Kommentar
Arrogance og dumhed er opskriften på en katastrofe
Ukraine er på vej mod nederlag. Alle ved det, men “vores” kan ikke sige det højt. I stedet samler de sig i et forsøg på at vriste sejren ud af nederlagets gab. Det er i sig selv farligt, når folk ikke bliver informeret om, at vi er ved at kaste os ud i en krig, som det kan være svært at komme ud af igen.
Måske er det med vilje: Vi skal bindes op, så vi ikke kan trække os ud.
Krigspartiet ønsker en sådan udvikling.
David P. Goldman har arbejdet både for det nationale sikkerhedsråd og på Wall Street. Han skrev i lang tid under aliaset Spengler, men skriver nu under sit fulde navn på asiatimes.com.
For nylig deltog han i et seminar med folk med baggrund i sikkerhedsapparatet, den akademiske verden og udenrigsministeriet: Insidere.
Han blev skræmt af det, han hørte, og som han siger: “Jeg har ikke været så bange siden 1983.
Eliten, som styrer Amerika og føler, at det er deres gudgivne ret, har besluttet, at de ikke har råd til at tabe krigen i Ukraine. Det vil nedbryde USA’s position i verden på en måde, de ikke kan leve med. Hele deres prestige og selvopfattelse er på spil.
De er derfor villige til at gå meget langt for at undgå at tabe.
Goldman er chokeret over deres manglende forståelse af virkeligheden. De tror, at de kan definere virkeligheden, selv om den slår dem i ansigtet.
De troede, at de kunne bremse den russiske økonomi med sanktioner. Men de har ikke virket. Den russiske økonomi er vokset, mere end Europas, som står stille. Årsagen er, at Indien og Kina har taget Vestens plads, og de kan skaffe Rusland hvad som helst.
Indien er ikke enig i Vestens prioriteringer. De synes ikke, at krigen er prisen værd.
Nu er det det ukrainske civilsamfund, der betaler prisen. Værnepligtsalderen er 27 år. Det lærer vi efter to års krig. Nu ønsker unge mennesker ikke at gå i krig, fordi de ved, at de højst sandsynligt ikke kommer hjem i live, og i så fald vil de blive lemlæstet. Det er for sent at sænke værnepligtsalderen, når de unge ved, at krigen er tabt. Men det vil NATO’s generalsekretær, amerikanske generaler og EU-politikere ikke indrømme.
De sender andre i døden.
Der sker ting og sager i den ukrainske ledelse. Zelenskyj bliver mere og mere hæs. Generaler bliver afsat. Hvem kommer ind? Er der folk, som er villige til at løbe en risiko?
De sigter naturligvis mod at ramme russisk infrastruktur: olieraffinaderier er højt prioriterede mål. Russerne svarer igen ved at bombe strømforsyningen.
Det er let at konkludere, at begge sider er lige gode. Det er sådan, det ser ud.
Terror skaber sympati for ofrene.
Vi er vant til at forbinde ISIS med terror. Vi kender den ligning. Men kan der være andre forklaringer?
Det siges, at dette ikke var et typisk terrorangreb fra ISIS’ side. De døde ikke, men forsøgte at flygte og blev fanget. Der er mange ting, der ikke hænger sammen.
Russerne har informationerne: Telefonerne og fangerne. De kan lække oplysninger, men de skal bekræftes af hårde fakta eller eksterne kilder for at blive troet på. Det er endnu uvist. Men hvis terroristerne virkelig var på vej til Ukraine, er det ikke godt.
Pepe Escobar har en tidslinje, som danske eller norske medier aldrig vil anerkende. De vil ikke vide det.
“There should be no Russian who goes to sleep without wondering if they’re going to get their throat slit in the middle of the night (…) You gotta get back there and create a campaign behind the lines.”
January 4, 2024: In an interview with ABC News, “spy chief” Kyrylo Budanov lays down the road map: strikes “deeper and deeper” into Russia.
January 31: Victoria Nuland travels to Kiev and meets Budanov. Then, in a dodgy press conference at night in the middle of an empty street, she promises “nasty surprises” to Putin: code for asymmetric war.
February 22: Nuland shows up at a Center for Strategic and International Studies (CSIS) event and doubles down on the “nasty surprises” and asymmetric war. That may be interpreted as the definitive signal for Budanov to start deploying dirty ops.
