Den formodede gerningsmand er Jan Olsen – “Saksemanden” – som heldigvis for almenvellet døde i 2012.

Københavns Politi skriver følgende om sagen:

“Formodet drabsmand identificeret i sag om drabet på Roujan Ismaeel i 1995

Københavns Politi har valgt at lukke sagen om drabet på 7-årige Roujan Ismaeel og anser den for opklaret. Den formodede gerningsmand døde i 2012.

Syv-årige Roujan Ismaeel blev fundet dræbt i en baggård i Rådmandsgade på Nørrebro om eftermiddagen tirsdag den 13. juni 1995. Indtil nu har sagen om drabet på hende været uopklaret, men nu har forbedrede muligheder for DNA-beregninger endelig identificeret en formodet gerningsmand.

”Vores tanker er selvfølgelig med Roujans familie, og jeg håber, at beskeden om denne udvikling kan bringe en smule fred til dem,” siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, Brian Belling.

Den formodede gerningsmand døde i 2012. Han har været mistænkt i drabssagen igennem en årrække, men det er først nu gennem nye DNA-resultater, at det samlede bevisgrundlag har været tilstrækkeligt til, at anklagemyndigheden har valgt at lukke sagen og anser den for opklaret.

”Vi stopper aldrig med at efterforske i de uopklarede drabssager. De bliver jævnligt taget frem og gennemgået, hvor vi ser på nye vinkler, uopdyrkede hypoteser eller som i dette tilfælde, om fornyet behandling af spor kan give nye resultater,” siger Brian Belling og fortsætter:

”Hvis den identificerede mand havde været i live, ville anklagemyndigheden have tiltalt ham for drabet. Da det kun er domstolene, som kan finde en person skyldig, kan vi ikke endeligt konkludere et skyldsspørgsmål herfra. Men vi anser sagen som opklaret,” siger Brian Belling.

Det har ikke været muligt at knytte den formodede gerningsmand til andre, uopklarede sager.

”I Københavns Politi har vi særdeles dygtige efterforskere, som går på arbejde hver dag for at sikre retfærdighed for ofre og deres efterladte. Nu lukker vi denne sag, men vi fortsætter ufortrødent med de andre,” siger Brian Belling.

Fakta: Sådan er der gjort i forhold til DNA-test

Der blev fundet DNA på et stykke af Roujan Ismaeels tøj, som flere gange gennem årene er blevet testet uden brugbare resultater. Testmulighederne er løbende blevet forbedret, hvilket har ført til yderligere test – desværre også uden brugbare resultater.

I slutningen af 2023 anmodede efterforskningen i Københavns Politi Retsgenetisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut om at få lavet fornyede DNA-undersøgelser af udklip fra Roujan Ismaeels tøj. Ved disse undersøgelser blev der konstateret mandligt DNA. Her bad efterforskningen så om en såkaldt y-kromosomal DNA-profilanalyse af materialet fra Roujan Ismaeels tøj.

De sidste mange år har den højeste sandsynlighed ved match på denne type af DNA-sammenligninger været 386. For nylig er der kommet en ny beregningsmetode, som giver mulighed for en sandsynlighed på mere end 100.000.

Da den formodede gerningsmand døde i 2012, har det ikke været muligt at lave en DNA-test på ham. I stedet er der fundet DNA fra ham på to jakker og en pung, som blev sikret i forbindelse med en anden sag for år tilbage.

Den y-kromosomale DNA-profil sikret fra Roujan Ismaeels tøj blev sammenlignet med DNA-profilerne sikret fra den mistænktes jakke og pung, og denne sammenligning viste et match.

Den benyttede beregningsmetode er i slutningen af maj blevet akkrediteret, det vil sige godkendt, af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK). Denne beregningsmetode og de øvrige beviser i sagen førte til anklagemyndighedens beslutning om at lukke sagen som opklaret. Da der er tale om en helt ny beregningsmetode, har det ikke været genstand for en domstolsprøvelse endnu.”

*

Bloggen Mennesker, der dræber skrev i 2019 følgende om den dengang uopklarede sag:

“I juni 1995 blev 7-årige Roujan Ismaeel voldtaget og dræbt i en opgang på Nørrebro. På trods af utallige afhøringer af vidner og mange års ihærdig efterforskning, er mordet den dag i dag (i 2019, red.) fortsat uopklaret.

I 1989 flygtede familien Ismaeel, bestående af en søn og en datter samt deres iranske forældre, fra en flygtningelejr i Afghanistan til Danmark. Seks år senere boede de i en lejlighed på Mimersgade på Nørrebro i København. Børnene gik på den lokale skole og i fritidshjemmet og kunne tale flydende dansk. Det var vigtigt for forældrene, at de blev integreret i det danske samfund, og hjemmet var derfor også i stor grad præget af dansk kunst og kultur, på trods af religionsforskellen.

