Hvis en dommer i Rusland havde idømt en forretningsmand en bøde på $355 mio og beslaglagt hans virksomhed, ville ingen blive overrasket. Men nu er det sket i New York. Statens justitsminister, Letitia James, gik til valg på et løfte om at komme efter Donald Trump. Intet var vigtigere end at knuse ham, udtalte hun. Dommeren, Arthur Engeron, har heller ikke lagt skjul på sit had til den tidligere præsident.

Trump stod anklaget for at have givet falske finansielle oplysninger ved at overvurdere værdien af sine ejendomme. Ingen har dog tabt penge på Trump, og der er altså ingen ofre for den påståede forbrydelse. Bankerne er fuldt tilfredse med at have lånt ham penge, som er blevet tilbagebetalt til tiden, og en professor i regnskabskyndighed har i retten bevidnet, at der ikke er en finger at sætte på Trumps regnskaber.

Ud over bøden har dommeren forbudt at den tidligere præsident at drive sin virksomhed i New York i tre år. Det skal nu overlades til kuratorer, der nok skal sørge for at ruinere Trumps tidligere forretningsimperium.

Man slipper ikke godt fra at udfordre Den Dybe Stat – den permanente magt, der ikke kan væltes ved demokratiske valg. Sovjetunionen førte skueprocesser mod politiske modstandere med det formål at afskrække enhver fra at sætte sig op mod styret. Det samme gør de nu i de demokratisk-styrede dele af USA. Demokraterne taler endeløst om behovet for at forsvare demokratiet, men kun tåber kan tvivle på, at deres mål er at afskaffe demokratiet. Og kan de ikke vinde ved frie valg, kan de i hvert fald bruge domstolene til at komme deres kritikere til livs.

New York har nu signaleret, at man skal passe på med at tirre statens étparti-system.

Det er tilfulde lykkedes. Men hvad med alle de andre virksomheder i staten? Hvis den uden videre kan idømme drakoniske bøder, uden at der foreligger en forbrydelse, og konfiskere ens virksomhed, hvem kan så føle sig sikker?

Og er det ikke er bedre at fortrække fra New York, før New York kommer og æder dig, fordi du ikke bekender dig til Den Dybe Stat?