“Der burde ikke være nogen russer, der går i seng uden at tænke på, om de får halsen skåret over midt om natten (…) Man er nødt til at komme tilbage og skabe en kampagne bag linjerne.”
4. januar 2024: I et interview med ABC News udlægger “spionchefen” Kyrylo Budanov køreplanen: Angreb “dybere og dybere” ind i Rusland.
31. januar: Victoria Nuland rejser til Kiev og møder Budanov. På en tvivlsom pressekonference om natten midt på en tom gade lover hun Putin “grimme overraskelser”: kode for asymmetrisk krig.
22. februar: Nuland dukker op til et arrangement i Center for Strategic and International Studies (CSIS) og fordobler sine løfter om “grimme overraskelser” og asymmetrisk krig. Det kan tolkes som det endelige signal til Budanov om at begynde at anvende beskidte operationer.
Der udtrykkes en vilje og et ønske, som ikke kan ignoreres, og parterne har kapaciteten.
Men har Nuland, Blinken, Sullivan & co. smidt alle moralske overvejelser over bord?
Hvis man ser på, hvad de gjorde under Russiagate, er svaret ja. At vælte en kandidat eller endda en siddende præsident er så uhyrligt, at det ligger ud over, hvad grundlovsfædrene anså for muligt. Men det var det, de gjorde, og de er ikke blevet stillet til ansvar. Tværtimod er de blevet belønnet med de højeste stillinger.
Derfor er hele Biden-regimet et kriminelt foretagende.
De har begivet sig ud på en rejse og har taget NATO som gidsel i et spil, hvor vi ikke kender reglerne.
Pepe Escobar zoomer ind på nøglepersoner i IS Khorastan:
Den påståede emir for ISIS-K siden 2020 er en afghansk tadsjik, Sanaullah Ghafari. Han blev ikke dræbt i Afghanistan i juni 2023, sådan som amerikanerne påstod: Han kan i øjeblikket gemme sig i Balochistan i Pakistan.
Men den egentlige person af interesse her er ikke tadsjikiske Ghafari, men tjetjenske Abdul Hakim al-Shishani, den tidligere leder af jihad-organisationen Ajnad al-Kavkaz (“Kaukasus’ soldater”), som kæmpede mod regeringen i Damaskus i Idlib og derefter flygtede til Ukraine på grund af et angreb fra Hayat Tahrir al-Sham (HTS) – i endnu et af de klassiske skænderier mellem jihadister.
Shishani blev set på grænsen nær Belgorod under det nylige angreb, som ukrainske efterretningsfolk havde udtænkt i Rusland. Kald det endnu en af de “grimme overraskelser”.
Shishani har været i Ukraine i over to år og har fået statsborgerskab. Han er faktisk den bedste forbindelse mellem de grimme, brogede Idlib-bander i Syrien og GUR i Kiev – da hans tjetjenere arbejdede tæt sammen med Jabhat al-Nusra, som næsten ikke var til at skelne fra ISIS.
Shishani er en ukendt størrelse for mig. Men Escobar har en fordel, som norske medier ikke har: Præcisionsniveauet. Det har norske medier ikke. De er blanke. Uanset om det handler om IS, CIA eller Bidens kriminelle aktiviteter. Vi ved nu så meget om, hvad de har gjort, at vi kan sige: De er slet ikke, hvad de giver sig ud for at være.
Dette er ikke noget almindeligt Hvidt Hus.
Læg dertil David P. Goldman for at sætte det hele i perspektiv, og det er verificerbart:
I can say that I haven’t been so scared since the fall of 1983, when I was a junior contract researcher doing odd jobs for then Special Assistant to the President Norman A Bailey at the National Security Council. That was the peak of the Cold War and the too-realistic Able Archer 83 exercise nearly set off a nuclear war.
Jeg kan sige, at jeg ikke har været så bange siden efteråret 1983, da jeg var en junior kontraktforsker, der udførte småjobs for den daværende særlige assistent for præsidenten Norman A. Bailey i det nationale sikkerhedsråd. Det var på toppen af den kolde krig, og den alt for realistiske Able Archer 83-øvelse udløste næsten en atomkrig.
Goldman forklarer, hvad det er, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham:
Now, the US foreign policy establishment has staked its credibility on humiliating Russia by pushing NATO’s borders to within a few hundred kilometers of Moscow, while crushing Moscow’s economy through sanctions.