Sidst på eftermiddagen 13. juni 1995 legede datteren, 7-årige Roujan, i baggården til deres hjem, mens hendes mor var i gang med at ordne huslige pligter i hjemmet. Omkring klokken 17.30 blev Roujan set på sin trehjulede cykel nær hjemmet af en nabo, og kort efter forsvandt hun. Hendes mor kunne ikke længere se hende fra hjemmet, og da Roujans far kom hjem fra arbejde ved 18-tiden, igangsatte forældrene en eftersøgning. Lidt under halvanden time senere blev Roujan fundet, omkring 100 meter fra sit hjem.

Omkring klokken 19.20 åbnede en beboer på Rådmandsgade 10 sit vindue for at lufte ud. Til sin store forskrækkelse opdagede beboeren noget, han først troede var en børnemannequin i en skraldesæk fra Dragør Kommune, dumpet i en lyskasse i bygningens baggård. Efter at have undersøgt posen, fandt beboeren at det, han troede, var en børnemannequin, var et barnelig. Politiet blev straks tilkaldt, og kort efter blev liget identificeret. 7-årige Roujan Ismaeel var blevet dræbt.

Efterforskning og teorier

Straks efter gik en årelang mordefterforskning i gang. Obduktionen viste, at Roujan var blevet voldtaget, seksuelt mishandlet og dræbt omkring klokken 18, af utallige slag fra et stumpt objekt – muligvis en hammer – der havde forårsaget 10 store sår i kraniet, samt hun var blevet stukket tre gange i ryggen af et usædvanligt og uidentificerbart stykke værktøj. Roujan var blevet fundet liggende på ryggen i den sorte sæk, med bukserne trukket ned, dog iført underbukser, samt striktrøjen trukket op over maven. Sækken var fyldt med blod, hvori også hendes sorte laksko lå. Roujan havde desuden et stykke tyggegummi i munden, som politiet længe mistænkte, at hun havde fået af gerningsmanden. Det viste sig dog, at hun havde afleveret en flaske hos en kiosk og fik et stykke tyggegummi som pant. Sækken viste sig at stamme fra en skraldebil, der havde stået på gaden natten inden mordet, og gerningsmanden menes derfor at være en fra nærområdet.

Politiets teknikere fandt blodspor i opgangen på Rådmandsgade 14 samt et fingeraftryk, som ikke tilhørte nogle af beboerne i ejendommen. Efterhånden fik de sammensat en teori, der lød, at gerningsmanden lokkede Roujan ind i opgangen med slik, hvorefter han i løbet af ti minutter voldtog, mishandlede og dræbte hende. Han placerede hende derefter i sækken og trak hende om i baggården, hvor hun blev fundet næsten halvanden time senere. Meget tyder desuden på, at mordet ikke var planlagt, men blev begået impulsivt.

Flere vidner, der mente at have set gerningsmanden, henvendte sig til politiet den efterfølgende tid. Et af vidnerne fortalte, at hun så en mand slå og sparke løs på et skrigende barn ved opgangen, men troede, at det var en far, der afstraffede sin datter. Et par med en barnevogn og en lille hund gik også forbi, men reagerede heller ikke. Parret blev efterlyst og henvendte sig, men kunne ikke fortælle noget, politiet ikke allerede vidste. Et andet vidne så en mand med blod på højre hånd og underarm løbe mod Nørrebrogade via Allersgade. Et tredje vidne blev eftersøgt af politiet, men henvendte sig aldrig. Vidnet blev set tale med en pige, der kunne være Roujan, inden han gik ind i opgangen, hvor mordet kort efter ville finde sted.

I alt blev cirka 5000 vidner og personer afhørt i forbindelse med mordet, og efterhånden fik politiet også skabt et signalement af gerningsmanden, der lød således: mand af dansk udseende, omkring 30 år gammel, cirka 185 centimeter høj og slank. Han havde halvlangt, glat, blond hår, muligvis med et mørkere overskæg og iført lyst eller beigefarvet tøj. Flere vidner fortalte desuden, at han virkede beruset og/eller påvirket.

I februar 2000 blev en 13-årig pige overfaldet i en elevator på Nørrebro af en psykisk ustabil narkoman ved navn Jan Olsen. Han stak pigen med en saks på overlæben og begyndte derefter at slå og sparke hende.

Jan Olsen blev afhørt i forbindelse med mordet på Roujan i både 1996 og 1998, efter at nogen havde hørt ham sige, at han havde dræbt en lille pige. Udover at være en smule lavere, stemte hans udseende overens med signalementet på gerningsmanden, der dræbte Roujan. Da han blev anholdt for overfaldet på den 13-årige pige, blev han atter afhørt angående mordet på Roujan, men politiet måtte igen erkende, at de ikke havde noget at gå efter. Det var ikke muligt at kortlægge hans færden på mordtidspunktet på grund af hans psykiske tilstand, og Jan fortalte, at det var stemmer i hans hoved, der var grunden til, at han havde sagt, at han havde dræbt en lille pige. Men det, der især rensede ham for mistanke, var, at hans fingeraftryk ikke matchede det fundet i opgangen. Jan Olsen blev idømt behandlingsdom på ubestemt tid for overfaldet på den 13-årige pige.”

*

(Foto: Københavns Politi)