EU-Parlamentet stemmer for en større reform af asyl- og flygtningepolitikken i EU. Polen gør det klart, at man ikke vil overholde alt, hvad der er blevet vedtaget.

Det skriver NTB, som hævder, at den nye asyl- og migrationspagt vil gøre det sværere for migranter og flygtninge at komme ind i EU. Men det er ikke alle enige i.

EU-aftalen skal sikre en bedre byrdefordeling mellem medlemslandene. I praksis betyder det, at EU-landene mister kontrollen over deres egne grænser og skal dele de byrder, de pålægges af lande, der ikke er villige til at beskytte EU’s ydre grænse.

Forslaget om en omfattende asylpolitik for EU’s medlemslande blev første gang lagt på bordet i 2016, men det skulle tage otte år, før det blev vedtaget.

Pagten består af ti forskellige lovforslag, som alle blev vedtaget ved onsdagens afstemning. Det var også en forudsætning for, at pagten kunne træde i kraft.
Europarådet skal godkende aftalen inden for to år, så den er ikke umiddelbart gældende. Men strømmen af migranter fortsætter med uformindsket styrke.

Sidste år søgte 1,14 millioner mennesker asyl i EU-landene, det højeste antal siden 2016, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Derudover er antallet af illegale ankomster steget til omkring 380.000 sidste år.

Egen undergang skal registreres.

Det virker umuligt for EU-landene at deportere selv kriminelle illegale migranter. Men EU investerer i bedre registrering af det europæiske selvmord.

Alle lande, inklusive Norge, bliver forpligtet til at screene alle asylansøgere, herunder fingeraftryk og biometriske data. Dataene vil blive lagt ind i et fælles register, Eurodac, som vil gøre det lettere at opdage “asylshopping”.

Asylansøgere vil heller ikke få lov til at rejse ind på et lands territorium, før deres asylstatus er blevet afklaret.

Pagten indeholder også en “solidaritetsmekanisme”. Medlemslande, som ikke ønsker at erstatte deres egen befolkning, kommer til at betale dyrt for det. Norge er ikke omfattet af denne lov, men vil sandsynligvis vælge at tilslutte sig frivilligt.

Dublin-forordningen, hvor det første land, en asylansøger ankommer til, er ansvarlig for asylbehandlingen, vil blive delvist opretholdt.

Polsk nej

“Polen anerkender ikke solidaritetsmekanismen,” siger premierminister Donald Tusk. Flere andre EU-lande er også skeptiske over for dele af pagten.

Mange på venstrefløjen mener, at pagten systematisk vil bidrage til at underminere retten til asyl, en kritik, som også Amnesty International og andre organisationer har fremført.

Partier på højrefløjen mener derimod, at pagten ikke går langt nok i forhold til at lukke EU’s ydre grænser.
EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, er stolt af den asylpagt, som EU har vedtaget.

“Jeg er utrolig stolt,” siger Johansson.

– “Det er en fantastisk forbedring. Nu har vi en helt ny politik, som vil skabe meget mere orden i migrationen, men som også beskytter asylansøgere og retten til asyl.

Kjøp «Europas underlige død» her.