Vindkraft er, flere steder, en økonomisk og politisk skandale. Kritikken af ​​denne opfindelse raser også i Sverige.

Flere og flere mennesker, rundt omkring i både Skandinavien og resten af ​​verden, begynder at stille kritiske spørgsmål til vindkraft.

Denne energiform skulle være både klimavenlig og rentabel. Nu påpeger mange, at den ikke er nogen af delene.

Tværtimod er det blot et miljø- og naturskadeligt pengeslug, plus, en spekulationsmulighed for kyniske kapitalinteresser.

Det har svenske Samnytt nævnt ved flere lejligheder, og advaret om, at de virksomheder, der driver vindturbinerne, ikke er rentable.

Det er bevist, at det hele er en form for pengeoverførsel, fra skatteyderne til multinationale, udenlandske virksomheder, der etablerer små aktieselskaber i Sverige. Disse virksomheder har lov til at køre med tab eller break-even.

Så betaler det offentlige for det hele.

Nu har Samnytt en ny artikel om sagen.

Der henvises til magasinet Kvartal, hvor to økonomer skriver om de økonomiske problemer, som vindkraftindustrien står over for.

Økonomerne Christian Sandström og Christian Steinbeck mener, at tabene i 2017–2022 beløb sig til 13,5 milliarder svenske kroner – en tabsmargin på hele 39 procent. Det er formidable tal, som mange vil kalde en økonomisk afgrund.

Økonomernes gennemgang konkluderer blandt andet med, at omkostningerne i perioden beløber sig til 47,9 milliarder svenske kroner. Ikke på et enkelt år har branchen som helhed givet overskud.

Omkostningerne ved at producere strømmen, har simpelthen oversteget den pris, man fik på markedet. Økonomerne peger på, at selv de bedste år, ikke er tæt på at være rentable.

Hvorfor bygges der egentlig vindkraft?

Det er det store spørgsmål, Samnytt stiller.

Det peges på, at det i praksis handler om, at bruge skatteydernes penge til at berige bestemte investorer. Der gis milliarder i subsidier.

Der er blandt andet skrevet om, hvordan EU planlægger at pumpe flere penge ind i den skrantende vindkraftindustri. Det vil give nye muligheder for store virksomheder, til at nyde godt af offentlige midler.

Et grundlæggende faktum har vist sig at være, at det ikke er muligt at tjene penge på vindkraft, uanset, om det blæser eller ej.

Når der er bygget meget vindkraft, og vinden blæser, sker der en overproduktion af el.

Det, der så sker, er, at prisen falder, nogle gange endda mod nul, men ofte under omkostningerne ved at producere strømmen. Så vil rentabiliteten selvfølgelig være nul. Det er endda sådan, at ejerne af vindkraften betales af staten, altså skatteyderne, for at lukke kraftværkerne, når det blæser meget.

Når der er lidt vind, siger det sig selv, at vindmøllerne ikke producerer strøm og derfor ikke genererer indtægter.

Men vindkraftindustrien tjener penge alligevel.

Selvom facaderne, i form af små aktieselskaber, i Sverige, går med underskud, ville de ikke eksistere, hvis de ikke vidste, at der alligevel var et overskud.

De er ikke ligefrem idioter, i modsætning til naive (eller korrupte?) svenske politikere, skriver Samnytt ironisk.

Så der skabes en indkomst. Men den kommer ikke fra vinden. Den kommer fra skatteyderne, der subsidierer hele denne forretning.

Desværre er politikere, fra højre mod venstre, blevet betaget af denne fantasi, hvilket er beklageligt, men måske ikke uventet, slutter Samnytt.

Læs også:

Tyskland: Vindkraft­utbyggingen stanser opp, investorene nøler

Supportdokument: