Kopierede/fra hoften

Få timer efter, at partileder Søren Pape Poulsen var død, gik udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på skærmen og antydede, at medierne var skyld i den konservative politikers bortgang.

Søren Pape Poulsen blev “ramt af en masse ubehageligheder,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeren hentyder uden tvivl til virakken omkring Søren Papes løgne, der trak overskrifter under valgkampen i 2022.

Søren Pape Poulsen løj om eksmandens jødiske baggrund og påståede familierelationer til en præsident. Det blev også til en bizar ferietur til eksmandens hjemland, hvor Søren Pape og Inger Støjberg optrådte som magtfulde danske ministre i bananrepublikkens lokalpresse sammen med en falsk dansk ‘vicesportsminister’.

Søren Pape Poulsen har kaldt det for det værste år i sit liv, og han endte med at blive skilt fra sin unge brune ægtemand.

Men Lars Løkke Rasmussens anklager mod pressen klinger hult. For pilen peger på Moderaternes partileder, hvis der skal motivforskes i Søren Pape Poulsens alt for tidlige død.

For spørgsmålet er, kunne Søren Pape Poulsen have været i live, hvis han ikke skulle være transporteret næsten 100 kilometer i ambulance, da han fik en hjerneblødning?

Hvorfor var der ikke et hospital i nærheden, der kunne hjælpe Søren Pape Poulsen?

Svaret er, at Lars Løkke Rasmussen er arkitekten bag en række hospitalslukninger og centraliseringer af lægefagligheden i de seneste to årtier.

Mange danskere, der er bosat i provinsen og yderområderne, har set skriften på væggen. Der kan være meget langt til hospitalet!

Lad os dykke ned i hvorfor Lars Løkke Rasmussens politik kan have været medvirkende til et af et af de mest tragiske dødsfald i nyere dansk politisk historie.

Fredag 1. marts 2024 deltager Søren Pape Poulsen i et møde med Det Konservative Folkepartis hovedbestyrelse. Her holder partiformanden oplæg foran forsamlingen.

Mødet foregår på Hotel Skibelund Krat, der ligger i Vejen. En lille by, der ligger isoleret midt mellem Esbjerg og Fredericia.

Pludselig falder Søren Pape om og mister bevidstheden. De fleste partikollegaer forlader hurtigt rummet. Klokken er 17.26, da De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, ringer 112.

Mette Abildgaard har selskab af De Konservatives stærkt overvægtige generalsekretær og partistrateg, Søren Vandsø, der er meget tæt på Søren Pape.

Mette Abildgaard har selv haft hjerneproblemer tæt på kroppen. Den politiske ordfører blev ramt af en hjerneskade som barn, og hun udtalte sit fornavn som “Gekke”.

Den politiske ordfører kunne ikke tale ordentligt, fordi hendes hjerne havde mistet ilttilførslen. I dag lever Mette Abildgaard et nogenlunde normalt liv trods den medfødte hjerneskade, og hun kan udtale sit eget navn på flotteste vis.

Et af partiets hovedbestyrelsesmedlemmer husker det dramatiske øjeblik, da Søren Pape Poulsen dratter omkuld.

“Det føltes, som om der gik uendelig lang tid, før ambulancen kom,” udtaler Lars Bendix til Ekstra Bladet.

Søren Pape Poulsen er blevet ramt af en hjerneblødning, mens han står foran forsamlingen og nedgør USA’s tidligere præsident, Donald Trump.

I forbindelse med en hjerneblødning tæller hvert sekund. Hvis hjernen bliver beskadiget eller mister ilt, vil det hurtigt føre til død eller alvorligt handicap og sygdom. Det kan den politiske ordfører Mette Abildgaard om nogen tale med om.

Ambulancen ankommer til hotellet og kører straks mod Kolding Sygehus med Søren Pape. Men ambulancen bliver omdirigeret på vej mod Kolding Sygehus.

Kolding Sygehus er ellers et såkaldt ‘supersygehus’, der blev genindviet i 2016 efter enorme tilbygninger og renoveringer.

Vi ved ikke, hvorfor Kolding Sygehus ikke kan modtage Søren Pape Poulsen. Noget tyder på, at der ikke er plads på sygehuset, eller også er der ikke læger eller sundhedspersonale på vagt, der kan håndtere den alvorlige hjerneblødning.

Hvis der ikke findes kvalificeret lægepersonale på Kolding Sygehus, der kan behandle partilederen, kan det være en central brik i forløbet. Mere om det senere.

Ambulancen med den konservative frontfigur får besked på at fortsætte mod Odense Universitetshospital.

Det er en køretur på mindst 94 kilometer fra Hotel Skibelund Krat i Vejen. Turen kan være længere, da ambulancen er blevet omdirigeret undervejs.

Normalt tager en tur fra hotellet i Vejen til Odense Universitetshospital omkring en time og fire minutter. Man må gå ud fra, at ambulancen har kørt med udrykning og har barberet en del af den normale køretid.

Omvendt må nogle ambulancer køre langsommere fra skadesstedet til hospitalet, hvis ambulancereddere eller akutlæger behandler patienten i bårerummet. Det sker, hvis der behandles med eksempelvis nåle eller anden krævende akutbehandling.

Det ligger fast, at Søren Pape Poulsen bliver transporteret næsten 100 kilometer fra det sted, hvor han får en hjerneblødning – til han ankommer til et hospital, hvor lægerne står klar.

