Et af de sidste medlemmer af Rote Arme Fraktion, Daniela Klette (65), blev anholdt i mandags af tysk politi, efter mange år på flugt. Klette tilhører tredje generation af RAF.
At en revolutionær terrororganisation på venstresiden kunne rekruttere, og forny sig, i tre generationer, siger noget om voldsparatheden i Tyskland.
Sammen med Burkhard Garweg og Ernst-Volker Staub, røvede de transporter med kontanter, indkøbscentre og banker. Synderegistret er lige så langt som et ondt år. Klette startede med et mislykket angreb på en filial af Deutsche Bank den 25. februar 1990, og fortsatte gennem 1990’erne, videre tog angrebene til i 2012, 2014 og 2016.
Fra revolutionær begyndelse, blev RAF mere nihilistisk og fik karakter af gangstere.
RAF dræbte 30 mennesker og sårede 200. Tysklands reaktion på RAF var med til at omdanne landet til et overvågningssamfund.