Klippet, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, sidder i en bil den 6. januar og indrømmer, at sikkerheden kunne have været bedre, er en indrømmelse, hun ikke kan trække tilbage. Optagelsen er lavet af hendes egen datter, en filmskaber, som belejligt nok var til stede ved lejligheden.

Det er kontroludvalget i Repræsentanternes Hus, som er styret af Republikanerne, der har frigivet klippet.

Pelosi forsøger igen at renvaske sig selv ved at skyde skylden på andre: Hvorfor var Nationalgarden ikke til stede, spørger hun. Hun kendte godt svaret: Det var hende selv, der havde afvist Trumps tilbud om 10.000 soldater. Hun ville dokumentere sin egen uskyld.

Men klippet slog ned som en bombe. Alle indså, at Pelosi er løgnagtig. Hun kompromitterer sig selv.

Pelosi har siden optrådt på MSNBC sammen med Nicole Wallace, en af de mest rabiate Trump-hadere, for at sætte tingene på plads. Hun forstår, hvor farligt det kan være for hende. Beviserne for, at hun selv afviste Trumps tilbud, er uigendrivelige.

JUST IN: Nancy Pelosi claims newly released footage of her taking responsibility for the epic security failure on January 6 is "revisionist history."

Fact check: It is literally Pelosi on camera saying "I take responsibility." pic.twitter.com/RkHuF0Klgc

— Kyle Becker (@kylenabecker) June 11, 2024

Nu giver den daværende stabschef for forsvarsministeren, Kash Patel, hendes historie om den 6. januar et skud for boven: Pelosi var ikke kun ansvarlig for den manglende sikkerhed, hun havde også afvist Trumps tilbud om mellem 10.000 og 20.000 soldater fra Nationalgarden. Med 10.000 soldater fra Nationalgarden tilstede, ville der ikke have været nogen problemer den dag. Trump fornemmede, at der kunne ske noget, og ville være forsigtig. Med de stærke mistanker om valgsvindel var det logisk. Men Pelosi nægtede ikke bare, hun gav også Trump skylden for de efterfølgende uroligheder.

Hun stod i spidsen for udnævnelsen af 6. januar-udvalget. Der lykkedes det hende at smide de to repræsentanter ud, som Republikanerne selv ønskede som deres repræsentanter: Jim Jordan og Jim Banks. Ind kom Liz Cheney og Adam Kinzinger, som var mere Trump-hadende end selv de værste Demokrater. Det er aldrig sket før, at en repræsentant for et andet parti, går ind og overruler det andet parti, og afgør, hvem deres repræsentant i et udvalg skal være. Men i tiden efter den 6. januar var der kun få Republikanere, der havde rygrad nok til at protestere.

Men Pelosi og Demokraterne har begået flere overgreb, og når hun udtaler sig i en dokumentarfilm, trækker det alle med sig.

6. januar-komiteen havde to sider: Det, publikum så, var et nøje tilrettelagt show, som skulle overbevise amerikanerne om, at Trump var en kriminel præsident, som havde opildnet til og planlagt et oprør. Nogle af vidneudsagnene var som taget ud af Moskvaprocesserne, f.eks. Cassida Hutchinson, som hævdede, at Trump forsøgte at overmande to Secret Service-agenter, da de nægtede at tage ham med til Capitol Hill. Trump bemærkede forleden: De har sort bælte i karate. Hutchinson hævder også, at Trump instruerede politiet i at slukke for de sikkerhedsanordninger, der scannede besøgende for våben. Der blev aldrig fundet våben på nogen af demonstranterne.

Nordiske medier rapporterede glædeligt om Hutchinsons vidnesbyrd og har aldrig korrigeret det. Hendes vidnesbyrd fik stor eksponering.

Demokraterne tyer til metoder, der minder om Moskvaprocesserne. For nylig instruerede New York-repræsentanten Dan Goldman Michael Cohen i, hvordan han skulle reagere i retssagen mod Trump.

Demokraternes mål er at vinde for enhver pris. Når de kommer til magten, bliver det på bekostning af demokratiet.

6. januar-udvalget havde også vidneudsagn fra folk, der var ansvarlige for sikkerheden den 6. januar. Men de vidnede bag lukkede døre. Da Republikanerne overtog flertallet, måtte udvalget lukke, og materialet skulle sendes til Kongressens arkiv.

Men udvalget slettede flere terabyte materiale, herunder vidneudsagn, som var ubehagelige for Demokraterne.

Det er denne systematiske løgnagtighed, som Kash Patel kritiserer.

De nordiske medier er blevet lige så forudindtagede som de amerikanske, hvis ikke værre.

“Jeg var stabschef i forsvarsministeriet den 6. januar 2021, og det var min pligt at sikre, at vores love og den militære kommandovej blev fulgt. Indsættelsen af Nationalgarden kræver Præsidentens tilladelse, som Trump gav et par dage før den 6. januar i Det Ovale Værelse, hvor jeg var til stede. Det kræver også en anmodning fra de lokale myndigheder, herunder D.C.’s borgmester Bowser og Capitol Police, som rapporterer til formanden for Repræsentanternes Hus.
Hvorfor nægtede Pelosi og Bowser at godkende Nationalgarden som sikkerhedsgaranti?”