Behandling er forgæves. Dagen efter – lørdag 2. marts 2024 – udånder Søren Pape Poulsen klokken 13.13.

Følgerne efter hjerneblødningen er for store, og den 52-årige partileder dør. Det bliver antydet i pressen, at der bliver slukket for en respirator, der holder politikeren kunstigt i live.

Men hvorfor er der ikke et hospital i nærheden af det sted, hvor Søren Pape Poulsen falder om?

Det er en fasttømret sandhed, at tiden er af yderste vigtighed, når patienter rammes af hjerneblødninger. Derfor er det ikke ligegyldigt om, Søren Pape Poulsen skal transporteres op mod 100 kilometer for at få lægebehandling.

Og her kommer Moderaternes partileder, Lars Løkke Rasmussen, ind i billedet. Kodeordet er det ikke så farverige ord: Strukturreformen!

I 2007 er Lars Løkke Rasmussen en af hovedkræfter bag en stor omvæltning i det danske samfund.

På daværende tidspunkt er Lars Løkke udnævnt til indenrigs- og sundhedsminister, og han repræsenterer partiet Venstre.

Lars Løkke Rasmussen laver en reform, hvor 271 kommuner bliver erstattet med 98 større kommuner. De 14 amter bliver til fem regioner, der får ansvaret for hospitalerne.

Det betyder en kæmpe omvæltning for sundhedssektoren. Og især de borgere, der bor langt væk fra storbyerne. Nu skal der lukkes hospitaler og skadestuer i lange baner.

I 2005 er der langt over 40 akuthospitaler med skadestuer og senge til indlæggelser. I 2021 er der 21 akuthospitaler tilbage.

I 2019 oplyste sundhedsministeriet, at 18 sygehuse er blevet lukket siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft. Heraf blev de 14 af sygehusene lukket under Venstre-ledede regeringer, hvor Lars Løkke har siddet som både indenrigs- og sundhedsminister, finansminister og statsminister.

I en periode på 15 år har det danske sundhedsvæsen oplevet en massiv centralisering. Mange borgere har fået langt til sundhedshjælp og hospitalet.

“Ja, der er blevet længere til operationsstuen,” indrømmer Lars Løkke Rasmussen i 2018.

På daværende tidspunkt er Lars Løkke Rasmussen statsminister i Danmark.

De dygtigste læger og den nyeste teknologi og hjælpemidler bliver samlet på hospitalerne i de store byer. Typisk København, Aarhus, Aalborg og Odense.

På storbyhospitalerne er der kapacitet af specialiserede læger – og eksempelvis intensivsygeplejersker – også på ydertidspunkter om aftenen og i weekenden.

Her skal man huske på, at Søren Pape Poulsen bliver ramt af sin hjerneblødning på grænsen til fredag aften. Weekenden er begyndt for de fleste mennesker – også på landets provinshospitaler.

Det kan spille en vigtig og fatal rolle for Søren Pape Poulsen.

Det store spørgsmål er, hvorfor Søren Pape Poulsen ikke kan få den nødvendige behandling på Kolding Sygehus – der ellers har fået betegnelsen ‘supersygehus’.

Der er kun 27 kilometer fra Hotel Skibelund Krat i Vejen til Kolding Sygehus.

Noget kan tyde på, at der ganske enkelt ikke er kapacitet og bemanding på Kolding Sygehus, når weekenden og aftentimerne banker på.

Der er sandsynligvis mere erfarne læger, sygeplejersker og udstyr samlet på Odense Universitetssygehus. En af de åbenlyse afledte effekter ved Lars Løkkes sundhedsreformer og omfattende centralisering af sundhedssektoren.

Det koster Søren Pape Poulsen en forlænget ambulancetur på mindst 67 kilometer.

Den tid, det tager at tilbagelægge de mange kilometer i en ambulance, kan være vigtig og vil kunne skabe en fatal situation for patienten.

“Hvert minut tæller i behandlingen af apopleksi/stroke, som er mest effektiv kort tid efter det første symptom,” kan danskerne læse på websiden ‘Sundhed.dk’.

Apopleksi er en blødning eller blodprop i et af hjernens blodkar.

“Blødninger i hjernen kan stoppes med medicin eller i nogle tilfælde fjernes kirurgisk,” oplyser lægepersonale på ‘Sundhed.dk’.

Under de rette forhold kunne det sandsynligvis have været en mulighed for Søren Pape Poulsen at få medicinsk hjælp for hjerneblødningen.

Det kan på ingen måde være en fordel for den konservative partileder at skulle transporteres over lange strækninger i forbindelse med en blødning i hjernen.

Der gik kun kort tid, før Lars Løkke Rasmussen beskyldte pressen og journalisterne for at have et medansvar for Søren Pape Poulsens død.

Men meget tyder på, at centraliseringer i sundhedssektoren og lukninger af hospitaler og skadestuer kan have været en udslagsgivende faktor i Søren Pape Poulsens bortgang i en alder af blot 52 år.

Det er politiske beslutninger, der i høj grad har Lars Løkke Rasmussens personlige fingeraftryk.

Ingen journalister har lavet et kritisk interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i denne betændte sag.

Ingen har stillet det oplagte spørgsmål:

Var det Lars Løkke Rasmussen, der (indirekte) slog Søren Pape Poulsen ihjel?