Mange mennesker har længe haft en frygt for, at EU bliver mere og mere skræmmende lig noget, de allerede kender: Sovjetunionen. EU’s myndigheder er også klar over, at denne lighed kan være skræmmende. Derfor er der relativt få oplysninger om Altiero Spinelli i de europæiske mainstream-medier.

Spinelli, som blev født i 1907, er EU’s far. Før Anden Verdenskrig var han aktivist i det italienske kommunistparti og blev derfor fængslet af Mussolini-regimet på øen Ventotene, hvor han i 1941 skrev et værk kaldet Ventotene Manifesto.

Efter krigen grundlagde han Den Europæiske Føderalistiske Bevægelse. I 1984 blev Spinelli-planen udarbejdet på grundlag af Ventotene-manifestet. I 1993, med vedtagelsen af Maastricht-traktaten, blev Spinelli-planen en slags “forfatning” for et forenet Europa. Europa-Parlamentets hovedbygning blev derefter opkaldt efter ham. Som ægte marxist-kommunist var han imod religion.

Det havde han skrevet i sit manifest:

“Ideen er at skabe en føderal stat, der står på egne ben og har en europæisk hær i stedet for nationale hære.” […] “Vi må endelig sætte en stopper for økonomisk selvforsyning, som er rygraden i totalitære regimer.”

Han skrev også dette:

“Uden at løse den første opgave, som er den endelige afskaffelse af de grænser, der opdeler Europa i suveræne stater, vil alle fremskridt kun være en illusion.”

Han var også tilhænger af planøkonomi og fjende af det frie marked, som ifølge ham forårsager

“de brede masser bliver begejstrede for den følelse af frihed, som privat ejendom giver.”
Han fortsætter med at skrive om det frie marked:

“Det bør i sig selv afskaffes eller begrænses drastisk, afhængigt af dagens behov.” […] “Kun eliten ved og forstår bedst, hvad der vil være rigtigt for masserne.”

I 30 år har Spinelli-manifestet udstukket retningen for udviklingen og begrundet behovet for at udvide integrationen. Disse intentioner er især ved at blive realiseret af Spinelli-gruppen, som blev oprettet i 2010 i Europa-Parlamentet. Spinelli-gruppen omfatter kendte personer, der samtidig er kommunister og børn af 1968-revolutionen, såsom Joschka Fischer, Guy Verhofstadt og Daniel Cohn-Bendit.

Det var netop Spinelli-gruppen, der udarbejdede en rapport om ændring af traktaterne og udstak retningen for overførslen af beslutningsområder fra nationalstaterne til det europæiske niveau. Det er ikke længere et spørgsmål om føderalisering, men om stærk centralisering. Den 25. oktober 2023 vedtog Europa-Parlamentets Udvalg for Konstitutionelle Anliggender udkastet til traktatændringer.

De vigtigste ændringer i dokumentet, som blev vedtaget onsdag den 22. november 2023, er afskaffelsen af princippet om enstemmighed ved afstemninger i EU-Rådet, som ændres til et kvalificeret flertal på 55 %, som skal repræsentere mindst 65 % af EU’s befolkning (i praksis vil de mest folkerige lande være de vigtigste, såsom Tyskland og Frankrig).

Traktatændringerne omfatter 625 korrektioner på 65 områder og overførsel af beslutningsområder fra medlemslandene til EU-niveau, hvilket skaber to nye eksklusive EU-beslutningsområder: miljøbeskyttelse og biodiversitet. Forslaget indebærer en udvidelse af de såkaldte fælles beslutningsområder, som vil dække nye områder: udenrigs- og sikkerhedspolitik, oprettelsen af en fælles europæisk hær og fratagelsen af staternes mulighed for at bestemme deres egne grænser, folkesundhed, uddannelse, civilforsvar, klima og ikke mindst den monetære politik, som fastlægges af Den Europæiske Centralbank: fælles beskatning og indførelsen af euroen som valuta i alle EU-lande.

Det er områder med fælles beslutningstagning, men i praksis skal alt styres og besluttes centralt. Med andre ord vil medlemslandene miste deres selvstændighed på disse områder.

Kommunisternes drøm kan snart blive til virkelighed.

Spinellis Ventotene-manifest er stadig så vigtigt som inspirations- og vejledningskilde, at det nævnes øverst på første side i de senest vedtagne dokumenter om traktatændringer.

Vil EU blive en europæisk superstat? Svaret er ja. Især indførelsen af digitale penge og oprettelsen af en EU-hær kan disciplinere undersåtterne tilstrækkeligt til at realisere den kommunistiske drøm. Kun folkelige opstande kan stoppe denne udvikling.

Altiero Spinelli døde den 23. maj 1986, men hans ånd lever videre.

Den polske historiker, publicist, filosof og forfatter Krzysztof Karon har lavet en kortfilm om Spinelli (på polsk med engelske undertekster):