Hvad er egentlig en højreekstremist? Den slovakiske premierminister Robert Fico blev næsten myrdet af en fra venstrefløjen den 15. maj 2024. Fico er socialdemokrat i økonomisk henseende, og var medlem af kommunistpartiet i Tjekkoslovakiet i 1980’erne, men han er kritisk over for masseindvandring.
Pim Fortuyn i Holland var homoseksuel og havde en venstreorienteret baggrund. Han blev myrdet af en venstreorienteret miljøaktivist den 6. maj 2002. Massemedierne piskede hadet op mod Fortuyn, efter at han havde kritiseret islam og indvandring.
Det ser ud til, at enhver europæer, uanset deres økonomiske og sociale dagsorden, som er imod masseindvandring til deres land, automatisk bliver stemplet som »højreekstremist«.
Det mest grundlæggende instinkt hos alle levende væsener, helt ned til bakterier, amøber og andre encellede organismer, er selvopholdelsesdrift: Man ønsker at fortsætte med at eksistere. Er europæere nu mindre værd end amøber, siden vi bliver stemplet som ekstremister, hvis vi ønsker at fortsætte vores eksistens?
Hvorfor er europæere onde, racistiske ekstremister, bare fordi de ønsker at bevare deres egen nation og kultur? Og hvor længe vil europæerne finde sig i at blive behandlet sådan?
Folk i store lande som Pakistan, Indien, Kina, Egypten eller Etiopien kan regne med, at deres lande stadig vil være nogenlunde intakte i det næste århundrede. Kina har måske en lav fødselsrate i øjeblikket, men kineserne bliver ikke fordrevet i deres egne byer.
Medmindre hele verden hærges af en ekstremt dødelig sygdom, eller jorden rammes af en stor asteroide, der udrydder den menneskelige civilisation, kan pakistanere, indere, kinesere, egyptere og etiopiere være ret sikre på, at deres nationer stadig vil eksistere om hundrede år fra nu.
Kan man sige det samme om englændere, tyskere, italienere, spaniere, franskmænd, grækere, svenskere eller hollændere? Det er ikke længere sikkert, at den europæiske civilisation vil eksistere i en genkendelig form i det næste århundrede.
Masseindvandringen fra andre kontinenter er så massiv, at en række sårbare europæiske nationer er i fare for at gå helt i opløsning. Nogle af de mest dynamiske og opfindsomme nationer i verdenshistorien kan forsvinde ud af historien for altid. Denne trussel er nu meget reel.
Hvad der er mest ekstremt: At udskifte befolkningen på et helt kontinent eller at modstå det?
På et helt kontinent, især i den vestlige halvdel, bliver den oprindelige befolkning fordrevet af folkegrupper, som historisk set ikke hører til der. De bliver også tvunget ind i et statsligt tvangsægteskab med islam, en totalitær og voldelig erobringsideologi. At støtte dette er ondt.
Ødelæggelsen af europæiske nationer ville være blevet betragtet som en stor forbrydelse, hvis det havde fundet sted i en anden del af verden. Den eneste grund til, at det accepteres, ja, fejres, at opløse den oprindelige befolkning i Europa, er, at de har hvid hud og derfor er genstand for dæmonisering.
Mange af de mennesker, der støtter, at palæstinensiske muslimer skal have en nationalstat, er ofte de samme, som mener, at nordmænd, italienere, finner, franskmænd, tyskere og portugisere ikke skal have en nationalstat. Hvorfor er nationalisme godt i Mellemøsten, men dårligt i Europa?
Vi har en slags nationalisme pr. stedfortræder. Jo mindre du får lov til at beskytte din egen nation, jo mere er du nødt til at gøre det for fjerne folkegrupper i andre dele af verden.
Irland anerkender »Palæstina« på præcis samme tid, som de indfødte irere protesterer mod den massive indvandring, der fortrænger de indfødte i deres hjemland. Den irske regering opløser den irske nationalstat, men anerkender samtidig en nationalstat for arabiske muslimer i en del af verden, hvor arabiske muslimer allerede har mange stater.
Man kan se lignende tendenser i andre lande i Europa. Hvis europæerne kan mobilisere halvt så meget engagement i at bevare deres egne nationer, som de gør i konflikter i Mellemøsten, så kan den europæiske civilisation måske stadig reddes.