Jeg har netop læst en kommentar på et website, som jeg skal undlade at nævne, men som tidligere bragte adskillige tankevækkende og oplysende artikler. Artiklens forfatter og hendes udgydelser vil jeg heller ikke omtale. Bortset fra det faktum, at forfatteren uden ringeste belæg beskylder Israel for at have opfundet historien om Hamas’s bestialske gerninger den 7. oktober sidste år. Det hele er løgn fra ende til anden. Ingen kvinder blev massevoldtaget, fik deres bækken knust og brysterne skåret af eller på anden måde grusomt mishandlet. Ingen babyer blev halshugget eller levende brændt, og hvis der skulle være forekommet overgreb, var det israelerne selv, der stod for dem i den hensigt at skaffe sig en undskyldning for at begå folkemord i Gaza. Hamas’s gidseltagninger bliver ikke omtalt, ej heller de 1200 israelske døde.

Det dokumentariske materiale i form af videooptagelser, vidneberetninger og fysiske spor er forfalsket, påstås det. Så er det ligegyldigt, at medier som New York Times, Le Monde og BBC refererer disse vidneudsagn, og at mange vestlige journalister har set de rædselsvækkende optagelser, hvoraf en del skyldes Hamas selv. Den højst troværdige britiske iagttager, Douglas Murray, var til stede i det sydlige Israel næsten umiddelbart efter Hamas’s overfald og kan bekræfte mediernes beretninger. Journalisterne må åbenbart have fundet vidnerne troværdige, ellers ville de næppe citere dem, men alt blive nu fejet af bordet som udtryk for nederdrægtig jødisk propaganda – og tilmed af lænestolseksperter, som ikke selv har været på gerningsstedet og derfor ikke har andet at berette om end deres egne fantasiforestillinger.

I disse syge hjerner er der ikke en spurv, der falder til jorden, uden at der står jøder bag.

Det mente også de tyske nazister, som på murene opklæbede slogans som ”Die Juden sind Schuld” – Alt er jødernes skyld.

Det kan antisemitter på begge politiske fløje i det mindste blive enige om.