Kære min ældste søn,

Du må læse mit brev for hele vor store familie. Jeg bor nu i det lille land med kanoner på stort skib. Det lille land har haft mange søhelte med træben og derfor lystrer de damer der bestemmer, når jeg siger ”Jeg vil ikke tilbage og leve det liv, jeg levede før. Det er alt for fysisk krævende, det er jeg ikke i stand til med kun et ben.”  Snart skal I alle komme og bo hos mig. Vi får stort hus og IMO sørger for flybilletter! Min dejlige piger Happy, Grace, Glory og Hope vil blive taget venligt imod af Refugees Welcome og Ungdommens Røde Kors. Min ærede mor – husets gud – kan regne med fuld støtte fra Bedstemødre for Asyl. Men ak mine kære tre koner, desværre danske kvinder har 8. marts presset alle mænd til kun én kone!  Ja, strukturel racisme er det!  Ligesom assistent Wuraola Aikhuele ved nigerianske ambassade skælder ud fordi :”Han har ikke engang fået en protese!”  Så kone nr.1 kan bo her i landet, hvor damerne regerer. Du Blessing nr. 2 må tage til Sverige  – ikke langt væk – dejlig bro dertil –  og du Extra kone nr. 3  skal rejse til Norge. Heldigvis har vi ikke ægteskabskontrakt, så du gifter dig  hurtigt med stærk mand i russisk mafia eller pakistansk bandeleder, så får du en god business – jeg sværger! Og mine smukke sønner – Afrikas løver –  I kan få mange blonde piger og fine biler med job hos LTF. Ellers altid køre taxa med for små dæk eller sælge gammelt slik – det giver også para i lommen.

Er brevet OK – I forstår? Flinke damer Flygtningevenner hjælper med at skrive, kun 1-2 børn selv og keder sig, for danske ægtemænd laver alt husarbejdet, så de er meget glade for at arbejde for free for udenlandske mænd.

Lad ikke Ramadan komme igen, inden I står her i kolde lande.

Lucky Francis