Det er tydeligt, at mændene og kvinderne bag den nye søgemaskine er sygeligt optaget af race – så meget, at de er villige til at forvanske historien i en sådan grad, at det, der nu skal gå for at være historie, bliver ren løgn og digt.

Det hele minder om George Orwells ”Nittenfireogfirs”, hvor partiet har en afdeling, der er travlt beskæftiget med at omskrive ikke bare historiske fremstillinger, men også de kilder, som fremstillingerne bygger på. Hver eneste gang, monopolpartiet ændrer kurs, må man omskrive historien, så den passer til den nye fortælling. Den, der behersker nutiden, styrer fortiden, og den, der styrer fortiden, bestemmer fremtiden.

Orwell var naturligvis inspireret af Stalins Sovjetunion, hvor tidligere prominente personer, der var kommet i unåde, pludselig forsvandt uden at efterlade sig spor. Et særligt grinagtigt eksempel på historiemanipulation var den skæbne, der overgik Stalins politichef, Lavrentij Beria, som blev arresteret og henrettet i 1953 efter diktatorens død. Denne begivenhed gjorde det nødvendigt at fjerne artiklen om Beria i et større leksikon, og folk fik derfor besked på indklæbe en artikel om Beringsstrædet, hvis længde lige præcis passede til den plads, som opslaget om Beria havde optaget.

Samme fænomen i dag. En galskab har ramt USA’s demokrater, medier, universiteter og IT-virksomheder. Alt skal nu anskues ud fra race og køn, og af de sidstnævnte er der som bekendt et stort antal.

Journalisten Matt Taibbi, der var med til at afsløre, hvordan det tidligere Twitter (nu kendt som X), gik de demokratisk-kontrollerede statsinstitutioners ærinde, fik sig en overraskelse, da han spurgte Gemini, hvad der kunne oplyses om ham selv.

Resultatet, som han har beskrevet i dagens artikel på Racket (betalingsmur) er højst opsigtsvækkende. Gemini kan nemlig fortælle om og tilmed citere fra artikler, som Taibbi aldrig har skrevet, og referere udtalelser, som han aldrig er kommet med.

Taibbi citerer fremstående iagttagere, der priser Gemini som en kilde til historisk viden, som skoleelever og journalister kan øse af. Konsekvensen bliver selvfølgelig, at der ikke længere findes noget, man kunne kalde historieforskning eller -formidling i den forstand, vi indtil nu har kendt fra den vestlige verden.

Fra nu af er historie noget, der genereres af algoritmer, som er skabt af mennesker med et bestemte ideologisk – læs venstreekstremt og nihilistisk – program. Vi kommer således til at leve i en verden, hvor selve sandhedsbegrebet er ophævet, og hvor en rationel diskussion – og dermed et demokrati – ikke længere er mulig.

Tilbage bliver kun den rå undertrykkelse og en altfortærende dumhed.