Den tidligere politibetjent (og medlem af Uropatruljen) Tom Guldbæk Olsen skriver på sin Facebookprofil om TV 2’s dokumentar Den sorte svane:

“MED LOV SKAL LAND BYGGES – MEN DET GÆLDER NATURLIGVIS IKKE FOR ALLE

Dokumentarserien, Den sorte svane, som TV 2 for tiden viser til sikkert mange måbende seere, bringer både harme, forundring og overraskelse – også helt op til vores folkevalgte. Men er der i virkeligheden noget som helst nyt under solen?

Afsnittene afslører, at der i vores lille land, ved et snedigt samarbejde mellem især bandekriminelle, jurister og forretningsfolk svindles for milliarder. Og ikke mindst dukker ordet hvidvask ofte op. Men er det ikke noget, mange har vidst i årevis, også vores politikere? Eller har man bare ikke ønsket at forholde sig til problemet, før det nu bliver smidt ud til befolkningen?

I indslagene sidder hærdede og voldsparate kriminelle, herunder mennesker fra bandegrupperinger, og underholder landets hårdtarbejdende, skatteplagede befolkning ude i de små hjem om, at de modtager enten varig pension eller i bedste fald sociale ydelser, samtidig med de driver deres kriminelle netværk.

Forargelsen vil næsten ingen ende tage. Men har både politiledelse og politikere slet ikke vidst det, før indslagene blev vist, eller er de bare resistente over for, hvordan kriminaliteten egentlig udøves i det samfund, som de skal administrere?

Jo, det har de vidst.

Naturligvis har de vidst det, for ellers må de være naive svingende til ubegavede. For helt tilbage i tiden, hvor de første spirende rockerbander, der senere blev suppleret med indvandrebander, dukkede op i bybilledet, vidste de politifolk der arbejde i disse miljøer, hvordan det hele hang sammen. For en stor del af de bandemedlemmer, de enten anholdt, efterforskede eller afhørte for kriminelle aktiviteter, havde naturligvis sjældent arbejde, og som oftest ernærede de sig ved kriminelle aktiviteter, samtidig med de modtog offentlige ydelser. De samme politifolk vidste også, at disse karrierekriminelle ejede store, dyre motorcykler eller dyre biler. Og de kunne også se, at mange af dem var overhængt med dyre guldsmykker og bar dyre ure, der lå lysår fra at kunne være købt alene ved modtagelsen af offentlige ydelser. Men dette interesserede åbenbart ingen i politiledelsen, der alt andet lige måske skulle have underrettet landets politikere om hele denne opståede kriminelle subkultur på offentlige ydelser, som i tiden var i stærk fremmarch. Men der skete intet, eller i bedste fald kun meget lidt. Og derfor fortsatte hele dette kriminelle Road show for bandemedlemmer på offentlige ydelser uden nævneværdig interesse for hverken politiledelsen eller politikerne.

Men hvidvask af kriminelle indkomster vidste politikerne måske intet om?

Jo, det gjorde de, men det har indtil nu ikke medført nogen voldsom indsats. Naturligvis er nogle indehavere af veksel- forretninger blevet anholdt, men lad os være ærlige, det er kun små fisk i det kriminelle hav.

Ser man eksempelvis på Christiania, er det ingen hemmelighed, at der i en årrække er blevet solgt hash på området for lidt over en milliard kroner om året. Og dette er i stor udstrækning sket ved foranledning af medlemmer fra diverse kriminelle bander. Og hvad har politiledelsen og politikerne så gjort for at finde ud af, hvordan disse mange milliarder bliver vasket hvide? Det korte svar må være intet eller i bedste fald kun meget lidt. Selvfølgelig har der været politimæssige tiltag mod hashhandelen på området, men dette har gennem årene kun haft ringe virkning på den samlede indtjening for banderne.

