Jødehadet på den yderste venstrefløj, som vi i disse dage ser demonstreret på talrige vestlige universiteter og blandt opfanatiserede unge, får mig til at tænke på gamle dages nazister – den bevægelse og ideologi, som jeg skrev speciale om på universitetet.

Nazismens morderiske jødehad har fået næsten alle til at placere bevægelsen på den yderste højrefløj, fordi venstrefløjen jo var de gode, der aldrig kunne finde på noget sådant. Selv betragtede nazisterne sig imidlertid som en slags socialister og burde retteligt rubriceres som et venstrefløjsfænomen – omend af en anden slags end kommunisterne og socialdemokraterne.

Når vi i dag ser jødehadet blomstre hos “progressive”, “antikapitalister”, marxister, socialister og kommunister, bliver det måske nemmere at forstå, hvordan Hitler-bevægelsen kunne kombinere socialisme med antisemitisme.