I morgen bliver der skrevet verdenshistorie, idet præsident Joe Biden og hans forgænger Donald Trump tørner sammen til den første – og muligvis eneste – debat forud for præsidentvalget den 5. november. For arrangementet, der løber af stablen kl. 21 amerikansk østkysttid (svarende til kl. 03 dansk tid den 28. juni), står CNN, der engang var respekteret for sin journalistik, men nu er degenereret til en venstreekstrem propagandasender. Og for at der ikke skal herske tvivl om, hvad arrangørerne håber at opnå, bliver debatten styret af Jake Tapper og Dana Bash, der begge har sammenlignet Trump med Adolf Hitler.

De to debattører må ikke afbryde hinanden, og de må ikke bruge teleprompter eller medbringe noter eller talekort. Til gengæld står det Tapper og Bash frit at afbryde Trump, hvis han siger noget, som de ikke kan lide. Debatten kommer således ikke til at stå mellem de to præsidentkandidater, men mellem Trump på den ene side og Biden, Tapper og Bash på den anden.

Debatten var tydeligvis tilrettelagt ud fra en forhåbning om, at Trump ville afslå at deltage. Så kunne Biden have hævdet, at han gerne ville debattere, men at Trump desværre havde gjort det umuligt. Til overraskelse for de fleste, accepterede Trump imidlertid prompte at stille op på de konditioner, som CNN dikterede, hvilket medførte, at Biden ikke kunne trække sig.

Nu var gode råd dyre, og den kognitivt udfordrede præsident har tilbragt den seneste uge fjernt fra Det Hvide Hus omgivet af ikke færre end 16 rådgivere, der skulle træne ham i ikke at dumme sig, som han plejer, hver gang han åbner munden. Der går også rygter om, at den vakkelvorne gamling formentlig vil blive afstivet af stoffer, så han kan holde ud i de 90 minutter, som debatten er berammet til at vare. Trump har tilbudt at tage en narkotest, men Biden vil ikke.

Debatten udspiller sig på baggrund af en række nedslående meningsmålinger for Joe Biden. Da han tiltrådte som præsident i januar 2021 blev han støttet af 55 pct. af amerikanerne, mens kun 30 pct. tog afstand fra ham. Ifølge onlineorganet Fivethirtyeight, der har sammenholdt en række meningsmålinger, er billedet vendt, idet kun 40 pct. synes godt om ham, mens 55 pct. er negative.

Det er imidlertid svært at blive klog på de amerikanske meningsmålinger, der peger i vidt forskellige retninger.

En måling blandt de sandsynlige vælgere, som Rasmussen Reports har gennemført den 20. juni, viser en klar føring for Trump. Hvis valget står mellem Trump og Biden, fører Trump med 49 pct. mod Bidens 40 pct. Hvis man inddrager de andre kandidater, Robert F. Kennedy Jr, Cornel West og Jill Stein, rokker det ikke ved Trumps forspring, idet han i et sådant scenarie står til at få 46 pct. mod Bidens 36 pct.

Andre målinger viser, at der er næsten dødt løb mellem de to førende kandidater.

Amerikanske præsidenter vælges imidlertid ikke ved landsomfattende valg, men af valgmænd udpeget i de enkelte stater, og her er det interessante, at Trump i nogen tid har holdt føringen i en række svingstater, hvor valget i realiteten bliver afgjort. Det er stater som Arizona, Georgia, Wisconsin, Nevada, Pennsylvania og Michigan – alle stater, som Joe Biden vandt i 2020. Endnu mere bemærkelsesværdig er den seneste måling fra Minnesota, der de seneste 50 år har været en uindtagelig demokratisk bastion, men hvor der nu er dødt løb mellem de tokandidater – 45 pct. til hver.

Disse målinger er vel at mærke foretaget efter Trumps dom for opdigtede forbrydelser i forbindelse med hold-kæft-betalingen til pornostjernen Stormy Daniels.

Man må altså konkludere, at demokraternes koordinerede forsøg på at ødelægge Trumps valgchancer gennem ”lawfare” indtil videre er slået fejl.

En nervøs kommentator på CNN siger, at hvis Biden dummer sig i morgen, er det slut med hans valgkampagne. Tapper og Bash vil gøre, hvad der står i deres magt, for at redde ham.