I udkastet til EU’s nye femårsplan er klima slet ikke nævnt. Nu står krig og sikkerhed øverst på listen, sammen med migration og konkurrenceevne. EU er ved at sakke bagud på verdensmarkedet. Der er tale om en radikal kursændring.

Da den forrige femårsplan blev vedtaget i 2019, handlede det om det grønne skifte.

Nye love og klimatiltag er blevet skubbet frem i et hæsblæsende tempo, og EU har taget globalt lederskab i kampen mod klimaforandringer.

Men nu er de grønne initiativer måske ved at være slut.

I et ansvarligt parlamentarisk system ville en sådan kursændring kræve en forklaring. Enorme ressourcer er blevet brugt på det grønne skifte. De nationale regeringer har fulgt EU’s mål for nedskæringer i CO2-udledningen.

Klimatiltag kan ikke nedprioriteres uden forklaring. Kursskiftet skriger på svar.

Da EU’s seneste femårsplan blev vedtaget i 2019, blev klimaforandringerne anerkendt som den største trussel mod verden. Og den nyvalgte formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, lancerede sin “Green deal” og “Fit for 55”-pakke med stor fanfare.

For ikke så længe siden sagde EU-præsident Charles Michel, at EU skal skifte til en krigsøkonomi. Her ser det ud til, at han er blevet taget på ordet. Krig overtrumfer klima.

Denne nye virkelighed afspejles i dokumentet, som er fuld af referencer til forsvar, sikkerhed og migration. Men klimaforandringerne er knap nok nævnt, og ord som “natur” og “biodiversitet” er – indtil videre – slet ikke med.
I en national kontekst er politikerne nødt til at forklare et sådant skifte i politikken. Men ikke i EU.

I dag er der krig i Europa. Forsvar og sikkerhed er derfor rykket øverst på dagsordenen.

Dertil kommer, at bølgen af flygtninge og migranter ikke synes at have nogen ende i sigte.

Samtidig sakker EU bagud med hensyn til konkurrenceevne, især i forhold til USA og Kina.

Ifølge Financial Times tegner EU sig i dag for 13,3 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP), et fald fra lidt over 20 procent i 1994.

Tysklands Olaf Scholz er på et tredages besøg i Kina, i spidsen for en  delegation af ledere. Scholz havde et tre timer langt møde med Xi Jinping. Scholz forsøgte at overtale Xi til, at påvirke Rusland til at trække sine styrker ud af Ukraine. Han kom ingen vegne. Kina vil ikke være til stede ved den planlagte fredskonference i Schweiz i juni. Rusland vil heller ikke deltage.

Naturligvis reagerer miljøorganisationerne kraftigt på kursændringen. “Vi har talt om klimaforandringer og det grønne skifte i fem år, og pludselig bliver det droppet. Det skaber ikke troværdighed.

EU forklarer noget af kursændringen med, at regler ikke skaber virkelighed.

– EU’s refleks er, at indføre nye regler for at løse problemer. Men vi har nået et punkt, hvor det ikke er holdbart,” siger en anden diplomat.

Samtidig er EU på udkig efter mere privat kapital. Et kontroversielt forslag på bordet, er EU-præsident Charles Michels opfordring til en kapitalmarkeds union.

– Det er kontroversielt, men vi er nødt til at tale om det, siger en af diplomaterne.

Mødet falder sammen med, at den tidligere italienske premierminister Enrico Letta præsenterer sin meget omtalte rapport om EU’s konkurrenceevne.

Letta er inviteret til topmødet for at præsentere rapporten (NTB)

Der er tegn på en orientering mod virkeligheden. Det kan betyde enden på det grønne skifte, som indtil nu har haft forrang for alt andet, uanset omkostningerne.

EU har opdaget, at der ikke er nogen gratis frokost. Det er juridisk set for sent. Krig og konkurrenceevne er nu i centrum.

Utroligt nok står Ukraine heller ikke højt på dagsordenen. I modsætning til løfterne.

“Ukraine er ikke så højt på dagsordenen denne gang, men det er stadig en af vores hovedprioriteter,” siger EU-diplomaten, som advarer om, at EU nok også vil komme med en udtalelse denne gang. (NTB)

Kiev vil nok spørge sig selv, om man overhovedet kan stole på EU.

 

Kjøp «Europas underlige død»!