Mens det meste af den europæiske bilindustri har vedtaget klimapolitikken og den politiske orden om at bygge batteribiler, uden tegn på indvendinger eller protester, er den japanske bilgigant Toyota gået den anden vej og insisteret på at fortsætte som før med brændstof-biler og hybrider . Det viser sig nu at være et meget smart og rentabelt træk.

Toyota er verdens største bilproducent, i skarp konkurrence med Volkswagen, men mens VW har været udsat for stadigt mere urimelige krav til rengørings-teknologi og klima-tiltag fra myndighedernes side, har Toyota været fri for en ødelæggende politisk indblanding. I EU har en sådan indblanding skabt det berømte snyd med emissionstal kendt som “dieselgate” og den store investering i batteribiler, fordi VW ikke havde noget valg.

Toyota har fået lov til at drive normal forretning

Toyota har længe været kritiseret, fordi man ikke ønsker at følge andre producenters overgang til batteridrift. Da den tidligere administrerende direktør og nuværende bestyrelsesformand Akio Toyoda meddelte, at virksomheden ikke ville følge politikernes forretningsstrategi for vestlige bilproducenter, vakte det en del moralsk indignation. Miljøet, naturen og Jorden skal trods alt reddes med eksplosivt forbrug af nye luksusbatteribiler. (Sic!) Toyotas CEO Yoichi Miyazaki lyttede snarere til kundernes ønsker og behov:

– Som en realistisk løsning foretrækkes hybrider stadig af vores kunder.

Det kan have været historiens smarteste beslutning: Nu forudser den japanske bilproducent sit mest profitable år nogensinde på grund af hybridbilsalget, og Toyota-ledelsen glæder sig over gode marginer. Det står i skarp kontrast til Ford: Fords aktiekurs er faldet med omkring 10 pct. det seneste år, mens Toyotas er steget med omkring 51 pct.

Et kæmpe tabsprojekt

Fords fald kommer efter afsløringen af, at Ford meget gerne vil bygge og sælge batteribiler, som politikerne kræver; det eneste problem er, at kunderne ikke vil købe dem. Og det på trods af store økonomiske incitamenter. Batteribilerne er væsentligt dyrere at udvikle og bygge, og Ford har selv afsløret, at de tabte 47.000 dollars på hver elbil, de solgte sidste kvartal. Det er vejen til konkurs. Det hjælper heller ikke, at Tesla forsøger at dæmme op for Kinas dominans gennem store prisnedsættelser. Hele den vestlige bilindustri er i fuldstændig kaos, takket være klimahysteriske politikere.

Fords optimistiske ambitioner var at bringe batteribil-divisionen op på otte procents overskud i 2026. Ford CEO Jim Farley måtte dog kravle til korset i sidste uge og indrømme over for aktionærerne, at dette ikke vil være muligt. Selvom Bidens inflationsdrivende “Inflation Reduction Act” giver folk en check på 7.000 dollar for at købe en batteribil, hober bilerne sig op på lager. Nu begynder bagsiden af ​​elbilsmedaljen at skinne igennem det enorme propagandapres.

Stadig biler uden rækkevidde og ekstremt værditab skal købes

Af de tolv personbils-modeller på toyota.no-hjemmesiden er kun én batteri-elektrisk og én er brint-elektrisk. Resten er biler med benzin-motor og hybrid-drev. Desværre forsyner Toyota ikke længere nogen folkebil med dieselmotor. Det gør Škoda dog: Kodiak- og Superb-modellerne leveres stadig med dieselmotor, uden det komplicerede og dyre hybridsystem, men hvor længe?

Stortinget har varslet et ønsket forbud mod salg af brændstof-biler fra 2025, men det hele afhænger nok af, hvad EU finder på. Der er paralleller fra tidligere tider, hvor politikere ville bestemme, hvilken slags biler der skulle produceres, og hvad folk måtte købe: østtyske Trabant er det mest kendte eksempel, og nu er den tyske bilindustri tilbage der igen.

Batteri-biler fungerer naturligvis udmærket til deres brug – men ikke til alle formål. Derfor kan man undre sig over, hvorfor voksne lader politikerne bestemme, hvilken slags bil de skal bruge, og hvorfor folk bruger deres egne penge på at hjælpe politikerne med at nå deres “klimamål”. Især taget i betragtning, at dieselbiler var den politiske miljøhype for blot få år siden.

Dette kan blive endnu en dyr lektion for mange.