Onsdag blev 39-årige Mikael skudt og dræbt i Skärholmen, mens han cyklede med sin søn. Ifølge vidner blev han skudt i ansigtet, da han satte sig op mod en bande unge. Hændelsen har vakt opsigt, og nu er Mikaels pårørende rasende på de politikere, der kommer til Skärholmen for at score billige politiske point på Mikaels død.

Mikael, 39 år, cyklede mod badehuset med sin 12-årige søn onsdag aften. I en fodgængertunnel konfronterede han en bande unge. Det endte med, at Mikael blev skudt.

– Han var ligefrem, sagde altid, hvad han tænkte. Det kostede ham livet, siger Mikaels svoger Elias Demir til Document.
Blomster, sedler og stearinlys. Folk går forbi det sted i fodgængertunnelen, hvor Mikael blev skudt. De fleste stopper op, trækker vejret dybt og lægger deres sorg på stedet. Stemningen er anspændt. Røde Kors-medarbejdere bevæger sig rundt blandt de mennesker, der er stoppet op. De tjekker, at folk er okay. Nogle få bryder sammen, mens de lægger blomster på jorden. Røde Kors-medarbejderne kommer hurtigt til.

I de seneste dage er medier fra hele verden rejst til Skärholmen for at undersøge det seneste bandeskyderi. Finske og polske medier rapporterer live, direkte ind i studiet.

Der er tårer, duften af blomster og tændte stearinlys.

Elias Demi, Mikaels svoger, står i tunnelen med sin telefon, som ringer uafbrudt. Slægtninge, venner og medier ringer. Alle vil tale med ham om mordet på Mikael og den kritik, han har rettet mod svenske politikere. Helst den kritik, han har givet Magdalena Andersson fra Socialdemokraterne.

– Det er utroligt stærkt af hende at komme her og være så følelsesløs. Hun kom her, fordi kameraerne var her, for at blive set foran alle journalisterne. Det er bare et spil for gallerierne. Hun er egentlig ligeglad. Jeg havde ikke meget tillid til politikere før, nu ved jeg ikke, hvad jeg skal føle eller tænke.

I de seneste dage har Elias talt med mange politikere, som han mener er gode til at lytte. Men når det kommer til at være ledere, er de ret dårlige.

– Kristersson var her i går og talte med mig. Det føltes, som om han lyttede. Men da han gik hen for at tale med journalisterne, gav han de samme forudindspillede svar til alle journalisterne. Intet af det, jeg fortalte ham, virkede til at have betydet noget. Det var, som om han havde fået en seddel med færdige sætninger, som han havde øvet sig på.

Elias siger, at der skal gøres meget for at løse alle de problemer, Sverige har. Han synes, det er mærkeligt, at politikerne spørger ham, hvad der skal gøres. Det er jo dem, der burde have svarene, siger han.

– Politikerne spørger mig, hvad der skal gøres. Det er ikke mig, de skal spørge. Det, der sker nu, har stået på i mange år, og ingen politikere ser eller ønsker at anerkende, hvad der er sket. De kommer her med deres færdige formuleringer, som de giver til medierne, der skriver alt ned. Ingen medier stiller spørgsmål, som tvinger politikerne til at tænke sig om en ekstra gang. Jeg skal ikke lære politikerne, hvordan de skal gøre deres arbejde, det er ikke min opgave. Det burde de selv forstå.

Politibetjente er til stede i området efter hændelsen. Politi til hest og fodpatruljer er næsten overalt. En kvinde med en hund stopper op. Hun vil sige noget til betjentene, som står og taler med nogle unge mennesker. I stedet sukker hun og går videre.
Elias modtager endnu et opkald og stiller sig et stykke væk.

En kvinde med solbriller træder frem og lægger nogle blomster. Hun siger noget på polsk og kigger på billedet af Michael. Kvinden siger en lyd, og i et par sekunder er der stille i fodgængertunnelen. Det er en stilhed, der gør ondt.

På nuværende tidspunkt er ingen blevet anholdt for mordet på Mikael. Politiet arbejder hårdt på at indsamle oplysninger. Politiet har en “relativt god idé” om, hvem de jagter efter mordet i Skärholmen. Det siger Max Åkerwall, vicepolitiområdeleder i Stockholm Syd.

Politiet appellerer til offentligheden om at dele tips.

– Vi ved, at der er folk derude, som har gjort observationer, og som ved, hvem disse mennesker er. Lad være med at sidde på den information, del den med os, om ikke andet så anonymt, siger Max Åkerwall.