Dette er nok ikke så interessant for mine venner og følgere, men jeg vågnede i nat klokken fire – altså for tre timer siden – og begyndte at spekulere over verdens gang. Det rager måske ikke mig, men jeg kan ikke lade være med at anstille betragtninger om tidens tildragelser. Hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.

I min ungdom, da de mest moderne studenter brød deres hjerner med marxistiske skrifter – som i mellemtiden er kørt på genbrugspladsen – handlede et af de store spørgsmål om personlighedens rolle i historien. Bestemmes historiens gang af enestående ledere og foregangsmænd eller af sociale og materielle forhold, der sætter sig igennem, uanset hvad ledere som Mette Frederiksen tror de udretter? Man kommer til at tænke på både gode og onde historiske personer som Winston Churchill, Napoleon, Stalin og Mao – for ikke at nævne Lars Løkke Rasmussen.

I dag kommer jeg til at tænke på Donald Trump, der bliver bagtalt i de danske medier. De har aldrig fortalt, hvad han har gjort for at pådrage sig dette had. Medierne hader ham, fordi de hader ham.

Når alle står sammen om at fordømme et menneske – uden at fortælle hvorfor – har vi at gøre med en person, der kan gøre en forskel.

Og midt i en sump af had, løgne og bedrag står Donald Trump som manden, der kan redde den vestige civilisation. Uanset hvad hans fjender udtænker for at knuse ham, står han fast.

En sådan person er sjælden i verdenshistorien.