Som Franz Beckerlee sagde: “Det går op og ned i showbiz.” Og da jeg var forbi markedstatovøren i dag, var der ikke nogen, der havde smidt bukserne for at få Stram Kurs’ logo tatoveret. Hverken på røven eller noget andet sted.

Til gengæld var Dansk Folkeparti repræsenteret med en stand, og hos Nye Borgerlige, der havde et strategisk godt placeret telt ved indgangen, mødte jeg Lasse Froulund Thomsen, der også var med i de glade Stram Kurs-dage, hvor der var en vis optimisme.

Jeg fik tiltusket mig et Nye Borgerlige-halstørklæde til min samling af logo-halstørklæder, og der var også kaffe på kanden hos NB. Om partiet under Martin Henriksen ‘s ledelse ender med at blive fugl eller fisk er et åbent spørgsmål. Måske ender NB, DF og Lars Boje Mathiesen ‘s ny parti med at kannibalisere på hinanden, så den danske højrefløj bliver endeligt udraderet. Det er i hvert fald en mulighed.

Mens vi sad der i teltet, kom Dennis Corell Iversen og hans hustru tilfældigt forbi, og de kom ind i teltet til en snak. Heden taget i betragtning (årets varmeste dag?) var det tid til at få læsket ganen. Der var godt nok gratis fadøl hos Danmarksdemokraterne nogle meter længere oppe ad markedsgaden. Men det ville trods alt være at synke for dybt. Så vi besluttede selv at betale for vores fadøl. Vi gik i markedsteltet, hvor en trio underholdt med en række akustisk fremførte danske klassikere. Vi taler Udenfor sæsonen og den slags. Det var overraskende godt.

Vi fik de velfortjente fadøl og vendte den politiske situation med udpræget pessimisme. Jeg var i bil, og politiet er ikke tilbageholdende med spirituskontrol på Hjallerup Marked, men efter en helhedsvurdering nåede jeg frem til, at jeg alt taget i betragtning godt kunne køre på to fadøl.

Langsomt blev tørsten slukket, og måske den politiske pessimisme ligefrem var forsvundet, hvis jeg havde siddet i markedsteltet længe nok. Jeg tror det. Men det tillod hverken tiden eller promillen.
Jeg havde – delvis på grund af lokalkendskab – været så heldig at få en gratis parkeringsplads ganske tæt på markedspladsen.

Jeg holder ret tæt på Gravensgade, hvor en 13-årig pige i marts blev fundet dræbt bag byens varmeværk. Et eller andet får mig til at køre hen til varmeværket på vejen hjem.

Der er intet at se. Bortset fra at man er begyndt at udskifte eller fjerne plankeværket på varmeværkets grund. Måske vil man åbne grunden op, så det bliver vanskeligere i fred og ro at voldtage og dræbe 13-årige piger (den sigtede nægter sig skyldig i voldtægt og drab; han har erkendt vold med døden til følge) fra lokalområdet. Hvem ved.

Det er under tre måneder siden, at en 13-årig pige blev dræbt. Men det føles som om, det er år siden. Der er løbet meget vand under broen. Mediestrømmen fosser uafladeligt. Tingene opløses umærkeligt for øjnene af os.