I februar 2024 rapporterer NRK, at voldtægtscentre over hele Norge rapporterer om flere voldtægtsofre, der søger hjælp. I Oslo er antallet steget med 70 procent på 10 år. Mange af sagerne er meget alvorlige.

Hvad påstår NRK er årsagen til den kraftige stigning i voldtægter? Porno. Kanalen udgiver en artikel om voldtægter, hvor immigration ikke nævnes som en mulig forklaring på trods af den påviste sammenhæng mellem immigration og voldtægt, der blandt andet findes i nabolandet Sverige. Det er ikke troværdigt.

Dette ser ud til at være vildledende propaganda. Nordmændene skal årligt betale milliarder af kroner til landets største medievirksomhed, hvilket aktivt bortforklarer, hvorfor et stigende antal nordmænd bliver udsat for vold og overgreb i deres eget land.

Den masseindvandring, der etablerede massemedier, herunder NRK, har i mange årtier støttet import af voldelig kriminalitet. Dette er et bevisbart faktum.

NRK rapporterer også i 2024, at såkaldte æresforbrydelser, tvangsægteskaber og trusler om æresdrab er blevet en del af hverdagen over hele Norge, ikke kun i de største byer.

Tvangsægteskaber og æresdrab var meget sjældne fænomener i Skandinavien for 50 år siden, hvis de overhovedet fandtes. Muslimer fra Syrien, Irak, Pakistan og Somalia topper statistikken for dette. Problemet skyldes derfor immigration.

Vi kan nu se, i en række vestlige lande på samme tid, at alvorlig vold breder sig i samfundet, jo mere etnisk mangfoldigt og multikulturelt samfund bliver. Kvinder og mænd i alle aldre kan blive ramt af vold på gaden, i skoler, i offentlig transport eller andre steder.

Min første betydningsfulde, offentlige tekst om islam blev publiceret under mit rigtige navn – Peder Jensen – i avisen VG i august 2003. På dette tidspunkt var jeg lige flyttet til Oslo efter at have studeret og arbejdet et par år i Mellemøsten.

Drivkraften bag min karriere som forfatter var et ønske om at advare mod den store fare, jeg så ved at importere islam til Europa.

Jeg forudså ikke, at jeg ville ende i eksil fra Norge, fordi nogle af mine tekster om islam og immigration blev citeret uden mit samtykke af en mentalt forstyrret og sandsynligvis sindssyg mand, jeg aldrig har mødt. Men sådan blev virkeligheden.

I de sidste 20 år har jeg skrevet mindst lige så meget om Sverige som om Norge, i hvert fald på engelsk. Sverige er det mest folkerige af de nordiske lande og har den mest ekstreme masseindvandring.

Da jeg begyndte at skrive om multikulturalisme, islam og immigration for en generation siden, blev jeg beskyldt for at sprede “ekstrem højreorienterede konspirationsteorier”. I løbet af denne tid er Sverige blevet et af de farligste lande i Europa.

Svenskerne rystes af bomber, skyderier og voldelig bandekriminalitet flere gange om ugen. Det engang så fredelige land er blevet et samfund, som eksperter siger, producerer børnesoldater. Dette kan sammenlignes med, hvad der ellers findes i brutale krigszoner.

Personligt vil jeg påstå, at jeg har givet mere korrekte beskrivelser og forudsigelser af voldsudviklingen i Sverige i de sidste 20 år end næsten alle mine kritikere. Det må jeg desværre selv påpege, da næppe nogen af mine kritikere vil være ærlige nok til at indrømme dette.

Da jeg i 2013 fik tildelt en almindelig bevilling til min bog om 22. juli-sagen fra organisationen Fritt Ord, skabte det en nærmest absurd heftig debat i Norge. Min bog, som endnu ikke var færdig, blev diskuteret i Stoltenberg-regeringen af blandt andre kulturminister Hadia Tajik fra Arbejderpartiet.

Snorre Valen, repræsentant for det daværende regeringsparti Socialistisk Venstreparti (SV), hævdede i en artikel i NRK, at Fritt Ords bogbevilling til mig ”er en hån mod alle de dræbte og sårede. Det er en hån mod alle pårørende, alle der mistede nogen den 22. juli 2011”.

Interessant nok har ingen journalist efterfølgende påpeget en eneste faktuel fejl i min bog Vitne til vanvidd, som det har været nødvendigt at rette. Hele pressekorpset har brugt år på at tjekke for fejl, uden at finde nogen.

Mindst 95 % af de mennesker, der deltog i den store norske debat om min ufærdige bog i 2013, har ikke kommenteret bogen med et ord længe efter den udkom. Du kan fortolke dette som du vil.

Den første tekst, jeg nogensinde udgav under mit pennenavn Fjordman, som jeg blev kendt for, var på min gamle blog den 20. februar 2005. Så skrev jeg om voldtægter i Sverige og til dels Norge.

Igen viste mine påstande om en sammenhæng mellem immigration og voldtægt at være korrekte.

I flere europæiske lande er immigranter med baggrund fra lande i den islamiske verden og Afrika markant overrepræsenteret i mange former for kriminalitet, herunder voldtægt. Dette kan dokumenteres.

I 2018 efterforskede den svenske statskanal SVT alle mænd dømt for voldtægt og voldtægtsforsøg i Sverige i de foregående fem år. 58 procent af gerningsmændene er født i udlandet. Disse resultater blev også gengivet i andre medier, herunder af den britiske statskanal BBC.

Her kan man tilføje, at flere anden eller tredje generations indvandrere med etnisk baggrund fra Mellemøsten også udviser lignende adfærd som dem, der er født i denne region. Tilføjer man alle, der har familiebaggrund fra Mellemøsten, bliver de etniske voldtægtsstatistikker nok endnu værre.

Historiske erfaringer tyder på, at det ofte skaber alvorlige konflikter at have mange etniske grupper i samme territorium. Hvis du tilføjer islam til denne eksplosive blanding, er konflikt næsten garanteret.

Stor immigration fra Mellemøsten vil før eller siden få vores byer til at ligne Mellemøsten. Vi kan nu observere de negative resultater af en yderst skadelig immigrationspolitik.

Import af islam betyder import af vold. Dette blev også advaret imod.

Der er mennesker i hvert eneste land i Vesteuropa, som offentligt har udtrykt deres bekymring over de negative konsekvenser af masseindvandring i almindelighed og muslimsk immigration i særdeleshed.

I Norge skal man bestemt nævne politikeren Carl I. Hagen fra Fremskrittspartiet. Han har advaret mod problemer fra immigration siden slutningen af 1970’erne og er blevet chikaneret for dette af venstrefløjen og massemedierne.

En række skribenter har også advaret mod islamisering. Disse omfatter Hege Storhaug, Hans Rustad, Bruce Bawer, Walid al-Kubaisi og mig selv, blandt flere andre.

Når nogen i fremtiden skriver vor tids triste historie, kan de ikke påstå, at folk ikke blev advaret. Advarslerne var der. De blev bare ikke lyttet til af magthaverne.