Den nationalkonservative regering i Ungarn har været under pres fra EU i årevis, fordi de er imod stor ikke-europæisk immigration. Ungarerne peger på, at EU’s immigrationspolitik skaber utryghed og ustabilitet i mange europæiske lande. Ved at acceptere et stort antal illegale immigranter hvert år, tilskynder EU også indirekte til fortsat stor ikke-europæisk immigration til Europa.

Ungarns udenrigsminister Péter Szijjártó udtalte den 13. februar 2024, at en radikal ændring af EU’s immigrationspolitik er nødvendig for at sikre europæerne og deres sikkerhed. Bruxelles’ åbne migrationspolitik skaber en reel fare for, at “europæerne vil miste Europa”, hævdede han.

Det er desværre ikke en overdrivelse. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, kan Europa reelt ophøre med at være europæernes hjemland.

Jeg har tidligere skrevet at de migrationer, vi oplever nu, er de største og hurtigste i menneskets historie. I omfang overstiger de langt den såkaldte folkevandringstiden, som vi forbinder med Vest-Romerrigets fald. Dengang handlede det også i høj grad om migration inden for Europa. Nu strømmer fremmede folkegrupper fra andre kontinenter ind i Europa på daglig basis.

Ifølge en undersøgelse fra 2023 følte hver femte svensker, at deres område er blevet mere usikkert. Samtidig oplyste et snævert flertal (51 pct.) af svenskerne, at de selv har overvejet at flytte til et andet sted som følge af den øgede usikkerhed. Millioner af svenskere føler sig ikke længere godt tilpas i deres eget nabolag.

At halvdelen af ​​den svenske befolkning seriøst har overvejet at flytte fra deres nuværende hjem på grund af frygt for vold og kriminalitet, ville have været helt utænkeligt for 50 år siden. På det tidspunkt var Sverige stadig et sikkert og relativt etnisk homogent land. Nu er Sverige et multikulturelt immigrationsland med eksplosiv voldskriminalitet blandt importerede klankulturer.

Det store spørgsmål er: Hvor skal borgerne bevæge sig hen for at undgå problemerne? Usikkerhed og vold er ofte særligt udbredt i storbyerne, men voldskriminalitet breder sig udad til mindre byer, og endda små kommuner. Det bliver stadig sværere at finde steder i Sverige, hvor man kan slippe for kriminalitet og utryghed. Det samme gælder nu mange vestlige lande.

Lad os illustrere dette med nogle eksempler fra Frankrig. I sommeren 2023 blev det franske samfund igen rystet af store optøjer. Arabiske og afrikanske immigranter var særligt aktive deltagere i hærværket.

Pierre Brochand, tidligere chef for den franske efterretningstjeneste (DGSE), har gentagne gange offentligt advaret om, at ikke-europæisk masseindvandring destabiliserer hele det franske samfund. Immigration kan føre til et sammenbrud af samfundet og måske kaste Frankrig ud i intern krig, frygter han.

Ifølge Pierre Brochand kan et sted mellem 100.000 og 200.000 mennesker have deltaget i den meget omfattende vold i franske byer i juni og juli 2023. Intet lignende er sket siden den franske revolution i 1789, hævdede han.

Der var også optøjer blandt immigranter i Frankrig i 2005, men dengang forekom disse primært i visse forstæder til store byer. I 2023 blev selv små franske provinsbyer ramt af optøjer.

Grunden til dette er naturligvis, at den store indvandring i løbet af en generation har fortrængt landets oprindelige befolkning i endnu flere kommuner. Og udskiftningenen af ​​befolkningen fortsætter.

Det samme fænomen sker over store dele af Europa, fra Grækenland til Irland. I et ubehageligt stort antal tilfælde er den oprindelige befolkning også udsat for hetz, chikane, vold, voldtægt eller direkte mord og terror.

19. november 2023 i Crépol i Frankrig blev 16 år Thomas Perotto stukket ihjel ved en landsbyfest af en bande, der ifølge øjenvidner råbte anti-hvide slogans. Crépol har et par hundrede indbyggere. Selv i små franske landsbyer kan man blive udsat for etnisk baseret aggression og vold.

Når den indfødte befolkning på et helt kontinent gradvist bliver fordrevet fra deres historiske hjemlande, mister deres sikkerhed, deres kulturelle arv og nogle gange deres liv, skulle man tro, at internationale organisationer som FN ville protestere. Det gør de åbenbart ikke, når den indfødte befolkning er europæisk og har hvid hud.

Europæere, der mener, at EU forsvarer deres interesser, er stort set skuffede. Magteliten i EU tillader masseindvandringen at fortsætte, uanset hvor meget besvær og lidelse den volder indfødte europæere. Tværtimod forsøger EU at indføre skærpet censur på sociale medier som Twitter for folk, der kritiserer immigration.

Egyptiske, nigerianske eller pakistanske migranter, der ikke kan lide Europa, har stadig etniske hjemlande, som de kan vende tilbage til. Hvis de nuværende tendenser fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, før etniske franskmænd er en minoritet i Frankrig, englændere er en minoritet i England, tyskere er en minoritet i Tyskland og italienere er en minoritet i Italien. De har ikke længere et fædreland.

Har vi europæere en forpligtelse til at give vores forfædres land væk til fremmede folk fra andre kontinenter, som infiltrerer Europa og ofte er aktivt fjendtlige over for os?

Hvor skal vi europæere flygte, når vores lande er blevet ødelagt ? Bliver europæere globalt hjemløse ?

Alle europæere må nu seriøst stille sig selv disse spørgsmål. Hvis ikke, er det et åbent spørgsmål, om den europæiske civilisation i genkendelig form vil overleve det næste århundrede.

Bokanmeldelse av Renaud Camus: «Dere skal ikke erstatte oss!»