Jeg er i gang med at læse Bent Blüdnikow ‘s Bombeterror i København. Den handler ikke ret meget om terrorangrebet den 22. juli 1985 (som ellers er synonymt med bombeterror i København), hvor de “svenske” palæstinensere Mohammed Abu Talb, Marten Imandi, Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi fra Islamisk Jihad, stod bag to bombesprængninger, der kostede én livet og sårede 32. Det er mere en generel fortælling om primært palæstinensisk terror i Europa med tråde til Danmark.
Bogen behandler også andre former for terror end den palæstinensiske. Der var åbenbart også armenske terrorbombesprængninger i København tilbage i 1980’erne, og der har sandsynligvis også været interne kurdiske terrormord i Danmark. Desuden har både Rote Armee Fraktion / RAF og Japans Den Røde Hær haft en vis forbindelse til Danmark.
Kristne armenske terrorister arbejdede i øvrigt i nogle tilfælde tæt sammen med den muslimske terrorist Abu Nidal.
Det bemærkelsesværdige ved terrorangrebet den 22. juli 1985 i København er, at dødsofferet og de værst tilskadekomne var muslimer. Det forekommer nærmest usandsynligt med det forholdsvis lave antal muslimer, der var i Danmark i 1985. Men det er altså tilfældet.
Wikipedia skriver om ofrene:
“Klokken 10.27 blev en bombe bragt til sprængning foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient Airlines’ kontor i Imperialbygningen på Vester Farimagsgade på Vesterbro i København. De, der blev hårdest ramt af bombeangrebet, var fire algiere og en jordaner, der kom cyklende ved Imperial-biografen, netop som bomben eksploderede. Algierne var muslimer, to af dem brødre og turister i København, og deres familier stammede fra byen Constantine i Algeriet. De havde været i København i nogle dage, og var Rached Hamdi, Ali Bahria, Ferhat Sarouk og Ibrahim Ztouchi. Rached Hamdi blev et flammehav, og godt 85 procent af hans hud var brændt bort. En af de algierske brødre havde fået godt 50 procent af huden brændt bort, mens de sidste to havde lettere kvæstelser.
Den 27-årige Hamdi døde den 11. august 1985 på Hvidovre Hospital, da en virusinfektion i brandsårene udviklede sig fatalt. Yderligere en blev hårdt kvæstet – en jordaner med dansk statsborgerskab ved navn Ramadan Abu Haniyeh kom kørende på sin cykel forbi Imperial-biografen, netop som bomben gik af. Han blev såret og fik metalsplinter i øjnene. Politiet nærede en kort overgang mistanke om, at de sårede mænd kunne være terrorister, men man gik hurtigt bort fra den teori.”
Se også
Svenska Kyrkan sätter in bevakning för att skydda Historielärarföreningen