Efter pres fra regeringspartierne vedtog Folketinget i december 2023 en lov, der bl.a. forbyder afbrænding af Koranen.

Min kommentar var, at de danske myndigheder med denne lov formelt har accepteret, at danskerne får status som dhimmier under muslimsk overherredømme. Fra nu af vil muslimske trusler og islamisk religiøs lov, sharia, bestemme, hvad danskerne kan gøre i deres eget land.

Den 13. april 2024 arrangerede Trykkefrihedsselskabet en debat i København om Sverige, Danmark og ytringsfrihed. Udgangspunktet for diskussionen var, om Danmark har mistet sin position som foregangsland i kampen for ytringsfrihed. Indtil videre har Sverige ikke indført et lignende forbud mod at krænke Koranen. Er de to lande ved at ændre holdning i forhold til islam og ytringsfrihed?

Fra Danmark deltog forfatteren Mikael Jalving og politikeren Mikkel Bjørn, som repræsenterer Dansk Folkeparti (DF) i Folketinget. Fra Sverige deltog Mikael Willgert, journalist på den uafhængige mediekanal Swebbtv, og politikeren Richard Jomshof. Jomshof har været medlem af Riksdagen for Sverigedemokraterne (SD) siden 2010 og formand for Riksdagens retsudvalg siden oktober 2022.

Som nordmand, der følger samfundsdebatten i de forskellige skandinaviske lande tæt, var jeg relativt neutral i denne diskussion.

For 25 år siden var debatten om indvandring mere åben og hård i Danmark end i de andre skandinaviske lande. I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne pressede Dansk Folkeparti (DF) og Pia Kjærsgaard i spidsen på for en strammere udlændingepolitik. Danskerne kan til dels takke DF for, at Danmark endnu ikke er så skadet af masseindvandring, som Sverige er.

I lang tid var de danske etablerede medier mere åbne end de svenske. Desværre mener jeg, at de traditionelle danske medier er blevet dårligere i løbet af de sidste 20 år.

Forfatteren Lars Hedegaard plejede at skrive for Berlingske, en af Europas ældste aviser. Den traditionelt konservative avis er nu blevet en globalistisk publikation, der fremstår mindre og mindre interessant og relevant. Desværre følger flere af konkurrenterne trop.

Jyllands-Posten blev kendt langt ud over Danmarks grænser, da den i efteråret 2005 bragte Muhammed-tegninger af Kurt Westergaard og andre kunstnere under ledelse af kulturredaktør Flemming Rose. Det er tvivlsomt, om avisen ville have gjort det samme i dag.

Jyllands-Posten har fået en politisk korrekt chefredaktør, som for nogle år siden var valgkandidat for et marxistisk parti. Hun har brugt de sidste par år på at fjerne relevante konservative skribenter som Mikael Jalving og Morten Uhrskov Jensen.

World Economic Forum (WEF), ledet af Klaus M. Schwab, fremmer en globalistisk dagsorden uden nogen som helst demokratisk legitimitet. Under deres topmøder i Davos, Schweiz, diskuterer den selvbestaltede magtelite, hvilke politikker der skal føres i de kommende år. I begyndelsen af 2024 konkluderede WEF, at den største globale trussel på kort sigt stammer fra såkaldt misinformation og desinformation. Ledere i EU støttede denne konklusion.

I januar 2024 skrev Jyllands-Postens redaktør, at desinformation er den værste trussel mod vores samfund, og at vi alle “er fælles om ansvaret” for at bekæmpe den. Nu bringer avisen ukritisk propaganda fra den udemokratiske Davos-bande.

Der bør være plads til flere alternative medier i Danmark, når de traditionelle medier svigter.

På den anden side er den svenske debat om indvandring lidt friere nu, end den var for et par årtier siden. Det skyldes desværre til dels, at Sveriges problemer med masseindvandring og importeret kriminalitet er blevet så gigantiske, at de ikke længere kan skjules.

Det skal dog bemærkes, at Sverige efter mange år med censur også har udviklet et betydeligt udbud af alternative medier. Nogle af disse, som Samnytt og Fria Tider, er blevet ret store.

Richard Jomshof påpegede under debatten hos Trykkefrihedsselskabet, at uden alternative medier og sociale medier er det usandsynligt, at folk fra Sverigedemokraterne ville være blevet valgt ind i Riksdagen.

Det betyder desværre ikke, at det svenske samfund i dag er sundt. Sverige oplever flere bombeattentater og bandeskyderier end de andre nordiske lande tilsammen.

Mikael Jalving blev alligevel frustreret over at møde danskere, som mener, at myndighederne nu har “kontrol” over indvandringen. I Danmark, som i andre lande i Vesteuropa, er den oprindelige befolkning stadig på vej mod minoritetsstatus i deres eget land. Denne udvikling sker kun lidt langsommere end i Sverige.

Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti er ung, men virkede intelligent og reflekteret. Han påpegede, at det ikke er muligt at stoppe den skadelige masseindvandring inden for de nuværende rammer. Ikke før der bliver taget hånd om de internationale konventioner, der bl.a. forhindrer os i at udvise kriminelle indvandrere og fratage folk deres statsborgerskab.

De fleste politikere ønsker ikke at informere befolkningen om dette eller minde dem om, at vi har givet store dele af vores handlefrihed væk til overnationale organisationer som EU og FN.

At foreslå, at for eksempel FN’s flygtningekonvention skal genforhandles eller annulleres, bliver ofte set som et ekstremistisk forslag. Flygtningekonventionen blev på den anden side udarbejdet af et nyetableret FN i slutningen af 1940’erne. Europa og verden så meget anderledes ud i kølvandet på Anden Verdenskrig.

Da Flygtningekonventionen blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1951, var Stalin stadig diktator i Sovjetunionen og kontrollerede flere andre lande i den østlige halvdel af Europa. Mange europæere kunne derfor være ægte politiske flygtninge fra kommunistisk undertrykkelse, som havde brug for beskyttelse i Europa.

Efter Anden Verdenskrig var internationale flyvninger også dyre og sjældne. Nu er international transport blevet billigere og langt mere almindelig. Samtidig er verdens befolkning vokset med flere milliarder mennesker, hovedsageligt i det globale syd og i lande med en lavere levestandard end Europa.

Tilsammen har det skabt enorme strømme af millioner af økonomiske migranter og lykkejægere, som hele tiden presser sig på for at komme til Europa. Mange af disse udenlandske kulturelle migranter er ikke ægte flygtninge. Alligevel får mange af dem i praksis lov til at blive i Europa, når de først er ankommet.

Så længe den store magt over vores indvandringspolitik er koncentreret i overnationale organisationer som EU, internationale konventioner og domstole, der administrerer urealistiske menneskerettighedsidealer, vil Europa fortsætte sin vej mod undergang. Vi kan ikke stoppe vores nationale selvmord, før vi tager et klart opgør med forældede konventioner og de magteliter, der administrerer dem.