En svensk families drøm om et boligkvarter blev sprængt i stumper og stykker. Det rapporterer SVT.

Tre generationer af den samme familie købte rækkehuse ved siden af hinanden for at bo sammen. I oktober 2023 blev deres drøm knust, da en eksplosion i et nabohus gjorde de tre rækkehuse ubeboelige.

“Det er total ødelæggelse. Det har været en drastisk ændring i livet,” siger Michaela Zellman, som boede i et af de ødelagte huse.

Alene siden begyndelsen af 2023 har Sverige oplevet 177 eksplosioner. Omkostningerne for det svenske samfund beløber sig til hundredvis af millioner kroner.

Selvom forsikringsselskaberne dækker nogle af omkostningerne, bliver uskyldige beboere ofte hårdt ramt økonomisk af de mange bomber. Mange af dem føler sig svigtet af den svenske stat.

“Det kommer til at koste. Man er ikke fuldt dækket, bare fordi man har en forsikring,” påpeger Frank Jansson, faderen i den familie, hvis drøm om at bo sammen i rækkehusområdet i Hässelby blev knust af en stor eksplosion i oktober.

“Jeg kommer til at miste mindst et par hundrede tusinde,” siger et andet familiemedlem, som ønsker at være anonym. Hun boede i et af de huse, der blev hårdest ramt af eksplosionen.

Økonomen Ingvar Nilsson, som tidligere har beregnet, hvad våbenvold koster det svenske samfund, siger, at der er betydelige sekundære omkostninger, som ofte bliver overset i beregningerne.

“De indirekte omkostninger i form af sygdom, psykiske lidelser, tabt arbejdsfortjeneste og politiundersøgelser er helt sikkert i samme størrelsesorden, nogle gange meget højere,” mener Nilsson.

For den familie, der købte tre rækkehuse ved siden af den gade, hvor den voldsomme eksplosion i Hässelby fandt sted, er fremtidsplanerne ødelagt.

“Nærheden til familien, ikke at have sin bedstefar i nærheden, som nu er gammel og har brug for hjælp i hjemmet, er naturligvis et tab,” siger Michaela Zellman.

SVT har analyseret eksplosionerne og fundet ud af, hvor mange der var rettet mod boliger i 2023 og indtil videre i 2024.

Siden begyndelsen af 2023 er der registreret 177 eksplosioner i Sverige. 142 fandt sted i 2023, plus yderligere 35 frem til 17. april 2024.

Af disse har 122 eksplosioner været rettet mod beboelsesbygninger, dvs. villaer, rækkehuse eller boligblokke.

Nogle af eksplosionerne har været små. Men andre har været meget kraftige bomber, som har forårsaget store ødelæggelser og kostet samfundet hundredvis af millioner kroner.

Boligselskabet i Fullerö nord for Uppsala, hvor en meget kraftig eksplosion fandt sted, og en kvinde døde, anslår omkostningerne til reparationer og renovering til 30-40 millioner svenske kroner.

Og i det rækkehus, der blev sprængt i luften i Hässelby sidste år, er de samlede omkostninger anslået til 40 millioner svenske kroner.

Eksplosionen på Ådalagatan i Linköping den 7. juni 2019 var den kraftigste bombe, der har ramt Sverige i 20 år. Chokbølgen beskadigede flere blokke, og eksplosionen ramte mere end 200 lejligheder. Alene eksplosionen i Ådalagatan kostede boligselskabet mindst 79 millioner svenske kroner.

Marcus Andersson blev evakueret efter bomben på Ådalagatan. Pludselig stod han uden for huset i et par sandaler og var lige blevet hjemløs. Han måtte bo på hotel i flere måneder og i en evakueringslejlighed i over et år. Han fik også 5.000 kroner fra sit forsikringsselskab til at dække fornødenheder som tøj.

“Jeg var nødt til at ofre mit helbred for at klare hverdagen på det tidspunkt. Der var meget stress,” siger Marcus Andersson til SVT.

“Eksplosiv vold er meget unikt for Sverige,” siger Ardavan Khoshnood, kriminolog og lektor ved Lunds Universitet. “Intet andet land i Vesteuropa, eller noget andet land med fred, har så stort et problem med detonationer,” siger Khoshnood til SVT.

Mange af bomberne er knyttet til igangværende bandekrige blandt Sveriges mindst 62.000 bandekriminelle.

Der er stadig flere skyderier end bomber i Sverige. “Men eksplosioner har altid eksisteret ved siden af skyderier og har været en anden måde for banderne at vise deres magt på,” siger Ardavan Khoshnood.

Størstedelen af eksplosionerne i kriminelle organisationer udføres med civile sprængstoffer, som ofte stjæles fra byggepladser.

“Vi har kunnet vise, hvordan mangler i lovgivningen og håndteringen af sprængstoffer giver brændstof til kriminelle bander med byggedynamit,” siger Dagens Arbetes reporter Johanna Edström, som sammen med David Lundmark har undersøgt, hvor sprængstofferne til eksplosionerne kommer fra.

Nogle peger på manglende ressourcer og ekspertise i kommunerne, som er ansvarlige for tilsyn og tilladelser til at håndtere sprængstoffer. I 2010 blev ansvaret overført fra politiet til kommunerne.

“Mange mener, at det er det, vi ser konsekvenserne af i dag. Allerede dengang påpegede høringsinstanserne, at dynamit kunne ende i de forkerte hænder,” siger Johanna Edström.