At bo i Sverige er at være udsat for konstante provokationer. Livet ligner mere og mere en af de der “luften er fri, luften er fri”-skitser, hvor borgerne er tvunget til at acceptere, at magthaverne i politik, økonomi og medier konstant skubber grænserne og kræver stadig mere accept af skøre, polariserende og/eller destruktive beslutninger. “Luften er fri!” Man kan ikke slå igen, uanset hvor provokeret man bliver. Så har man tabt. Så er man en dårlig svensker.

Provokationer er overalt: At kriminelle får lov til at hærge med bomber, mord, voldtægter og svindel med sociale ydelser, er en provokation. Det bliver endnu værre, når retssystemet ikke er i stand til at sætte de ansvarlige bag tremmer eller udvise ikke-svenske statsborgere. Nu kommer nyheden om, at den svenske kriminalforsorg kan løslade fanger, som allerede er låst inde, simpelthen fordi fængslerne er overfyldte. NATO-medlemskabet blev presset igennem, uden at det svenske folk fik noget at skulle have sagt. Pludselig var den tidligere salige neutralitet håbløst forældet – at sende sine børn i døden i andre landes krige var pludselig noget meget rart.

At regeringen erklærer, at der i praksis ikke er nogen grænser for, hvor mange våben og penge man kan sende til Ukraine, er en provokation. I årtier har vi fået at vide, at der ikke er en eneste krone til vores eget forsvar, eller for den sags skyld til sundhedspleje/skoler/pleje, vedligeholdelse af infrastruktur eller til udvisning af udvisningsdømte.

Vores stabile og forudsigelige elproduktion, som gav os pålidelig og billig elektricitet, er blevet afviklet til fordel for “grøn energi”. Vi ser resultaterne i vores pengepung og i den ekstreme miljøforringelse, som vindkraften forårsager. Men almindelige mennesker vil ofre alt, inklusive flyrejser, biler og plastikposer (lavet af sukkerrør), “for klimaets skyld”. Beslutningstagerne flyver selv i privatfly til klimakonferencer og globalistiske møder, hvor de træffer de beslutninger, der kræver, at borgerne ofrer sig. “Di rike, di kan”, som skåningen sagde.

I årtier har borgerne normaliseret, at de hele tiden skal bagest i køen for at give bolig/arbejde/plejepladser/you name it til “nye svenskere”, som anses for at have mere brug for det end dem, der er vokset op i landet. Vi har hørt vores børn fortælle om, hvordan de bliver mobbet, fordi de er blonde og blåøjede, eller fordi de er “ulækre kuffar”, der spiser svinekød. Enhver, der stiller spørgsmål eller udtrykker kritik, bliver stemplet som en racistisk, fascistisk, nazistisk islamofob og gjort til en ikke-ansættelig persona non grata. Er du i tvivl om, at voksne mænd klædt ud som überseksualiserede “kvinder” skal læse ikke-normative eventyr for dine børn i førskolealderen, mens barnet får skum i skødet af den “gode fe”? Så er du en transfobisk, racistisk, fascistisk, nazistisk, islamofob.

Man kan ikke se tv uden at se reklamer, der konsekvent fremstiller den svenske familie som multikulturel og/eller regnbuefarvet, eller gå ind på et apotek uden at blive mødt af personale i religiøs påklædning. Vi har måttet vænne os til at skulle tale engelsk med kundeservicemedarbejderen, ekspedienten i tøjbutikken eller tjeneren på restauranten. Ramadanen anerkendes positivt af politikere og detailhandlere (se nedenfor statsministerens ramadanhilsen og IKEA’s ramadanskiltning), mens påskefasten glemmes, og den ekskluderende jul erstattes af en inkluderende vinterfest. Kvindefjendsk og antidemokratisk islam hyldes og beskyttes, mens den samme kristne tro, som gav os vestlige friheder og rettigheder, hånes og latterliggøres. Bliver du provokeret? Så er du en racistisk, fascistisk, nazistisk islamofob.

Radioindslagene leveres af en person, som aldrig har sat sine ben i SFI, og den ældre generation bliver passet (og plejet) af personale, som de ikke kan kommunikere med. Men brokke sig? Lad være med det. Medmindre du vil stemples som racistisk, fascistisk, nazistisk, islamofobisk, altså.

Men provokationer kan også være bogstaveligt talt dødelige, som vi lærte under pandemien. Alle, der ønskede at leve et nogenlunde normalt liv – rejse, gå på restaurant eller deltage i en gudstjeneste – blev først tvunget til at få en indsprøjtning med uprøvede stoffer. Enhver, der nægtede, blev for en gangs skyld ikke stemplet som en racistisk, fascistisk, nazistisk islamofob, men som en potentiel morder. Om det var bedre eller værre, er et åbent spørgsmål. Nu er nyhederne fyldt med rapporter om kollapsende atleter og den nye diagnose SADS (Sudden Adult Death Syndrome). Ingen kan svare på, hvad overdødeligheden skyldes. Er du blevet provokeret? Bid i det sure æble og tag det som en (transseksuel?) mand.

Nu rapporterer SVT Nyheter, at elever i Södertälje har fået serveret insektpulp i tacoen – uden at blive informeret om indholdet. Journalisten ser ikke noget problem, selv om forbrugerne ifølge loven skal informeres om, hvad de spiser. At spise insekter præsenteres som et indlysende og “klimasmart” valg for fremtiden. Det faktum, at det er skadeligt for menneskekroppen at spise insekter, nævnes selvfølgelig ikke. Heller ikke det faktum, at insekter bærer parasitter, der kan være dødeligt giftige, eller at det kan være fatalt for en person med skaldyrsallergi at spise insekter, da insektprotein ligner skaldyrsprotein. Og vi kan også springe over det med, at insektspisning er godt for klimaet – næsten ingen fødevareproduktion er så energikrævende som insektopdræt i stor skala…

Titlen på artiklen lyder “Studerende spiser insekter til frokost – uden at vide det”. Forestil dig reaktionerne, hvis reporteren i stedet havde besøgt en skole i Järva, Bergsjön eller Rosengård og derefter glad rapporteret, at “Her spiser eleverne svinekød til frokost – uden at vide det”…. Så ville Sverige brænde, og SVT-reporteren ville blive stemplet som en racistisk, fascistisk, nazistisk islamofob, og det er ikke acceptabelt.

De konstante provokationer fortsætter, og svenskeren håndterer det, som han altid har gjort: ved at stikke næven i bukselommen, bide tænderne sammen og kæmpe videre. Og det er derfor, der ikke er nogen forandring i sigte.