Haiti er et forvarsel

Mens vestlige medier ikke taler om andet end Gaza, går samfundene i opløsning flere steder. Haiti, Ny Kaledonien, Sudan og Congo er stater, som ikke længere er stater, fordi der ikke længere findes et fungerende samfund.

Verden er fast besluttet på at redde Gaza, men de regeringer og NGO’er, anført af FN, som har gjort Gaza til deres øverste prioritet, er de samme, som oversvømmer, engang velfungerende vestlige samfund, med ikke-europæiske migranter. Det er sket i et tempo, der betyder, at vores samfund ikke længere fungerer ordentligt.

Konklusionen er klar: Staten har opgivet, fordi den prioriterer udlændingers interesser over egne og egne borgeres. Staten har en række tvangsforanstaltninger, som den kunne bruge, men den afstår fra at bruge dem, og har udelukket dem i loven. Staten er således på en kurs, der vil ende i lovløshed.

Det virkelig alvorlige er, at både EU og USA har vedtaget en sådan politik ved lov: Biden har åbnet grænserne fuldstændig, og vil udskifte befolkningen. Det er næsten uforståeligt, at en regering, som man engang havde tillid til, vælger at gå i krig med det land, den skal styre, og indføre et helt nyt system.

Demokraterne har gjort dette til deres officielle program: Fra afskedigelse af politiet til oversvømmelse af byer, sprængning af sundhedsvæsenet, skoler og boligmarkedet. Invasionen skaber vækst, men det er en vækst, der svarer til at brænde huse ned for at skabe vækst i byggebranchen.

Hvis vi havde normale medier, ville denne katastrofale kurs blive diskuteret hver eneste dag. Det ville fremtvinge et magtskifte og en kursændring. I stedet oplever vi, at medierne aktivt undgår at beskæftige sig med denne udvikling.

Der er nu så mange knivstikkerier, som i Schweiz i onsdags, eller løsladelsen af en farlig fange i Frankrig, at vi ser tegn på opløsning.

Vi er på vej mod haitianske tilstande. Lad der ikke være nogen tvivl: Årsagen er, at staten har afskåret sig selv fra at gøre noget ved problemerne. Den kan være hård ved sin egen befolkning, og der er ingen grænser for, hvad der kan pålægges flertals befolkningen. Men myndighederne ønsker ikke, at gøre noget ved udskiftningen af befolkningen og afviklingen af nationalstaten.

Nationalstaten bygger på den præmis, at suveræniteten ligger hos folket, og at det er folket og kun folket, der skal beslutte, hvordan de bedst varetager deres interesser.

Folket blev umyndiggjort for længe siden, og indtil folket indser dette, og tager magten tilbage, vil opløsningen kun fortsætte.

Haiti er et glimt ind i fremtiden.

Når skyderiet starter uden for skolen i Port-au-Prince, reagerer eleverne ofte ved at kaste op og tisse i bukserne.

Den eneste måde, rektor Roseline Ceragui Louis kan berolige sine elever på, er ved at få dem til at lægge sig på gulvet i klasseværelset, mens hun synger blidt for dem.

“Det er ikke muligt at arbejde i dette miljø. Det er en katastrofe. De studerende er traumatiserede,” siger Ceragui Louis til nyhedsbureauet AP.

Vil bryde gamle tabuer

Kriminelle bander kontrollerer nu det meste af den haitianske hovedstad. Siden urolighederne begyndte den 29. februar, er mere end 2.500 mennesker blevet dræbt. I et forsøg på at redde den yngste generation, forsøger Haiti nu at bryde mangeårige tabuer mod at søge terapi og tale om mental sundhed.

Et organiseret angreb mod lufthavnen, flere politistationer og to store fængsler, udløste den nye udbredte vold. Mere end 4.000 fanger blev løsladt, og Haitis største lufthavn har været lukket siden angrebet den 29. februar. Derudover er omkring 900 skoler lukket. Det påvirker 200.000 elever.

Uden beskyttelse

Unicef oplyser, at mindst 360.000 mennesker har forladt deres hjem som følge af volden. De fleste af dem er kvinder og børn. Desuden udgør børn mindst en tredjedel af de anslåede 10.000 ofre for seksuel vold.

– Børn er overladt til sig selv. De er uden hjælp og uden beskyttelse. Mere end 80 børn er blevet dræbt eller såret i årets første tre måneder. Det er den mest voldelige periode, vi nogensinde har registreret,” siger UNICEF’s repræsentant i Haiti, Bruno Maes.

Blandt de mange ofre er to drenge, der blev ramt i hovedet på vej til skole, og en otteårig, der blev skudt i maven, mens han legede derhjemme.

Eleverne ser mig smile

Rektor Roseline Ceragui Louis siger, at hendes 10-årige søn hver dag fortæller hende, at hun skal dø. Hendes søn kan ikke spise eller sove, men rektor ved, at hun er nødt til at være stærk for sin søn og sine elever.

“Mit hjerte er knust, men eleverne ser mig smile hver eneste dag,” siger hun.

Men der er mange elever, som falder i søvn i timerne, ude af stand til at fokusere efter søvnløse nætter med lyden af skud. Mange har vigtigere ting at tænke på end at sove.

“Det er svært at koncentrere sig om at gå i skole eller lege, når resten af kroppen bekymrer sig om, hvorvidt mor og far er i live, når man kommer hjem fra skole”, siger Steve Grossom. Han er grundlægger af den amerikanske NGO Life is Gèrye Playmaker Project.

En af grundlæggerne af Gèrye Jwa Playmakers, Jean Guerson Sanon, understreger vigtigheden af, at forældre interagerer med deres børn for at forbedre deres mentale sundhed.

– Nogle gange er det alt, hvad vi har. Samtaler om mental sundhed er stadig tabu. Hvis du går til psykolog, er det, fordi du er skør. Skøre mennesker bliver diskrimineret i Haiti,” siger Jean Guerson Sanon til AP.

Bandemedlemskab gav penge

Med hundredvis af lukkede skoler, stor fattigdom og traumatiske oplevelser i hverdagen er børn også et let bytte for kriminelle bander. UNICEF anslår, at børn udgør op mod halvdelen af de væbnede bander.

En 24-årig mand siger, at han var med i en bande i fem år. Af sikkerhedsmæssige årsager vil han kun oplyse sit efternavn, Nornile. For ham handlede det om, at banden gav ham de penge, han havde brug for til at skaffe mere mad til sin familie.

Om aftenen kunne han arbejde som sikkerhedsvagt for bandelederen. Om dagen løb han ærinder. Han følte sig stolt af tilliden, men besluttede at stoppe, da hans bror blev dræbt af bander i 2022.

– I ghettoen kæmper de ikke om uddannelse eller hospitaler. Bandemedlemmerne kæmper for territorium. De tænker kun på sig selv,” siger Nornile.