Jerusalem Post bragte den 7. april en artikel om Israels forsvarsevne, som må skabe panik i Iran og andre muslimske lande, der måtte påtænke at gå til angreb på den jødiske stat.

Hvis det kommer til en storkrig, vil Israel kunne påføre fjenden skader, der er flere gange ti større, end hvad fjenden eller fjenderne kan gøre ved Israel, hævder avisen.’

Jerusalem Posts analyse af de israelske forsvars- og angrebsevner kommer i kølvandet på Israels drab på den iranske general Mohammad Reza Zahedi, som kommanderede den såkaldte Quds-styrke i Syrien og Libanon. Elimineringen af generalen har fået Irans øverste leder, Ali Khamenei, til at true med en frygtelig hævn. Men han bør nok tænke sig om, før han går til angreb.

Iran har raketter, missiler, droner og lejehære i Libanon, Yemen og Gaza foruden shiitiske militser i Irak og Syrien. Men Israel har meget mere og vil kunne rette dødbringende lang-distance angreb på Iran.

Siden Israels missilprogram startede i 1960’erne, har landet – i samarbejde med Frankrig – udviklet det såkaldte Jerico-missil, der har en rækkevidde på 500 km., hvilket betyder, at det kan nå alle de vigtigste byer rundt om Israel. Det kan endvidere armeres med nukleare og kemiske våben. Senere er missilet opgraderet, så det har en rækkevidde 1.500 km.

Ifølge udenlandske rapporter begyndte Israel i slutningen af 1990’erne udviklingen af et interkontinentalt missil med en rækkevidde på 15.500 km, og som kan armeres med nukleare sprænghoveder, hvoraf nogle er 650 gange kraftigere end den bombe, som USA lod falde over Hiroshima. Ifølge de samme forlydender blev dette missil indsatsklart i 2008, og giver Israel muligheden for at ramme alle lande i Mellemøsten, Afrika, Europa, Asien, næsten hele Nordamerika samt store dele Sydamerika.

Imponerende for et land på størrelse med Jylland.

Officielt har Israel aldrig indrømmet, at det har kernevåben, men hverken venner eller fjender er i tvivl om, at det har.

Jerusalem Post citerer også ”udenlandske rapporter”, ifølge hvilke Israel har forsynet sine ubåde med et krydsermissil, der har en rækkevidde på 1.500 km., og som også kan udstyres med nukleare sprænghoveder.

Man bemærker avisens metode med hele tiden at henvise til udenlandske rapporter. Dermed slipper den for selv at blive hængt op på noget, men den ville næppe omtale alle disse våben – og især ikke kernevåben – hvis de ikke fandtes.

Ud over Israels langtrækkende missiler har landet også langdistancefly, som har en rækkevidde på 1.500-2.000 km. uden optankning, men bliver der behov, har landet også optankningsfly.

Og hvis det iranske præstestyre ikke allerede ved det, kan Jerusalem Post nu fortælle, at den jødiske stat har såkaldte ”bunker-busting”-bomber, der vil kunne ødelægge nogle af Irans nukleare installationer – for ikke at tale om, at Israel med lethed vil kunne lamme Irans olieeksport. Det vil få den iranske økonomi til at bryde sammen og gøre landet delvis ubeboeligt.

I tillæg til de offensive våben råder Israel også over et arsenal af anti-missil-våben, der omfatter systemerne Iron Dome, David’s Slingshot, Arrow 2 og Arrow 3, som gør det muligt at neutralisere de fleste raket- og missilangreb.

Irans hævngerrige mullaher gør nok klogt i at holde sig i ro. Det jødiske folk har allerede oplevet et folkemord på seks millioner, der ikke havde gjort andet end at være jøder. Og hvis Iran eller andre blodtørstige muhamedanske lande prøver at gentage Adolf Hitlers succes, vil Israel næppe tøve med at udslette dem.

Vi andre må undre os over, at Israel stadig er afhængigt af amerikanske forsyninger med våben og ammunition. Det burde ikke være nogen uoverkommelig opgave at blive selvforsynende, og man må antage, at der er overvejelser i den retning – efter at USA har vist sig som en upålidelig allieret, og Biden-administrationen tydeligvis går Hamas’s ærinde.