Tavle

Blandt de godt ti pro-Hamas demonstranter, der blev arresteret under sangkonkurrencen i Malmø, var Greta Thunberg – hvilket er et sikkert tegn på, at klimaindustrien er ved at løbe tør for strøm og derfor må se sig om efter nye kunder.
”Jeg er her for at vise, at vi synes det er oprørende og utilgiveligt for Eurovisionen at lade Israel deltage, mens det begår folkemord”, skrev den svenske ungkommunist på X.
Det kan Danmarks klimaregering lære noget af.
Det kan godt være, at CO2-troen er ved at dampe af, men Israel-hadet går fra sejr til sejr. Det vil derfor være nærliggende for Mette og Lars Løkke at begrunde nye klimaafgifter med nødvendigheden af at bekæmpe truslen fra Israel.
Ved den nylige afstemning i FN har de jo allerede vist, at de ønsker den jødiske stat ud på Lars Tyndskids yderste mark.