vil du hellere have et solidarisk, økologisk og antiracistisk Frankrig? spurgte han.

Manglen på fantasi signalerer en indre kapitulation.
Det er en folkebevægelse, der er færdig, fordi den ikke har nogen svar på fremtiden. Den har nu lukket sig helt inde i nostalgien om en svunden storhedstid.
Nouveau Front Populaire (NFP) er en sammenslutning af mere end 50 store og små venstrefløjspartier samt en række fagforeninger og andre organisationer. De politiske retninger er socialisme, økosocialisme, marxisme, kommunisme, veganisme, separatisme og miljøradikalisme.

Et af de “kreative” midler, som NFP har fundet på i kampen mod spøgelsesfascisterne, er konsekvent at undgå at omtale Rassemblement National ved dets rigtige navn. I stedet bruger de det gamle Front National, som blev udskiftet i 2018.
Tanken er, at det gamle navn er mere belastet, fordi det kan forbindes med partiets grundlægger Jean-Marie le Pen. Ligesom Carl I. Hagen forudså han problemerne med masseindvandring for over 50 år siden.
Et af de slogans, der rungede over Place de la République, måtte derfor være “La jeunesse emmerde Front National” – de unge er ligeglade med Front National.

Javel, ja.

LA JEUNESSE EMMERDE LE FRONT NATIONAL pic.twitter.com/afThmFyvXE

— Ilan Gabet (@Ilangabet) June 30, 2024

Det er forestillingen om, at Frankrig står over for en tsunami af fascisme, der har fået venstrefløjskoalitionen til at genbruge navnet “Front Populaire”.
Det stammer fra de venstreorienterede franske og spanske politiske alliancer i mellemkrigstiden, henholdsvis Front Populaire og Frente Popular, som begge betyder Folkefronten.

Det var Frente Popular-regeringen, der blev udsat for et kupforsøg i 1936 og dermed udløste den spanske borgerkrig.
I Frankrig gav Frente Popular-regeringen Léon Blum den heltestatus blandt socialister, som han nyder godt af den dag i dag.
Bevægelsen havde sin oprindelse i de sovjetiske kommunisters opfordring til at danne folkefronter mod politiske modstandere i mellemkrigstiden.
Da den franske venstrefløj mangler anden ammunition end den slidte fortælling om højrefløjsfascisme, opildner den nu kollektivt tanken om, at de står på randen af et kup og en borgerkrig. Som om det var Spanien i 1936.
En kamp mellem venstreorienterede og nationalister, de gode antifascister og de onde højreorienterede fascister. Sidstnævnte især repræsenteret af Rassemblement National og Reconquête.
Denne tankegang har fået venstreradikale til at støve det gamle kampråb “No pasarán” af, som går tilbage til en radiotale i 1936 af den spanske kommunistleder Dolores Ibárruri Gómez, hvor hun opfordrede til modstand mod de nationalistiske kupmagere.

Sætningen betyder “de får ikke lov til at passere”. Fascisterne kommer ikke ind til os.
Det blev også brugt på fransk under slaget ved Verdun i 1916.
Men det er den spanske borgerkrig, der betragtes som højdepunktet i den antifascistiske modstands hierarki. Derfor blev det sunget på spansk under gårsdagens demonstration i Paris.
Nouveau Front Populaire fik 28,1 procent af stemmerne i første runde. Koalitionen består af Parti socialiste (PS), le Parti communiste (PC), les Ecologistes, La France Insoumise (LFI) og Raphaël Glucksmanns parti, Place publique, foruden en række mindre partier.