Et par kampagnevideoer tydeliggør demokraternes strategi ved præsidentvalget den 5. november.

Da de ikke kan bryste sig af noget, de har gjort for almindelige amerikanere, er deres eneste tilflugt at beskrive Donald Trump som en ny Hitler, der vil udsætte sine fjender for et racistisk “blodbad” og opkaste sig til diktator på livstid.

Trump har ganske rigtigt talt om blodbad, men det var i forbindelse med den amerikanske bilindustri, som han sagde ville lide et blodbad, hvis Biden fik lov at fortsætte som præsident.

Trump er populist og udtrykker sig uden filter. Han synes ikke at have bemærket, at alt hvad han siger, vil blive brugt mod ham uden for sammenhæng. Eller også er han ligeglad.

Han har for årtier siden sagt noget, som han utvivlsomt ville fortryde i dag, men hvilken politiker ville ikke det? Er Hillary Clinton stadig glad for at have kaldt senator Robert Byrd, som havde den fornemme titel af “Exalted Cyclops” i Ku Klux Klan, sin politiske mentor?

Vil Joe Biden gerne mindes, at han i 1970’erne modsatte sig sortes adgang til hvide skoler, fordi det ville føre til en “racejungle”? I dag har hverken Clinton eller Biden problemer med at beskylde Trump for racisme.

En klog mand, som jeg mødte, da jeg boede i Los Angeles, sagde engang: Du er aldrig, hvad du var, men altid, hvad du er. Måske har du været idiot før i tiden – og hvem har ikke det? Det afgørende er, om du stadig er idiot.

Stadigt flere amerikanske sorte og latinoer synes at have gennemskuet demokraternes beskidte spil. En forskræmt reporter for den Trump-hadende kanal, MSNBC, havde været til Trumps nylige massemøde i South Bronx og måtte meddele, at de sorte og brune, hun havde talt med, var aldeles ligeglade med, hvad Trump måtte have sagt. De gik derimod op i, hvad han gjorde for dem, da han var præsident – og vil gøre igen, hvis han atter rykkede ind i Det Hvide Hus. Og hvis nogen troede, at Bronx’s indbyggere – der hovedsageligt tilhører minoriteterne – er begejstrede for, at Biden har åbnet USA’s grænser for ubegrænset import af fremmede fra den ganske verden, må de tro om.

USA’s mest udsatte er udmærket klare over, at Bidens demokrater prioriterer de fremmedes ve og vel over amerikanske borgeres.

Præsidentvalget den 5. november vil afgøre, om USA stadig skal være en føderal republik i overensstemmelse med forfatningen eller en “jungle”, hvor de rige kan leve en beskyttet tilværelse bag høje mure, mens de håner resten af befolkningen