Det demokratiske partis valgstrategi har længe været tydelig: Da Biden-administrationen ikke kan pege på noget, den har gjort for at forbedre livet for almindelige amerikanere, prøver den at vinde valget ved at forhindre Donald Trump i at føre valgkamp. Meningen er, at han skal opholde sig i diverse retssale indtil valget den 5. november, mens Biden kan fare omkring i Airforce One for at prøve at indynde sig hos naive og uvidende vælgere.

Indtil videre er planen slået fejl, idet anklagerne mod Trump, som tydeligvis er udtænkt og koordineret fra Det Hvide Hus, er ved at falde fra hinanden. Retssagen i New York om kriminel bogføring er ved at udvikle sig til en farce, hvor den demokratiske dommer tillader vidneudsagn, der intet har med den påståede forbrydelse at gøre, men udelukkende har til formål at stille Trump i et så dårligt moralsk lys, at juryen vil dømme ham – uanset om han har gjort noget kriminelt. Den hævngerrige demokratiske dommer, Juan Merchan, vil så uden tvivl give Trump den hårdest mulige straf, nemlig fire års fængsel.

Sagen er så latterlig, at en dom givetvis vil blive omstødt ved en appel.

I øvrigt vil Donald Trump udmærket kunne føre valgkamp fra fængslet, idet der ikke er noget til hinder for, at han kan opstille og tilmed blive valgt, selv om han er buret inde. Det gjorde den socialistiske præsidentkandidat, Eugene V. Debs, i 1920, mens han afsonede en dom på ti års fængsel for sin modstand mod USA’s deltagelse i Første Verdenskrig.

Demokraternes ønskescenarie var naturligvis, at de mange retssager mod Trump ville få hans vælgere til at falde fra. Det modsatte er sket, idet noget tyder på, at jævne amerikanere udmærket forstår, at den konstante “lawfare” mod den republikanske præsidentkandidat er politisk motiveret.

En nylig meningsmåling fra Bloomberg/Morning Consult viser, at Trump har en solid føring over Biden i fem ud af de syv vigtigste svingstater (Arizona, Georgia, Nevada, North Carolina og Wisconsin) og en mindre føring i Pennsylvania. Kun i Michigan har Biden et beskedent forspring.

70 pct. af svingstaternes vælgere siger, at den amerikanske økonomi er på et galt spor, og 51 pct. siger, at de har mest tillid til, at Trump vil kunne rette op på økonomien, mens blot 36 pct. tror på Biden.

New York Post rapporterer, at 82 pct. af svingstaternes vælgere betragter økonomien som “meget vigtig”, når de skal sætte deres kryds.

En af de vigtigste retssager mod Trump – nemlig den demokratiske anklager Jack Smiths beskyldning mod den tidligere præsident for ulovligt at have forsøgt at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020 – er løbet ind i vanskeligheder. Trump påberåber sig, at han som præsident nød immunitet og derfor ikke vil kunne retsforfølges for noget, som han har foretaget i embeds medfør – så som at protestere mod et påstået valgresultat.

Den principielle sag om præsidenters immunitet behandles nu i Højesteret, som i torsdags hørte argumenter fra anklagemyndigheden og Trumps advokater. Flere spørgsmål fra domstolens konservative medlemmer tydede på, at Højesteret ender med at tilkende Trump en vis immunitet og derefter sender Jack Smiths sag tilbage til en lavere domstol. Det betyder formentlig, at den ikke bliver afgjort på denne side af præsidentvalget. Atter en smertelig bet for de demokratiske hævnere.

Trumps advokat spurgte, om der også skal føres sag mod de tidligere præsidenter, George W. Bush (for at have løjet om krigen i Irak), Barack Obama (for at have myrdet amerikanske borgere ved droneangreb) og Joe Biden (for ulovligt at have åbnet USA’s grænse for millioner af illegale migranter).

Disse nærliggende spørgsmål synes at have gjort et vist indtryk på dommerne, som er konfronteret med et forfatningsretligt problem: Kan amerikanske præsidenter være andet end ceremonielle kransekagefigurer, hvis de konstant skal være nervøse for, at deres politiske modstandere vil trække dem i retten, efter at de er gået af?

Det er hele den forfatningsmæssige orden, som har været gældende i over 200 år, der står på spil – nemlig magtens tredeling mellem Kongressen, Højesteret og præsidenten, som i forfatningen betegnes som “co-equal”, altså ligestillede.

Hvis præsidentens politiske modstanderen kan true ham med retssager for hans embedsførelse, og således i realiteten gøre ham magtesløs, vil USA have stadfæstet en helt ny forfatning.