Alle, der havde troet eller håbet, at Biden ville være vokset ind i situationen og i det mindste have været på niveau med sin State of the Union-tale, blev eftertrykkeligt skuffet. Biden er bare en skal. Han ligner en, der er taget ud af et plejehjem. Det visuelle indtryk er helt ødelæggende.

Efter en time har Biden ikke bare tabt debatten, men også valget, og det er et stort spørgsmål, om han kan blive kandidat.

Seerne ser en mand, som ikke har kontrol over sit ansigt. Det er bare en maske. Han står med halvåben mund, som gamle mennesker ofte gør. De er ikke klar over, at de gaber. Han kigger ned eller væk, fordi han ikke vil se på Trump. Når han drejer sin krop, er det med den pingvinbevægelse, som gamle mennesker har, mennesker, der ikke er spændstige og vitale.

Problemet er, at Biden aldrig burde have stået på en scene. De, der har anbragt ham der, ønsker ikke noget godt for det amerikanske folk og for verden.

Biden forstår næsten ikke, hvad han siger i forhold til verden derude. Han gentager nogle talepunkter. Det var derfor ikke nogen almindelig duel. Trump sagde det flere gange: Biden er ikke ved sine fulde fem.

Nu kunne hele nationen se det.

Biden er blevet forberedt i en uge af 16 “eksperter”. Men de havde ikke noget at arbejde med. Da Biden gik på scenen, var han så hæs, at han næsten ikke kunne høres. Det var på forhånd antaget, at han ville være høj på amfetaminlignende stoffer, men hans energiniveau var lavt under hele mødet.

Intellektuelt er han svag og hjælpeløs. Han blev ved med at sige, at inflationen var Trumps skyld.

Biden lader ikke til at forstå, hvor slemt det står til for de fleste amerikanere. Eller også er han ligeglad.

Trump havde et åbent mål i store dele af debatten. Der var ingen reel udveksling mellem dem. Til sidst holdt de sig heller ikke til emnet.

Moderatorerne fulgte et skema, og det gjorde ikke debatten mere levende. Biden kastede sig ud i sit karaktermord på Trump: at han havde kaldt faldne soldater for fjolser og tabere. Trump blev provokeret og brugte meget tid på at tilbagevise beskyldningen, som blev afkræftet for længe siden.

Hvis Dana Bash eller Jake Tapper havde været professionelle, ville de have anholdt Biden og påpeget dette. Man kan ikke lade være med at mistænke dem for at lade Biden karaktermyrde Trump, og at det var en fælde. Biden har ikke meget at vise frem længere. Han kunne genbruge gamle beskyldninger. Han gentog beskyldningen om, at Trump roste højreekstremisterne i Charlottesville. Det blev afkræftet af Snopes for bare et par dage siden. Trump mindede ham om det, men Biden kiggede vantro på ham. Det gjorde han flere gange, da Trump realitetstjekkede, hvad han havde sagt: Biden så ikke ud til at ane, hvad han talte om. Han var målløs.

Seerne fik vist, at den mand, der har været deres øverstbefalende i tre et halvt år, ikke længere er til stede.

Trump virkede også træt. Mentalt er han vågen, men hans ansigt var helt anderledes end for fire år siden. Hans ansigtsudtryk var ikke så livligt. Hans ansigt var mindre vitalt.

Men Trump er til stede. Han har en hukommelse. Han kan forbinde punkterne. Biden flyder og forholder sig ikke længere til virkeligheden. Han tror, at USA er respekteret som aldrig før.

Alene i juni har Bidens omdømme lidt et knæk. Billedet af ham, der vender sig væk fra de andre på G7-mødet og ser ud til at være helt ude af den, er selve symbolet på hans mentale og fysiske forfald. Biden er væk.

Trump ramte hovedet på sømmet, da han sagde, at det, Biden har sluppet løs, er tusind gange værre end Charlottesville: Han har sluppet millioner løs, som har forvandlet alle stater til grænselande. De fortrænger de lavere klasser: latinoer og sorte. Det er dem, der lider mest, fordi de illegale tager deres job og får huspriserne til at stige.

Biden så ikke ud til at forstå, hvad han talte om.

Spørgsmålet er, hvem der har skubbet Biden foran sig siden 2020.

Den tidligere mand til studieværten Dana Bash var stabschef i CIA. Han var en af dem, der underskrev brevet om, at Hunters bærbare computer bar alle tegn på at være russisk desinformation. Brevet gjorde det muligt for Biden at stå og lyve i debatten.

Situationen nu er helt anderledes. Biden er kun en skygge af sig selv. Det er utroligt, at de overhovedet kan lade ham stille op som kandidat.

En stemme på Biden denne gang vil være en stemme på Kamala Harris. Og hun er endnu mere upopulær end Biden.

De er blevet et par tabere, og det er stadig uvist, hvordan det er muligt at føre en valgkamp med to håbløse kandidater.

Tror Demokraterne, at de kan vinde gennem lawfare, dvs. ved at ødelægge Trump via retssystemet?

De er nu i krig med vælgerne, som reagerede på Manhattan-dommen ved at give rekordstore bidrag til Trump. Hvis Det Hvide Hus strammer grebet, kan det give bagslag.

Og så er der dommere som Aileen Cannon, som ikke vil finde sig i, at retsvæsenet bliver brugt som våben.

Demokraterne udfordrer både principperne om magtadskillelse og retsstatsprincippet. CIA og FBI forsøgte at stjæle valget i 2016, og det lykkedes dem i 2020. Hvad vil de gøre denne gang? De har importeret millioner af illegale indvandrere, og alle forstår, at de vil blive billig arbejdskraft og stemmekvæg for Demokraterne.

Vil amerikanerne finde sig i, at deres land bliver taget fra dem?

Det er det spørgsmål, valget kan koges ned til.

Et valg af skæbne. Også for det, der måtte være tilbage af den frie verden.