Kommentar

Stadigt færre tror, at Joe Biden bliver valgt som partiets præsidentkandidat, når det demokraternes konvent den 19.-22. august samles i Chicago.
Præsidentens kognitive deroute er nu så fremskreden, at han knapt kan tale rent, endsige fuldføre en sætning. Hertil kommer, at han åbenbart ikke ved, hvor han befinder sig det meste af tiden, men må føres rundt. Han har også svært ved at gå, og onde iagttagere har bemærket, at det ser ud, som om han har skidt i bukserne.
Det er derfor ikke til at vide, om Biden lyver eller gør sig tågede forestillinger om virkeligheden, som f.eks. når han for et par dage siden sad på TV og påstod, at inflationen var 9 pct, da han tiltrådte som præsident, mens den i virkeligheden var 1,4 pct. Ifølge en opgørelse lykkedes det ved den lejlighed Biden at lyve 17 gange på 15 minutter.
På den baggrund er det aldeles udelukket, at han vil kunne gennemføre en normal præsidentdebat med Donald Trump, der er skarp som en ragekniv. Derfor er det så vigtigt for demokraterne at få Trump dømt for en hidtil ukendt lovovertrædelse. De vil så kunne sige, at Biden naturligvis ikke vil debattere med en kendt forbryder.
Men det vil nok ikke hjælpe Biden, hvis personlige popularitet er så meget i bund, at demokraterne næppe vil turde opstille ham.
Kort før partikonventet vil Biden formentlig meddele, at han af helbredsgrunde må opgive at opstille og derfor stiller sine delegerede frit til at vælge en anden. Det bliver ikke vicepræsident Kamala Harris, som også er rundt på gulvet og endnu mere upopulær end Biden.
Flere og flere nævner Michelle Obama som en oplagt mulighed – hvilket også ville være en nærliggende løsning, idet hendes mand, Barack Obama, under hele Bidens præsidentperiode har været USA’s egentlige regent.
ANNONSE