Nu har USA’s udenrigspolitiske establishment satset sin troværdighed på at ydmyge Rusland ved at skubbe NATO’s grænser nogle få hundrede kilometer væk fra Moskva, mens man knuser Moskvas økonomi med sanktioner.
De har sat alt ind på at vinde:
It has pulled every chit it has with European governments, mobilizing its legion of journalists, think tankers and stipended politicians to promote the Ukrainian proxy war, with the intent of degrading Russia’s armed forces and ultimately forcing regime change in Russia.
De har trukket på alle deres kontakter hos de europæiske regeringer og mobiliseret deres legion af journalister, tænketanke og politikere til at fremme den ukrainske stedfortræderkrig med det formål at nedbryde Ruslands væbnede styrker og i sidste ende fremtvinge et regimeskifte i Rusland.
Putin som Saddam Hussein. Det gik ikke så godt i Irak. Men denne gang er indsatsen endnu højere, og eliten har ikke råd til at tabe. Så er eliten færdig.
Det er lykkedes Vesten at tvinge vestlige virksomheder til at sælge ud af Rusland til spotpris. Ind kommer asiaterne, som er glade for at tage over. Vestlig skræmmekampagne hjælper ikke.
Tabstallene for Rusland hænger ikke sammen. Artilleri dræber 70 procent af de faldne, og når vi ved, at Rusland har fem til ti gange så mange artillerigranater, giver det ikke mening, at det er dem, der bløder mest.
Instead of collapsing, Russia has become the focal point for a reorganization of global supply chains and their financing, and its economy is growing, rather than shrinking by half, as President Biden promised in March 2022.
Instead of collapsing, Russia has become the focal point for a reorganization of global supply chains and their financing, and its economy is growing, rather than shrinking by half, as President Biden promised in March 2022.
I stedet for at kollapse er Rusland blevet omdrejningspunktet for en reorganisering af globale forsyningskæder og deres finansiering, og økonomien vokser i stedet for at skrumpe ind til det halve, som præsident Biden lovede i marts 2022.
Ukraine is running out of soldiers and can’t agree on a new conscription law. One prominent military historian expostulated, “Everywhere you go in Ukraine you see young men hanging around and not in uniform! Ukraine refuses to go all in.”
Ukraine er ved at løbe tør for soldater og kan ikke blive enige om en ny værnepligtslov. En fremtrædende militærhistoriker forklarede: “Overalt i Ukraine ser man unge mænd, der hænger ud og ikke er i uniform! Ukraine nægter at gå all in.”
Kan man vinde en krig med en løgnagtig presse? Vi hører hele tiden, at det er de russiske medier, der lyver og spreder propaganda. Hvad med vores egne?
Norske medier har ikke skrevet om de to “legioner” af russere, som angiveligt er i ukrainsk tjeneste, og som fører guerillakrig på den russiske side af grænsen. Berlingske skriver en hel del om dem. De har tidligere gjort fremskridt. Våbnene er nye og amerikanske. De er veludrustede. Det forklarer de norske mediers tavshed. USA udstyrer, og Ukraine sender guerillakrigere ind på russisk territorium.
Så bliver de norske mediers moralske regnskab forvrænget. I stedet forholder de sig tavse.
De to anti-Putin-militser Legionen for Ruslands Frihed, Det Russiske Frivillige Korps samt Ukraines relativt nye Sibiriske Bataljon – som især består af russere fra Sibirien – har siden 12. marts angrebet de russiske grænseregioner Belgorod og Kursk.
Et af hovedmålene med de proukrainske militsers indtrængen i Rusland fra Ukraine er at trække russiske tropper tilbage fra fronten.
»Nu er det begyndt at virke,« vurderede Berlingskes Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll, torsdag
Etableringen af sådanne irregulære styrker indebærer en risiko. Det er ikke regulære soldater, det er det, man kalder krigshunde. Krigens hunde.
Fighters of Russian Volunteer Corps prepares for the press conference not far from the border in Sumy region, Ukraine, Wednesday, May 24, 2023. Russia’s military said Tuesday it quashed what appeared to be one of the most serious cross-border attacks from Ukraine since the war began, claiming to have killed more than 70 attackers in a battle that lasted around 24 hours. (AP Photo/Evgeniy Maloletka)
Irregulære styrker tiltrækker folk, som kan være en byrde at udstyre og holde kontakt med. Ukraine har allerede en sådan historie.