Altså må vi vel konkludere, at både politiledelsen og landets politikere har været vidende om, at der hver dag blev hvidvasket millioner af kroner fra hashhandel ved foranledning af kriminelle bander, alene fra hashhandelen på Christiania, uden der blev gjort nævneværdigt forsøg på at stoppe dette. Og naturligvis må en så omfattende hvidvask kræve nogle erhvervskriminelles deltagelse, som har den fornødne viden, når der skal hvidvaskes lidt over en milliard kroner om året. Men ingen, hverken politiledelse eller politikere, har haft vilje eller evner til at stoppe dette ”hvidvaskcirkus”. Jeg er naturligvis vidende om, at hashandlen nu er flyttet fra Christiania, men pengestrømmen fra samme bliver stadig hvidvasket, eller bragt ud af landet.

Men nu er justitsministeren vred – og så sker der sikkert noget?

Nej, der sker sikkert ikke noget, selv om vores justitsminister er vred over alt det, der nu dukker op i Den sorte svane. For i bedste fald vil justitsministeren sikkert nu, sammen med nogle akademisk uddannede politiledere og embedsmænd, der angiveligt ved lige så lidt om, hvordan problemet skal løses som ham selv, nedsætte nogle udvalg, der skal se på det hele. Derefter bliver der måske, men kun måske, sammensat en Politi-Skat Task Force gruppe, som skal forsøge af afdække det hele. Og har en sådan Task Force -efterforskningsgruppe ikke skaffet nævneværdige resultater efter et år, bliver den nedlagt, og alt fortsætter, som det var før. Altså sker der ikke et klap.

Hvad skulle man så have gjort?

Det er svært at sige, men måske skulle man have startet med at suge viden fra nogle af de politifolk, der har arbejdet i disse bandemiljøer, men også hos efterforskere fra politiafdelinger, der behandler økonomisk kriminalitet på området. For det havde nok været fornuftigt, hvis politikerne havde søgt viden hos de mennesker, der rent faktisk har arbejdet med problematikken, end hos deres akademiske rådgivere fra ministerier, departementer og hos akademisk uddannede politiledere. Men alt det er nok for sent nu.

Det hele kommer nok til at fortsætte som det var.

Men nu tager vores justitsminister og hans politiske fæller på en flere måneder lang sommerferie. Og så kan de jo håbe på, at hele den ubehagelige problematik, som journalisten Mads Brügger og hans lidt anløbne muldvarp har bragt frem, er forsvundet, når de kommer tilbage fra ferie. Altså skal man nok forvente, at der ikke sker noget af betydning, og at de kriminelle grupperinger derfor blot kan fortsætte med at modtage svagelighedspensioner, være karrierekriminelle, hvidvaske penge og smide rundt med tunge vægte i landets fitnesscentre. Men naturligvis også holde møder med anløbne advokater og forretningsfolk om, hvordan de kan snyde statskassen og de hårdtarbejdende danske skatteydere.
Og at Mads Brÿgger udtaler, at han er ved at få kvalme over sit eget land, er forståeligt. Men den gode Mads må også være en smule virkelighedsfjern, for meget af det han nu bringer frem, vidste de betjente, der arbejdede i disse bandemiljøer, allerede helt tilbage i 1980`erne. Men ingen med magt til at ændre på tingene ønskede at høre på dem. Og det gør de heller ikke nu. Tro mig, snart er alt igen som det plejer.

Men Gud ske lov har vi nogle, der ved, hvordan ”geden skal barberes”.

For i kølvandet af hele problematikken – og især indlæggene fra TV 2 – toner det ene panel efter det andet, bestående af kloge mennesker, frem på landets tv-skærme. Og alle disse velmenende og begavede mennesker ud i kriminalitetsefterforskning har en mening om hele problematikken, og nogle har endda en metode til at komme det hele til livs. Og skulle det ikke være nok til at berolige de nervøse tv-seere, så kan man jo blive nødsaget til at indkalde en eller anden pensioneret drabschef, der så lige har løsningen på problemet. Også selv om han aldrig har arbejdet med lige denne form for kriminalitet.

Men vi kan tage det roligt, for om nogle måneder er problemet forsvundet af sig selv.

Altså er der intet nyt under solen.

Tak fordi I ville læse med.

Må gerne deles, hvis nogle skulle have interesse i dette.”