Efter tirsdagens republikanske primærvalg i Georgia, Mississippi, Washington State og Hawaii har Donald Trump opnået så mange delegerede til partiets konvent, at han med sikkerhed bliver republikanernes præsidentkandidat. Også hans demokratiske modstander, Joe Biden, har sejren i hus.

Hvis det går, som det plejer, vil de danske medier nu sætte yderligere turbo på deres Trump-had, og mange danskere, der har en familie og et arbejde at passe, vil utvivlsomt gabe og spørge, hvad det amerikanske præsidentvalg vedkommer dem. Mere om det senere.

Ansporet af de amerikanske mainstream-medier kommer de danskes USA-dækning til at bestå i falske beskyldninger mod Trump, løgne og påståede udtalelser, som han aldrig er kommet med. En yndlingsmetode er at udelade nogle ord og dermed få en anden mening frem. Præmiereeksemplet er mediernes gengivelse af Trumps tale til menneskemængden den 6. januar 2021, hvor han opfordrede sine tilhængere til at gennemføre en ”fredelig og patriotisk” demonstration. Da behøvede man bare stryge ”fredelig og patriotisk” for at få det til at se ud, som om Trump opmanede menneskemassen til voldeligt angreb.

Demokraterne krymper sig stadig under specialanklager Robert Hurs rapport om Bidens ulovlige omgang med statens hemmeligtstemplede papirer, som han netop er blevet afhørt om i Repræsentanternes Hus. Som bekendt undlod Hur at rejse anklage for denne åbenbare forbrydelse med henvisning til, at ingen jury ville dømme en gammel nar som Biden. Den konklusion kan de demokratiske ledere ikke leve med, så det ene demokratiske kongresmedlem efter det andet påstod, at Hur havde frikendt Biden, hvilket Hur standhaftigt benægtede. Han havde faktisk fundet, at Biden var forbryder, men at han nok ikke kunne blive dømt.

Alligevel skal vi næppe forvente at se danske medier give er ærlig redegørelse for indholdet af Robert Hurs rapport. (Hvis nogen skulle støde på sådan en, hører jeg gerne fra dem, for jeg er altid parat til at vedgå mine fejl.)

Ser man godt efter, vil man opdage, at mediernes larmende anti-Trump-agitation beror på et ildsprudende had til en mand, hvis personlighed byder dem imod. Sjældent eller aldrig får vi en redegørelse for Trumps påståede POLITISKE forbrydelser, men var det ikke selve formålet med udenrigsjournalistik?

Jeg skal ikke gøre mig bedre, end jeg er, og vil derfor gerne indrømme, at jeg finder Joe Biden direkte modbydelig. Jeg bryder mig ikke om gamle mænd, der ikke kan lade være med at stikke næsen i små pigers hår, der som Biden går omkring på stranden i bar overkrop i forvisning om, at han er en sexbombe, og jeg er ved at brække mig, når jeg ser hans kyniske og ondskabsfulde grin.

Men jeg bestræber mig på at anføre politiske fornuftsgrunde til, at jeg betragter Joe Biden som en fare for Vesten og civilisationen.

Som jeg netop har skrevet til en kommentator på Facebook:

”Du er yderst velkommen til at udtrykke din mening – også om Trump. Jeg beder blot om, at Trumps mangfoldige kritikere i fred og ro overvejer, hvad der skete, efter at Orange Man havde forladt Det Hvide Hus. Et vanærende udtog fra Afghanistan, krig i Ukraine, krig i Israel, dollaren under pres som international reservevaluta, en invasion af mindst ti millioner “udokumenterede” fra den ganske verden. Og nu taler selv amerikanske regeringsembedsmænd om, at det blot er et spørgsmål om tid, før USA vil opleve et massivt terroranslag på linje med 9/11. Og hvad vil USA gøre, når det sker? Starte atter en krig? Ingen af disse ulykker indtraf, mens Trump var præsident, og de kunne nemt have været undgået. Synes du ikke, at vi her i Danmark har en interesse i at blive forskånet for flere ulykker?”