Kommentar

Ayaan Hirsi Ali fra 03.00

Ayaan Hirsi Ali var for kort tid siden i Europa og bemærkede, at det, hun så, mindede hende om tilstandene i det Somalia, som hun var flygtet fra. Med få undtagelser er de tidligere vestlige nationalstater i fuld opløsning. Om et par årtier vil de ikke længere findes.

De mest indsigtsfulde advarede for mange årtier siden om, hvad konsekvensen af muhamedansk masseindvandring ville blive. Magthaverne sagde, at disse advarsler skyldtes galninge, medierne hængte dem ud som racister, eksperterne sagde, at det var for galt, og offentlige anklagere forfulgte dem. Almindelige danskere måtte tro, at myndighederne havde ret, når alle støttede deres forklaringer.

Hvem drog fordel af denne udvikling?

Det bliver talt meget om USA’s Dybe Stat – den stat der aldrig er på valg, uanset hvad borgerne måtte stemme, og som mobiliserer statens magtapparat mod enhver udfordrer.

Er det meget anderledes i Europa? I Danmark?

Kan vi uden frygt sige, hvad vi mener om folkeudskiftningen og den deraf følgende islamisering af Danmark? Kan vi sige, at vore børn og børnebørn kommer til at leve i et muhamedansk helvede, uden at vi bliver hængt ud i de systemtro og skattebetalte medier?

Svaret er, at det kan vi ikke, og spørgsmålet bliver, hvordan vi er endt i den situation.

Vi skal tilbage til den kolde krig, som de fleste tror, at Vesten vandt.
Kendsgerningen er, at Vesten tabte. Sovjetunionen faldt sammen, og det blev fejret som en gigantisk sejr for friheden, men kommunister er mestre i underminering og psykologisk krigsførelse. Hvis de ikke kan vinde med krudt og kugler, har de andre metoder til at bringe den vestlige civilisation til fald.

Den vigtigste metode er at finansiere femtekolonner i de vestige nationer, som vi nu ser udfolde sig på amerikanske og andre vestlige universiteter, hvor kommunismen atter er højeste mode.
Og når vi nu hører så meget om ”palæstinenserne”, skal det huskes, at dette ”folk” blev opfundet af det sovjetiske KGB for at demontere vestlig indflydelse i Mellemøsten og besejre den jødiske stat.

Kommunismen forsvandt aldrig, men iklædte sig blot nye gevandter.