EU vil have flere miner i Sverige, men de lokale politikere siger nej. Dette rapporteres af SVT.

Mange af de metaller, der er nødvendige for at imødegå klimaudfordringerne, findes i Sverige. EU ønsker, at der skal åbnes flere miner her for at mindske afhængigheden af import, primært fra Kina. Men svenske kommuner er begyndt at sige nej til nye miner.

Vittangi, et par kilometer sydøst for Kiruna i Lapland, er hjemsted for en af verdens bedste grafitforekomster. Det australske mineselskab Talga ønsker at åbne en mine der. Men den lokale modstand er stærk. Kiruna kommune har nægtet at ændre den detaljerede plan, så minen kan åbnes.

“Minen truer drikkevandet fra Torne älv i Vittangi,” siger Mats Sidmalm (S) i Kiruna.

Lignende stemmer kan høres i Åre og Hudiksvall, hvor kommunerne også har sagt nej til nye miner.

I dag træder en EU-forordning i kraft, som giver ekstra prioritet til miner for grafit og andre mineraler, der er nødvendige for elbiler, batterier og vindmøller.

“Det er absolut nødvendigt med flere miner i Sverige. En grøn omstillingsbølge skal følges af en minebølge i Sverige. Det handler også om at reducere vores afhængighed af lande som Kina.” Det siger Ebba Busch (KD), energi- og industriminister og vicestatsminister.

SVT har kortlagt 950 steder i Sverige med efterforskningstilladelser til nye miner. På 167 steder er der allerede en tilladelse til minedrift.

Mange steder er der konflikter med lokalbefolkningen på forskellige måder. Hvis det ikke er drikkevandet, der er truet, kan nye miner gøre det sværere at drive rensdyrhold eller forstyrre eksisterende naturværdier.

Karin Karlsbro, medlem af Europa-Parlamentet for Liberalerna, mener, at det er svært at sige nej til nye miner og samtidig gå ind for det grønne skifte.

“Vi er nødt til at tage ansvar, vi vil gerne bruge mobiltelefoner og elbiler. Så det er dobbeltmoralsk at sige nej til miner her i Sverige,” siger Karlsbro.

Hendes kollega i EU-parlamentet, Pär Holmgren, repræsenterer Miljöpartiet. De var det eneste parti, der stemte imod forordningen.

“Jeg er enig i, at det er en dobbeltmoral. Vi har brug for nogle miner, men der er en risiko for uhæmmet kapitalisme for at få endnu mere profit ud af omstillingen,” siger han.

I Vittangi ved i hvert fald socialdemokraten Mats Sidmalm, hvad han mener. “De siger, at de elsker miner. De burde elske mennesker i stedet,” siger han.

I mere end 20 år har der været efterforskning efter sjældne jordarter i Olserum uden for Västervik i Småland. Til efteråret genoptages undersøgelserne, og det bekymrer et par, som har boet der i over 40 år.

“Hvis de skal begynde at grave, må vi flytte,” siger Gunnel Brank til SVT.

Gunnel og Jan-Erik Brank bor et par hundrede meter fra lossepladserne. De har boet i huset siden 1979. Deres børn er vokset op der, og mange minder vil forsvinde, hvis de bliver tvunget til at flytte.

“Vores hus vil miste værdi, og vi bliver måske nødt til at flytte herfra. Men vi vil ikke flytte, vi vil blive her,” siger Jan-Erik Brank.

Parret er over 80 år gamle og er bekymrede for deres helbred, hvis minedriften starter. Jan-Erik er bekymret for den forringede luftkvalitet.

“Vi er gamle og kan blive syge af det, og det ødelægger også vores smukke natur,” påpeger han.

EU har også besluttet, at alle nye bygninger skal være klimaneutrale inden 2030, og alle eksisterende bygninger inden 2050. Men hvad der præcist menes med klimaneutrale bygninger, er endnu ikke helt klart.

Organisationen Sveriges Allmännytta har beregnet, at det vil koste deres medlemsvirksomheder over 560 milliarder svenske kroner.