Iranske myndigheder hævder, at angrebet på Israel lørdag den 13. april var et svar på bombningen af en bygning i Damaskus i Syrien den 1. april, hvor syv af toplederne i den iranske revolutionsgardes Quds-styrke blev dræbt. Efter angrebet omdøbte Iran straks den bygning, de befandt sig i, til et “konsulat”, selv om det kun var tæt på konsulatet, hvilket de norske medier med NRK i førersædet ikke fandt nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved. Hvad NRK og Sidsel Wold heller ikke nævner, er, at en af de døde var general Mohammad Reza Zahedi, som var en nøglefigur i både planlægningen og udførelsen af oktoberpogromen, som terroristerne kaldte “Al-Aqsa-flodbølgen”. Israel har indtil videre ikke bekræftet, at de stod bag angrebet, men har heller ikke benægtet det. Uden inspiration og støtte fra Iran er det svært at tro, at oktober-massakren kunne have været mulig. Terrorgeneralens død er en del af forklaringen på Irans frontalangreb på Israel den 13. april.

Hidtil har Iran nøjedes med at dirigere terroraktiviteter udført af stedfortrædere. Handel med narkotika og våben iMellemøsten har ofte en iransk rygrad, hvad enten det er i Libanon, Syrien, Jordan, Irak eller andre steder i regionen. Ud over andre kriminelle aktiviteter, som Iran står bag i Mellemøsten, har de også konstrueret, hvad de kalder“en ring af ild”,en “ring af ild” med tre store terrororganisationer: Hezb’allah, Hamas og houthierne i Yemen, som samtidig vil angribe Israel fra forskellige retninger og dermed kvæle den såkaldte zionistiske enhed.

Oktober-massakren, som Iran var direkte involveret i, var brutal, men ødelagde ikke Israel. Irans forsøg på at opbygge Hamas i Judæa, Samaria og Jordan som en østlig front mod Israel mislykkedes. Forsøget blev mødt med en stærk reaktion fra Israel. Hele verden fordømmer Israels reaktion mere end den massakre, der forårsagede den. Der var også en reaktion fra Jordan, som ingen var særligt interesseret i.

Israels kamp for at ødelægge Hamas er blevet saboteret af både Iran og EU. Præsident Biden, som er på valg om et par måneder, er meget bange for at miste støtte fra den politiske venstrefløj på grund af sin støtte til Israel. Vi ser den samme effekt i både EU og Norge, hvor regeringen har taget et klart standpunkt mod Israel for at bevare støtten fra venstrefløjen. Men både Israel og mange af dets naboer, såsom Jordan, betragter Iran som en dødsfjende, hvilket forklarer Jordans deltagelse i anti-missil-kampen natten til søndag.

Hezb’allahs evne til at angribe Israel fra nord er stadig et af Irans vigtigste redskaber i kampen mod Israel. Den daglige raketbombardement mod Israel i nord har kostet Israel dyrt. Hundredtusindvis af israelere har været flygtninge i deres eget land siden oktober, og mange samfund har nu været forladt i seks måneder. Men Hezb’allah har også måttet betale en høj pris. Flere hundrede af deres terrorister er blevet taget til fange af Israel, mens våbenlagre og produktionsfaciliteter for våben og ammunition har været hovedmål for det israelske luftvåben. Deres salg af narkotika er også blevet forstyrret af den igangværende krig. Desuden vokser der en åben modstand i Libanon mod de terrorister, der har gjort Libanons befolkning til gidsler i deres eget land.

Den 13. april udførte Iran for første gang et direkte angreb på Israel ved hjælp af hundredvis af droner og ballistiske missiler, som de affyrede mod mål i Israel fra iransk territorium. De skød også fra baser i Irak og Yemen. Lige så historisk er det, at dele af Mellemøstens luftrum blev lukket ned for at give Israel kontrol over det i en fælles kamp mod Irans galskab. De sunnimuslimske lande i Mellemøsten valgte at stole på IDF i stedet for Iran.

Under angrebet fik israelske kampfly lov til at bevæge sig frit over flere arabiske landes territorier, og sammen med allierede lykkedes det at stoppe 99% af de hundredvis af droner og missiler, som Iran sendte af sted i håb om, at Israels forsvarssystem ville bryde sammen. Israel beviste endnu en gang, at landet har et af verdens bedste forsvarssystemer med potentielt verdens bedste besætning. Israels modificerede F35-fly viste verden, at Israel har teknologisk og militær overlegenhed i regionen. Jøder over hele verden så endnu engang, at de har et IDF (Israel Defence Forces), de kan stole på, og et Israel, de kan flygte til. Det faktum, at Jordan ud over Storbritannien, USA og Frankrig også var med til at stoppe missilangrebet fra Iran, sendte et klart signal til Iran.

Israels sejr i denne konflikt latterliggør Irans terrorregime over for hele verden, men hændelsen viser også, hvor farligt regimet er. Internt forsøgte de at dække over fiaskoen ved at vise forfalskede videoer fra en stor brand i Chile og tvinge de stakkels iranske jøder til at deltage i regimets propaganda. Regimet i Iran har investeret milliarder af dollars i terroraktiviteter i Mellemøsten i stedet for i sin egen befolkning. Det er iranerne klar over. Derfor koger det under overfladen i Iran, og vi kan forvente flere brutale handlinger fra dette regime, som nu virker desperat.

Mellemøsten er under forandring. Vi står sandsynligvis ved begyndelsen af en ny runde af direkte konfrontationer i Iran. Krigen mellem Iran og Israel kan også degenerere til en regional krig. Det er endnu uvist, hvad Israel beslutter sig for at gøre for at sikre sin egen befolkning og eksistens. Hamas’ venner var, ligesom vores egen regering, hurtige til at problematisere jødernes ret til at forsvare sig selv. I NRK Dagsrevyen den 14. april karakteriserede statsminister Jonas Gahr Støre Israels selvforsvar som “hævn”. Heldigvis har hverken NRK eller den norske regering nogen indflydelse på Israels beslutninger.

Israels førsteprioritet er som altid at beskytte sig mod angreb fra de forskellige terrororganisationer, som Iran står bag. Hamas er nu Israels vigtigste mål. Derefter følger Hezb’allah i Libanon. At angribe Irans atomindustri ser ikke ud til at være noget, Israel prioriterer i øjeblikket, men det kan også komme.

Efter at det er lykkedes Iran at bringe Syrien, Libanon, Irak og dele af Yemen og Sudan ud i et totalt internt kaos, er landet også godt på vej til at ødelægge Jordan. Det nærer et forfængeligt håb om at kunne føje staten Israel til listen over sine bedrifter. Tværtimod har Irans angreb givet Israel mulighed for at vise, hvor vigtigt det er at sikre stabilitet i regionen, ligesom i resten af verden, og hvor farligt det iranske regime er.

Alt i alt ser det ud til, at et Iran, der har skudt sig selv i foden, har givet Israel en mulighed for at styrke sine bånd både til nære naboer og til vestlige allierede i Europa og USA. Det vil ikke overraske os, hvis Norge stadig halter bagefter. Politikere indrømmer ikke fejl.