Israel har indledt en begrænset militær operation i den østlige del af Rafah, hvor de ledende terrorister formentlig ikke befinder sig, fordi israelerne har været så venlige at fortælle dem, at de kommer. Hamas’s gidsler er givetvis også blevet flyttet, hvis de stadig er i live.
Israel har opfordret civilbefolkningen til at evakuere til et sikkert område for at undgå civile ofre – og “verdenssamfundets” reaktion er at anklage den jødiske stat for folkemord.
Jo længere Gaza-krigen trækker ud, des mere vind i sejlene får jødehaderne.
Den krig burde for længst have været overstået og Hamas nedkæmpet.
Jeg har aldrig før hørt om en krig, hvor en krigsførende part har fortalt sin modstander, hvor og hvornår han vil angribe, så fjenden kan træffe sine forholdsregler.
På diverse militærakademier lærer man næppe kommende officerer, at de skal indvie fjenden i deres planer, men når jøder er indblandet, gælder særlige spilleregler.
Før i tiden skulle jøder uden at kny betræde gaskammeret. Nu skal de love ikke at vinde en krig efter at være blevet overfaldet.