Bombningen af det iranske konsulat i Damaskus, Syrien, var ikke, som iranerne hævder, blot et angreb på en uforskyldt diplomatisk mission. Det var et omhyggeligt målrettet angreb på hovedkvarteret for det ekspansive terrornetværk, som Teheran har etableret i hele Mellemøsten. På billedet: Den iranske ambassade i Damaskus, Syrien, den 1. april 2024, efter et luftangreb, der ødelagde konsulatbygningen. (Foto af Maher Al Mounes/AFP via Getty Images)
Bombningen af det iranske konsulat i Damaskus, Syrien, var ikke, som iranerne hævder, blot et angreb på en uforskyldt diplomatisk mission.
Det var et omhyggeligt målrettet angreb på hovedkvarteret for det ekspansive terrornetværk, som Teheran har etableret i hele Mellemøsten.
Det egentlige formål med den iranske konsulatbygning, som er et supplement til den iranske ambassade i Damaskus, blev afsløret, da iranerne selv indrømmede, at to højtstående kommandanter fra elitestyrken Quds Force i Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) blev dræbt i luftangrebet, som i vid udstrækning er blevet tilskrevet det israelske luftvåben.
Quds-styrken, som har det direkte ansvar for at føre tilsyn med Irans globale terroroperationer, rapporterer direkte til Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei og blev oprettet for at opfylde ayatollahernes ambition om at eksportere Irans islamiske revolution til hele den muslimske verden.
Quds-styrken er især hovedforbindelsen mellem IRGC og det netværk af stedfortrædende terrorgrupper, såsom Hizbollah og Hamas, som Iran bruger som frontlinjeenheder i sin konstante kampagne for at angribe Israel.
Det faktum, at to højtstående Quds Force-kommandører blev dræbt i angrebet på det iranske konsulat den 1. april, er derfor et afgørende bevis på, at konsulatet langt fra at udføre basale opgaver som at udstede visa, blev brugt som kommando- og kontrolcenter for Irans terroraktiviteter i hele regionen.
Blandt dem, der døde i angrebet, var brigadegeneral Mohammad Reza Zahedi, en højtstående Quds Force-kommandør, som var ansvarlig for at koordinere Irans støtte til terrororganisationen Hizbollah i nabolandet Libanon, samt Teherans omfattende netværk af terrorgrupper i Syrien. Hans stedfortræder, general Mohammad Hadi Hajriahimi, blev også dræbt i angrebet.
Hizbollah-styrker, som er en del af Irans såkaldte “modstandsakse” mod Israel, har regelmæssigt indledt angreb mod det nordlige Israel, siden iransk-støttede Hamas-terrorister lancerede deres dødbringende invasion af Israel den 7. oktober. Som følge heraf er store områder i det nordlige Israel blevet lagt øde, mens titusinder af israelere er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.
Irans beslutning om at stole på grupper som Hizbollah og Hamas i krigen mod Israel har resulteret i, at israelerne jævnligt har måttet svare igen med luftangreb mod iranske og Hizbollah-mål i Syrien og Libanon i et forsøg på at forstyrre deres terrorinfrastruktur.
Israel Defence Forces (IDF) har især angrebet Quds Force-kommandanter, som spiller en nøglerolle i støtten til Hizbollahs terroraktiviteter.
I december blev israelske krigsfly rapporteret at have udført mordet på Razi Mousavi, den daværende leder af Quds Force-operationer i Syrien.
Mordet på Mousavi var det mest profilerede drab på en højtstående Quds Force-kommandør siden Trump-administrationens likvidering af Qasem Soleimani, den karismatiske leder af Quds Force, som blev dræbt af et amerikansk droneangreb i Bagdad, Irak, i januar 2020.
Det var desuden under Soleimanis opsyn, at det iranske konsulat i Damaskus udviklede sig til et centralt hovedkvarter for Irans terrornetværk i hele Mellemøsten.
Konsulatets rolle i at støtte Teherans terroraktiviteter går tilbage til begyndelsen af 1980’erne, da Iran først etablerede Hizbollah i det sydlige Libanon.
Ifølge vestlige efterretningskilder var det fra denne bygning, at Iran overvågede gidselkrisen i Libanon i midten af 1980’erne, som resulterede i, at en lang række amerikanske, britiske og franske gidsler blev taget til fange af islamistiske terrorister.
Imad Mughniyeh, den libanesiske terroristhjerne bag en bølge af dødbringende lastbilbombninger, bl.a. mod den amerikanske ambassade og US Marines i Beirut i 1983, blev myrdet af et hold israelske Mossad-agenter i 2008, kort efter at han var kørt ud af det område, hvor konsulatet lå.
For nylig blev det brugt som nervecenter for Irans bestræbelser på at holde den syriske præsident Bashar al-Assads regime ved magten under Syriens brutale borgerkrig.
Siden den 7. oktober har konsulatet fungeret som Teherans vigtigste regionale kommandocentral og hjulpet med at overvåge aktiviteterne i Irans såkaldte “modstandsakse”.
Zahedi, som døde i angrebet på konsulatet den 1. april, havde udfyldt den samme rolle, som Mughniyeh tidligere havde haft, nemlig at koordinere forbindelserne mellem Iran og Hizbollah.
I betragtning af konsulatets lange historie med at drive Irans terrornetværk, ville Israel være helt berettiget til at forsøge at angribe det, især i betragtning af dets rolle i overvågningen af de konstante spærreild af missiler, som Hizbollah har affyret mod det nordlige Israel.
For som de seneste begivenheder har vist, kæmper Israel ikke bare en krig mod de iransk-støttede Hamas-terrorister, der begik de frygtelige grusomheder den 7. oktober. Det befinder sig i en eksistentiel kamp for overlevelse mod det iranske regime og dets mange stedfortrædere, som, hvis de ikke kontrolleres, fortsat vil forsøge at nå deres ultimative mål om at ødelægge den jødiske stat.
Con Coughlin er Telegraphs forsvars- og udenrigsredaktør og Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.