Dele af den amerikanske venstrefløj er ved at gå ud af deres onde skind over gårsdagens højesteretsafgørelse, som indebære, at USA’s medlemsstater ikke kan forbyde kandidater at stille op til valg. Dommen er så tydelig, som den kan blive, idet alle ni dommere – såvel de konservative som de venstreorienterede – stod bag afgørelsen – omend med delvis skiftende begrundelser. Kendelsen betyder, at Colorado, Maine og Illinois værsgo har at acceptere Donald Trump på stemmesedlerne ved præsidentvalget.

Dommen må betegnes som et lammende slag mod Biden-administrationens forsøg på at eliminere Trump gennem ”lawfare”, for kun de mest naive kan tvivle på, at Bidens dukkeførere stod bag forsøget på at forhindre ca. halvdelen af den amerikanske befolkning i at stemme på deres foretrukne kandidat. Der er også al mulig grund til at tro, at også de andre retssager, som Trump er blevet belemret med, udspringer af regeringens forsøg på at komme af med ham med alle midler.

Visse opbragte kommentatorer prøver at trøste sig med, at Højesteret ikke har frikendt Trump for at have foranstaltet oprør, hvortil er at sige, at det stod han heller ikke anklaget for. En kendt TV-kommentator er så rasende, at han forlanger Højesteret opløst – hvordan det så skulle kunne lade sig gøre.

Højesterets afgørelse kommer dagen før ”Supertuesday”, hvor 15 stater holder primærvalg, og hvor det forventes, at Trump vinder så mange delegerede til det republikanske partikonvent, at hans eneste udfordrer, Nikki Haley, ikke vil kunne indhente ham.

Så er det en tinge trøst for Haley, at hun netop har vundet primærvalget i hovedstaden Washington DC. Byen er i praksis en demokratisk étparti-stat, og Trump fik kun 676 stemmer mod Haleys 1274, selvom Washington har 700.000 indbyggere.

Det er forståeligt, at der er panik hos demokraterne, efter at de har måtte opgive at bruge korrupte offentlige anklagere og dommere til at stække ham – ganske særligt i lyset af de seneste meningsmålinger.

En meningsmåling lavet af New York Times of Siena College og gennemført 25.-28. februar viser, at Trump nu fører over Biden med 48 pct. mod 43.

Trump har været bedst til at holde på sine vælgere, idet ikke mindre end 97 pct. af dem, der stemte på ham i 2020, siger, at de vil gøre det igen ved præsidentvalget i november. Omvendt må Biden tage til takke med 83 pct. af sine 2020-vælgere, mens 10 pct. af de tidligere Biden-vælgere siger, at de denne gang vil stemme på Trump.

Hvad værre er: De traditionelle demokratiske vælgergrupper er ved at gå i opløsning. Således har Trump nu en seks-point føring blandt latinoerne (46 mod 40), som indtil for nyligt har været regnet for sikre demokratiske vælgere. Disse tal må være særligt nedslående for Biden, som sikkert havde regnet med, at hans masseindvandring af illegale fra Latinamerika ville gøre ham populær blandt USA’s spansktalende. Til sin sorg må han nu konstatere, at latinoerne ikke er meget anderledes end andre amerikanere.

Det kniber også med Bidens støtte blandt sorte arbejderklasse-vælgere. I 2020 stemte 72 pct. på ham og kun 22 pct. på Trump, men nu er Bidens forspring nede på 47 pct. mod Trumps 41 pct.

Demokraterne må nu sætte deres lid til, at tilstrækkeligt mange vælgere tror, at Trump har begået så alvorlige forbrydelser, at de ikke vil stemme på ham.