Omstændighederne omkring en kaotisk afstemning i det britiske Underhus i onsdags om et udkast til resolution om en våbenhvile i Gaza-krigen afslører, at den politiske uro omkring spørgsmålet har fået britiske parlamentarikere til at frygte for deres egen sikkerhed.

Behandlingen af ​​beslutningsforslaget fra Scottish National Party (SNP) i forgårs syntes ved første øjekast, at handle om indenrigspolitisk spil i Westminster:

Labour og Det konservative parti fremsatte alternative forslag om samme emne, og Underhusets formand, Lindsay Hoyle, besluttede, at alle forslag skulle sættes til afstemning – i modsætning til parlamentarisk kutyme om, at et oppositionsparti ikke kan foreslå ændringer til et andet oppositionspartis beslutningsforslag.

Underhusets leder Penny Mordaunt, der repræsenterer regeringen, kritiserede skarpt Hoyle for beslutningen, og snesevis af parlamentsmedlemmer fra både SNP og Tories forlod kammeret i protest. Kaosset endte med, at Labours forslag blev godkendt uden afstemning.

SNP’s våbenhvileforslag nævnte ikke de israelske gidsler, og da Labours officielle holdning er noget mindre uforbeholdent pro-palæstinensisk end SNP’s, ville Labour normalt have pålagt partiets repræsentanter i Underhuset at stemme imod SNP-forslaget.

Men flere Labour-repræsentanter havde signaleret, at de ikke ville bøje sig for partilinjen, og at den politiske behandling af Gaza-krigen fik dem til at frygte for deres egen sikkerhed.

Dette var baggrunden for, at formanden Lindsay Hoyle åbnede et alternativt beslutningsforslag fra Labour, som også krævede, at de israelske gidsler blev løsladt – hvilket AFP også bemærkede:

The speaker, Lindsay Hoyle, eventually apologised and said he had made his decision to allow lawmakers to vote on a range of views because he was concerned about their security after some had faced threats of violence over their stance on the war.

Hoyle fik således kritik for at lade sine beslutninger blive påvirket af trusler.

Resolutionen er ikke bindende for den britiske regering, men omstændighederne omkring den afslører altså, at den politiske behandling af Gaza-krigen er en sikkerhedstrussel mod britiske parlamentarikere.

Hundredvis af pro-palæstinensiske demonstranter uden for parlamentet i London illustrerer onsdag, hvem politikerne er bange for.

En Labour-politiker, der ville stemme for SNP’s forslag, fortæller Inews om følelsen af, ​​at være skydeskive, inden høringen onsdag:

One Labour MP told i that the last few days had been “awful” and they felt there was “a target on my back despite being a lowly backbencher”.

“Seeing the coordinated harassment of colleagues… makes me very concerned about where things escalate from here, particularly if our amendment isn’t called and we’re expected to then abstain on the SNP motion. I won’t be doing that if it comes down to that.”

En anden Labour-repræsentant påpeger, at Gaza-spørgsmålet er egnet til at ophidse “visse individer”

Another Labour MP told Inews that the “safety of us and our families because of this is one of huge concern, especially as there’s an increasing vitriolic nature of certain individuals”.

Labour-parlamentsmedlem Damien Egan er blevet tilbudt ekstra sikkerhed, fordi pro-palæstinensiske aktivister har skældt ham ud, fordi hans kone er israeler.

Så hvem optræder egentlig truende?

Forfatter og journalist Nick Cohen, som er skribent for The Spectator, udtaler, at parlamentarikere frygter islamistisk terror og pøbelen uden for deres eget hjem og kontor – et problem, der allerede er reelt. Dette korrumperer vores demokrati, slutter Cohen.

“Ekstremister udnytter Gaza til at kapre demokratiet,” siger sikkerheds eksperter til GB News.

London har været vidne til massive demonstrationer til støtte for palæstinenserne siden Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober sidste år.

Storbritanniens etniske blanding gør ikke kun udenrigspolitik til indenrigspolitik, men også til en sikkerhedsrisiko.

inews – AFP – The Spectator – Politik –