Forud for Yom Haatsmaot, Israels uafhængighedsdag den 14. maj, opfordrede 94 tidligere amerikanske militærledere USA til, at genbekræfte båndene mellem USA og Israel.
Største tab siden Holocaust.
I et åbent brev skrev de, at et stærkt Israel er afgørende for USA’s nationale sikkerhed. Det er bydende nødvendigt, at USA utvetydigt støtter denne uundværlige allierede.
– I en tid med stigende antisemitisme i USA og verden, og efter det største tab af uskyldige jødiske liv på en enkelt dag siden Holocaust, bør USA’s støtte til den jødiske stat være klar, urokkelig og ubetinget.
– I betragtning af vores erfaring som pensionerede amerikanske militærledere, er vi dybt bekymrede over de sikkerhedsmæssige konsekvenser af de stadig mere anstrengte amerikansk-israelske bånd, skrev de i brevet, der blev offentliggjort af Jewish Institute for National Security of America. Det blev også trykt i onsdagens New York Times.
Barbariske fjender af alt, hvad vi står for
I brevet kaldes Iran og de terrororganisationer, landet er allieret med, for “barbariske fjender af USA og alt, hvad vi står for”.
– Den iranskstøttede terrorakse, samt andre modstandere, og endda allierede rundt om i verden, holder nøje øje med, om USA støtter en af sine nærmeste allierede, der kæmper i selvforsvar.
– Mod disse barbarer står Israel i forreste linje i kampen for civilisation, som den eneste stabile, demokratiske allierede i en kritisk, men tumultarisk region. Selv over for modstandere, der hverken respekterer krigens love eller menneskeliv, har Israel kæmpet i overensstemmelse med lovene for væbnede konflikter.
– Israel har traditionelt nydt overvældende støtte fra begge partier. Det er sådan, det skal være. Tegn på offentlig splittelse opmuntrer de voldelige, ustabile og ekstremistiske kræfter, der truer både USA og Israel. Når vi står sammen, bliver fred og regional stabilitet mulig.
– I disse udfordrende tider bekræfter vi på ny vores venskab og bånd til staten Israel – og opfordrer alle amerikanere til at stå sammen med vores nære ven og partner.
In today’s @nytimes print edition on A5. +90 U.S. military officials in support of strong security relations.
Full letter here: https://t.co/TuO5EtAP37 pic.twitter.com/kTzv7flwiG
— JINSA (@jinsadc) May 15, 2024