A commander of Russian Volunteer Corps known as “White Rex” speaks to journalists during press conference not far from the border in Sumy region, Ukraine, Wednesday, May 24, 2023. Russia’s military said Tuesday it quashed what appeared to be one of the most serious cross-border attacks from Ukraine since the war began, claiming to have killed more than 70 attackers in a battle that lasted around 24 hours. (AP Photo/Evgeniy Maloletka)
De vil føre det, Victoria Nuland kalder en asymmetrisk krig. De sætter magt bag Mark Milleys afskedsord: at russerne ikke skal kunne hvile trygt i deres senge.
Er det så urimeligt, at CIA og SBU, den ukrainske efterretningstjeneste eller militæret – HU – har benyttet sig af islamistiske krigshunde?
Det skete i Syrien, så hvorfor ikke i Ukraine?
Ukraine kompenserer for tilbageslag på slagmarken ved at forsøge at ramme Ruslands energiproduktion og ved guerillaangreb mod civile samfund, som disse kvarterer kender godt fra Anden Verdenskrig. Men det er ikke særlig heroisk.
USA har angiveligt bedt ukrainerne om at stoppe med at angribe russiske raffinaderier, da det risikerer at øge olieprisen på verdensmarkedet og dermed inflationen i USA. Det kan Biden ikke holde ud.
Den asymmetriske krigsførelse risikerer at trække Ukraine og Rusland ind i en europæisk storkrig. I sidste måned diskuterede tyske officerer at bruge Taurus-missiler mod Rusland. De kunne ødelægge broen til Krim. Men hvordan vil Putin reagere på, at tyske missiler ødelægger et af hans prestigeprojekter?
Taking the war to Russia’s homeland and destroying major infrastructure is one way to transform the proxy war with Ukraine into a general European war. Another is to deploy NATO soldiers in Ukraine, something that French President Emmanuel Macron has broached (but almost certainly does not intend to do).
At føre krigen til Ruslands hjemland og ødelægge større infrastrukturer er én måde at forvandle stedfortræderkrigen med Ukraine til en generel europæisk krig. En anden er at udstationere NATO-soldater i Ukraine, noget som den franske præsident Emmanuel Macron har været inde på (men næsten helt sikkert ikke har tænkt sig at gøre).
På den strategikonference, Goldman deltog i, blev der ikke sagt et ord om forhandlinger. Alle ved, hvad de vil føre til: Rusland beholder de tre østlige regioner, og Ukraine må opgive sit NATO-medlemskab.
For den amerikanske elite er det utænkeligt. Faldet ville være for stort.
Russia would emerge triumphant and American assets in Western Europe would be degraded. The impact on America’s world standing would be devastating: As several attendees observed, Taiwan is watching carefully to see what happens to American proxies.
Rusland ville triumfere, og de amerikanske aktiver i Vesteuropa ville blive nedbrudt. Konsekvenserne for USA’s position i verden ville være ødelæggende: Som flere deltagere bemærkede, holder Taiwan nøje øje med, hvad der sker med amerikanske stedfortrædere.
Den amerikanske elite har manøvreret sig ind i den position, som historisk set har ført til elitens og de riges undergang: De nægter at tilpasse sig en ny virkelighed. De vil vinde for enhver pris og risikerer at tabe stort.
The assembled dignitaries, a representative sampling of the foreign policy establishment’s intellectual and executive leadership, simply couldn’t imagine a world in which America no longer gave the orders.
They are accustomed to running things and they will gamble the world away to keep their position.
De forsamlede dignitarier, et repræsentativt udsnit af det udenrigspolitiske etablissements intellektuelle og udøvende ledelse, kunne simpelthen ikke forestille sig en verden, hvor Amerika ikke længere gav ordrerne.
De er vant til at styre tingene, og de vil sætte hele verden på spil for at beholde deres position.
Jeg har ingen grund til at betvivle Goldmans beretning. Hvis det er tilfældet, er USA på vej mod noget langt værre end et ydmygende tilbagetog som det fra Afghanistan. Det kan ende i en katastrofe. Ikke nødvendigvis atomkrig, men noget katastrofalt. Nogle mener, at ødelæggelsen af broen ved indgangen til Baltimore ikke var en ulykke, og at USA er under angreb.
I så fald er vi midt i noget, der også vil påvirke os, og vi er helt uforberedte.