Og så kommer den mest fordømmende påmindelse om, at Pelosi og Demokraterne hele tiden har vidst, hvad de gjorde:

“I årevis har jeg under ed, i medierne og overalt derimellem, vidnet om, at Pelosi og Bowser var ansvarlige for ikke at anmode om Nationalgarden den 6. januar, efter at præsident Trump forfatningsmæssigt havde givet tilladelse til at indsætte garden. Vi sendte de bedste beviser – deres egne skriftlige benægtelser – til det forudindtagede 6. januar-udvalg. De udelukkede dem fra referatet på trods af, at de indvilligede i at inkludere brevet og tidslinjen.”

Som en anden kriminel fjerner de alle spor. Eftertiden skal ikke kunne finde ud af, hvad der skete. Det er hendes egne løse læber, der fik hende fanget.

Nu viser optagelser af Pelosi, at hun bebrejdede sig selv, at hun ikke gjorde mere. Pelosi gjorde mere end blot at oprette det ulovlige og forfatningsstridige 6. januar-udvalg; hun skjulte beviser, der var direkte relevante for Kongresens undersøgelse, løj over for hele verden, og besluttede at bruge den 6. januar på at filme sig selv. Hendes indbildskhed i det hele, overgås kun af hendes ondskabsfulde ønske om at ødelægge en bevægelse, der forsøger at nedbryde hendes form for korruption.
For at toppe det hele undertrykker Pelosi beviser, der ville frikende Trump for anklagen om at opildne til den uro, som Demokraterne vælger at kalde et oprør. Anklagerne mod Trump modsiges af beviserne for, hvad han gjorde. Demokraterne vælger at skjule beviserne.

Det, de har gjort, er en form for kup. De har undermineret retsstatsprincippet og forfatningen.

De begravede beviser, der frikendte Trump fra enhver påstand om “oprør”.

“Under mit vidneudsagn indførte jeg direkte beviser i protokollen. Udvalget gik med til at inkludere det, men tilbageholdt det med vilje i deres rapporter (Bowser-brevet, Capitol Police-tidslinjen, Biden DOD IG-rapporten, der frikendte Trump DOD for enhver forseelse) og tilbageholdt oplysninger, der viste, at den eneste forsinkelse i indsættelsen af Nationalgarden lå hos den daværende sekretær for hæren, Ryan McCarthy. McCarthy påtog sig at underminere forordningerne, efter at ordren om at indsætte Nationalgarden var blevet givet. Han talte med medierne i stedet for.”

Når et af landets to partier vælger at bruge alle midler for at bevare magten, ændres spillereglerne. De, der legitimerer dem, som f.eks. medierne, bliver medskyldige.

Sandheden kommer frem i brudstykker, men hvis der ikke er nogen til at sætte dem sammen, har de ingen vægt.

Vicestabschef Mark Meadows bekræfter Patels version om, at Trump tilbød Pelosi 10.000 soldater.

“Præsident Trumps tidligere vicestabschef i Det Hvide Hus, Anthony Ornato, vidnede om, at “Meadows ‘ville vide, om hun havde brug for flere gardister'”, og at “jeg kan huske, at tallet 10.000 kom på tale, du ved, ‘Præsidenten vil sikre sig, at du har nok’. Du ved, ‘Han er villig til at bede om 10.000’.”

Men så er der nogen, der bliver ved med at grave. Denne historie er for stor til at lade ligge. Demokraterne har bygget hele deres vej til magten på den 6. januar. Den 6. januar skulle begrave Trump og Maga for altid.

“Dette ene vidneudsagn bekræfter direkte min beretning, og det blev heller ikke medtaget i referatet før marts 2024, hvor udvalgsformand Barry Loudermilk offentliggjorde de nye og yderst relevante oplysninger, der blev stillet spørgsmålstegn ved.

Loudermilk blev af radikale Demokrater beskyldt for at have taget demonstranter med på en rundtur i Kongressen den 5. januar for at vise dem, hvordan de kunne komme ind. De viste sig at være beboere fra hans hjemstat, og befandt sig i en tilstødende bygning. Men der er plads til den slags historier i dagens medier i USA.”

Når man ser, hvordan Biden-regimet fra dag ét, iværksatte den største politiaktion i amerikansk historie, indser man, at udeladelserne ikke var tilfældige den dag: Dørene blev åbnet indefra, folkemængden blev opildnet af føderale agenter. Folk gik ind. Medierne fremstillede det som et oprør. Når man ikke havde beviser, fabrikerede man dem. Politibetjenten Brian Sicknick blev dræbt med en brandbombe, rapporterede New York Times.

6. januar udviklede sig hurtigt til en stor løgn.

Nordiske medier gjorde ikke noget forsøg på at korrigere historien.

Man kan sige, at der er paralleller til Rigsdagsbranden i Berlin i februar 1933, som udløste de fuldmagtslove, der gjorde det muligt at omstyrte det tyske demokrati.